Berge var i hele 1600-tallet et samlet brug. En lang tid leved dog to familjer her, men gaarden blev ikke delt.
Den gamle skyld var 3 huder skind (svarer til 5 pd. smør), og gaarden var fuldgaard. I 1667 omsattes skylden til 1 skpd. 15 lispd. tunge.
De saadde 11 tdr. og trædde 4 tdr. Høi 50 lass. Og gaarden fødde 2 hester, 10 kuer, 4 ungnaut, 9 sauer.
Ingen rydningsjord tilovers. Humlehage. Vad-ret i Goksjø.
Granskog til sagtømmer og smaalast.
Da Berge mangled vandfald, leied opsidderne ret til skur paa Svartsrød og Brekke.
Eiere. Berge var selveier-gaard og tilhørte hele dette hundreaar samme slegt. Slegten stod sig godt, eied ogsaa Brekke og spredte jordlodder andetsteds og kom ved giftemaal i nær forbindelse med omegnens velstands-familjer, særlig Trevland-folket.
Opsiddere. Mikkel Berge nævnes allerede 1593; døde 1627. Han eier i 1624 3 huder i Berge og 3 1/2 hud i Brekke, altsaa næsten helt ud begge disse gaarder. Det tilføies, at 2 huder i Brekke er odelsgods, 1 1/2 hud pantegods. Mikkel maa altsaa ha arvet part i denne gaard, og opsidderen der, Nils, er antagelig hans bror. Baade i Svartsrøds og Brekkes sagbrug havde han halv brugsret.
Mikkel Berge ser ud til i 20-aarene at være Sandeherreds rigeste bonde; han er nemlig den eneste bonde her, som opføres med odelsgods og særskilt odelsskat.
Barbro, Mikkels enke, sad med gaarden fra 1627 til 33, da hun døde. Det var 5 sønner (Mikkel og Barbro havde ogsaa døtre. En var gift med Ola Ivarssøn Hvitstein, en anden med Ola Svartsrød, en tredje vistnok med Lars Prestbyen.): Hans, Kristen, Torger, Torstein og Jakob. Hans overtog Brekke før farens død; Kristen havde først Berge, men flytted siden til Brekke; Torger fik Berge efter Kristen; Torstein leved paa Berge til 1684, kaldes først tjenestegut, siden husmand og brugte vel da noget af jorden; den sidste bror Jakob var en tid paa Brekke, men flytted saa væk; han bodde nok siden i Sandefjord, og det maa være ham, som ved Trevland-skiftet i 1669 optræder som Anders Madssøns «tjener» (fuldmægtig) (1670 stevned Jakob Mikkelssøn Per Fevang, fordi han i fuldskab havde brugt «ubekvemme ord» om ham. Per kunde ikke huske det og vidste intet andet om Jakob «end det som ærligt er i alle maader». Jakob bad skriveren om at faa dette «under forsegling».).
Kristen Mikkelssøn var opsidder paa Berge fra 1633 til 43. Da var broren Hans paa Brekke død, og han flytted, som alt nævnt, did.
Torger Mikkelssøn fik nu Berge og bodde her fra 1643 til 87. Foruden ved arv fik han ogsaa midler ved giftemaal. Han fik dog aldrig løst helt ind hjemgaarden, da hans medarvinger delvis holdt paa sine lodder. I 1650 var fordelingen:
Torger . . . . . . . . . . . . . 1 1/2 hud, broren Jakob . . . . . . . . . . 1 1/3 » Ola Svartsrød . . . . . . . . . 1/2 »Jakob solgte siden sin part til Torger og Nils Prestbyen; endelig i 1680 har Torger kjøbt ud denne sidste og eied da ialt 2 huder 10 skind i Berge.
Torger var to gange gift. Først med Rønnaug Olsdatter Bjørndal. Medgiften var lodder i Nedre Solberg i S.herred og i Aamot i Skjee. Barn: Hans, som havde sit gifte fra Øvre Sjeland og kom til at bo paa Solberg, og Rønnaug, gift til Sti.
Anden hustru var Sigrid (Siri) Rasmusdatter fra Berg i Høijord. Derved blev Torger svoger af Guttorm Berg og Lars Hundsrød i Høijord, Kristen Hallenstvet og Ingebret Kolkinn i Andebu, alle hørende til disse bygders storfolk. Sigrids medgift var jordlodder i Vaale og Ramnes; omkr. 1700 havde hun forenklet dem til 3 pd. smør i Lefsrød i Ramnes, takseret for 100 rdl.
Torger og Sigrids barn: 1. Mikkel, gift med Torstein Trevlands enke og længe opsidder paa Trevland. 2. Lars (om ham nedenfor). 3. Barbro, gift med Hans Franssøn Aaserum. 4. Idde, gift a) med Henrik Nomme, b) Torger Torsteinssøn Trevland, c) med Helge Trulssøn Haugen i Stokke.
Ved sin død i 1687 var Torger 83 aar gl. Han var i 1667 med ved matrikuleringen. Det taler ogsaa til hans fordel, at han tog til sig en forældreløs kjøbmandsdatter fra Tunsberg og holdt hende ialt «som sine egne barn». Hun havde nogen midler, bl. a. et hus i Tunsberg, som Torger greied med som formynder.
Ved skiftet i Torgers bo takseres løsøre og besætning ialt til 163 1/2 rdl. Det er sølv for 21 rdl., deriblandt et belte, værdsat til 10 1/2 rdl.
Berge- og Trevland-folket kom til at afgi slaaende eksempler paa, hvor ihærdig velstaaende bondeslegter ved sine giftemaal passed paa, at ikke midlerne kom paa vildstraa. Herom er fortalt under Trevland.
Lars Torgerssøn blev foreløbig opsidder paa Berge efter sin far. Men i slutten af 90-aarene maatte han vige for Mikkel, som nu flytted hjem fra Trevland. Lars bygsled da halvdelen af Øvre Holand; paa denne gaard døde han 1734, 76 aar gl.
Mikkel Torgerssøn leved paa Berge til 1726 og var da 74 aar.
Anm. Vi nævner her en tingsag, som kaster lys over tidens jord-lovgivning. Øvre Torrestad, som havde tilhørt Langerne, gik i slutten af hundreaaret i handelen og tilhørte omkr. 1690 en Larviks-mand Hans Nilssøn. Gaarden blev brugt af Gunvald Svenssøn. Gunvald solgte slaatten i Struten i flere aar, bl. a. til Lars Berge, Mikkel Trevland og Søren Trolsaas. Hans Nilssøn stevned saa (ikke sin leilænding Gunvald, men) kjøberne, fordi de havde bortført høi af hans gaard. De maatte virkelig betale en erstatning. (Retsprot. 1511, s. 67.)