Andebu. Bygdens enkelte gaarder. 2. Gaarder i Høijord

22. Store-Dal.

Navnet. Kaldes i dette tidsrum oftest Søndre Dal.

Gaarden var før 1667 fuldgaard, skjønt skylden var liden, bare 2 1/2 pd. smør (Indtil 1650 staar stadig endda lidt mindre: 2 pd. 6 mk.). I matriklen af 1667 sættes Dal ned til tridungsgaard, men skylden øges til 4 1/2 pd. smør. Gaarden omtales saaledes:

De saadde 10 tdr. og trædde 4 tdr. Fik 40 lass høi. Fødde 2 hester, 8 kuer, 4 ungnaut, 8 sauer.

En del rydningsjord til engens forbedring, som opsidderen blev paalagt at oprydde. Humlehage.

Skog af furu og gran til noget ringe sagtømmer; en del af skogen var dog opbrændt af vaadeild. Gaarden havde sag.

Eiere. Store-Dal tilhørte i 1625 Gunde Lange (I 1621 hedter det, at Anne, Gunde Langes frue, «bruger gaarden».), som i 1693 ses at ha pantsat gaarden til Anbjørn Larssøn i Tunsberg. I 40-aarene kjøbes Store-Dal af Preben von Ahnen, som læggger det under Skjelbrei gods. Sammen med dette pantsættes saa ogsaa Dal omkr. 1660 til Anders Madssøn. Han og arvinger havde gaarden i eie hundreaaret ud.

Opsiddere. Disse var, som vi hører, hele dette tidsrum leilændinger og sad nok ofte smaat i det.

I 1593 og 1605 hedter brugeren Kristen.

I 1611 og udover til 20-aarene Halvor.

I nogen aar omkr. 1630 Kristoffer.

Fra 1633 til 1679 lever saa Mikkel Erikssøn her paa Dal. Han er sikkert en indflytter og staar som ene-opsidder til henimod 1660. Mikkel er gift med en datter efter lensmand Jakob Kjæraas, Viveke, og arved derfor en part i Vestre Galis.

Mikkel og Viveke havde 14 barn, hvoraf 3 lag tvillinger. Paa to aar havde de engang 5 barn til daaben. Den store familje gjorde vel sit til, at Mikkels formues-stilling ikke var rar. Arvelodden maatte han snart afhænde. I 1653 blev han enkemand, i 1657 brændte husene. Han har i disse aar vondt for at klare skatterne, og i 60-aarene blir gaarden delt. Det ene brug faar han og sønnen Nils Mikkelssøn sammen; det andet overtas af en indflytter Kristoffer Jenssøn.

Nils Mikkelssøn blir snart væk, og i hans sted kommer en kort tid en fremmed, Guttorm. I 1674 herjedes grænden her af en farsot, Som presten kalder «blodsot». I denne bortreves Guttorm og hans barn, hustruen paa Vesle-Dal og 3 jenter paa Hynne. Kristoffer Jenssøn døde et par aar efter. Endelig døde gamle Mikkel i 1679, omkr. 75 aar gl.

I de sidste 20 aar af hundreaaret skifter opsidderne noksaa raskt. To af dem, Anders og Ivar, opføres i Karen Madssøns skifte for afgiftsrestanser paa henholdsvis 24 og 8 rdl., den første som «sikker», den anden som «usikker».


Innhold