Andebu. Bygdens enkelte gaarder. 1. Gaarder i hovedsognet

19. Gjermundrød.

Navnet. Oprindelig Geirmundarrud, af mandsnavnet Geirmanðr og ruð.

Denne gaard er tidlig blit delt. Vi træffer den som 2 særskilt skyldsatte brug før begyndelsen af 1600-tallet: Øvre Gjermundrød og Nedre- eller Vesle-Gjermundrød.

Begge var fuldgaarder, men de var ikke delt ligt. Øvre gaard var meget større. Dens gamle skyld var 15 lispd. malt, 2 1/2 lispd. korn og 3 høns. Hertil kom som underbrug Kolkinn ødegaard, 1/2 pd. smør.

Vesle Gjermundrød havde i gammel skyld bare 1 1/2 pd. smør. Ligevel nød altsaa gaarden æren af at regnes blandt fuldgaarder. Men da skatterne udover mod 1650 blev tyngende og udlignedes efter «gaardetallet» (gaardklassen), blev det haarde vilkaar for de smaa fuldgaardsmænd.

a) Øvre Gjermundrød.

I matriklen af 1667 blev Øvre Gj. sat for tridungsgaard og fik skylden forandret til 4 skpd. lispd. tunge. Kolkinn ødeg. fra 1/2 pd. til 18 mk. smør.

De saadde 12 tdr. og trædde 5. Fik 40 lass høi. Fødde 2 hester, 8 kuer, 3 ungnaut, 8 sauer.

Ingen rydningsjord. Havde humlehage.

Skog til noget hustømmer. Lidt bøkeskog.

Eiere. 1616 havde Øvre Gj. følgende eiere:

  St. Olavs-klostret i Tunsberg . .  15  lispd. malt
  Vivestad kirke  . . . . . . . . .  2 1/2  »   korn
  kronen  . . . . . . . . . . . . .  3 høns
Gaarden var altsaa kirke- og krongods og havde vist været det meget længe. Heller ikke Kolkinn ødeg. var opsidderens. I 1624 har Knut Gjerstad 4 skind i Øvre Gj., og dermed maa menes dette underbrug. I 30- og 40-aarene eied Jakob Kjæraas Kolkinn.

Selvfølgelig raadde Olavs-klostret over bygselretten.

I 1650 er eiendomsretten paa nye hænder. Adelsmanden Vincent Bildt opkjøbte 1649 Olavs-klostrets og kronens parter (Skjødet er udstedt 29/1 1649.), og opsidderen Kristen erhverved Kolkinn af Kjæraas-folket.

Endelig lykkedes det Kristen mellem 1661 og 64 at faa indløst parterne fra Bildts enke Else Friis. Resten af 160-tallet var Gjermundrød selveiergaard; Vivestad kirke beholdt dog sin vesle lod (2 1/2 lispd., i 67 øget til 4 lispd. tunge).

Opsiddere. Indtil forbi 1650 var Øvre Gj. - ialfald i navnet - et samlet brug. Omkring et snes aar var gaarden saa delt i to, men senere sloges disse atter sammen.

I 1593 og 1608 hedter opsidderen Søren. Han betaler sidstnævnte aar 1 daler i landbohold. Efter ham maa gaarden en kort stund ha været delt mellem to leilændinger; thi det hedter i 1611, at Gunnar Olssøn betaler af «1/2 part Gjermundrød i første bygsel 5 daler». Men fra omkr. 1615 til forbi 1640 opføres bare én opsidder, Anders. Hans hustru døde her 1641. Anders selv maa ha flyttet væk.

Saa kommer i 1643 en ny mand, Kristen Erikssøn, en indflytter. Han maa ha midler; thi først kjøber han ødegaarden, og i begyndelsen af 60-aarene løser han gaarden ind. Kristen opføres først som eneopsidder, men i 57 og 68 har han Lars Anderssøn til medbruger. Lars, som sikkert er søn af førnævnte opsidder Anders, har dog som gift mand levet her helt siden 40-aarene og har vel hele tiden havt del i bruget. Han flytter væk omkr. 1670 og eied aldrig noget i gaarden. Siden er Kristen alene. Han døde i 1691, 78 aar gl. Muligens var han fra Sem. Det oplyses nemlig, at Marte Manum i 61 eier Kolkinn, som baade før og efter staar paa Kristens navn. Hun er maaske hans mor.

I 1699 staar sønnen Erik Kristenssøn som eneeier (udenom kirkeparten) og enebruger.

b) Nedre Gjermundrød.

Som nævnt fuldgaard trods sin vesle skyld, 1 1/2 pd. smør. Presten sætter dog i mandtalslisten fra 1664 Nedre Gj. som ødegaard. Er ikke dette feil, har gaarden netop i disse aar opnaadd en foreløbig nedsættelse i klasse for skattens skyld).

I matriklen 1667 blev Nedre Gj. sat for halvgaard, men skylden øget til 2 pd. smør.

Om gaarden oplyses da:

De saadde 7 tdr. og trædde 2. Fik 24 lass høi. Fødde 1 hest, 5 kuer, 3 ungnaut, 6 sauer.

Ingen rydningsjord. Paalagt at plante humlehage.

Skog til ved og gjerder.

Eiere. Nedre Gjermundrød var i hele 1600-tallet kirkegods og tilhørte Vor frue kirke (Maria-kirken) i Tunsberg. I stiftsbogen fra 1575 oplyses, at gaarden tidligere havde hørt til den da nedlagte St. Peters kirke i samme by, men saa var overført til Vor frue kirke.

Opsiddere. Det var folksomt paa Nedre Gj. i dette tidsrum. Selv om det bare opføres 1 opsidder i skattelisten, saa bor det dog ofte baade 2 og 3 farniljer her. En plads, Verpedal, nævnes, som vel laa paa denne gaards eie.

I 1593 og 1605 hedter brugeren Kjøl. 1611 har gaarden faat en ny opsidder med det underlige navn Gjerrik. Han døde her 1630. Han har neppe gaarden alene hele tiden thi omkr. 1621 nævnes en Nils her.

Fra 1630 har Stein bruget. Døde 1650. Knut Steinssøn, som senere havde en part af Møiland, men antagelig døde paa Gjermundrd i 1677, er vistnok hans søn. Sammen med Stein leved paa gaarden i 40-aarene en Ola, som ogsaa foreløbig fik bruget efter ham. Men Ola flytter snart væk, og i 57 har en indflytter, Lars Hanssøn, faat Gjermundrød (nævnes her allerede 52). Lars leved paa gaarden i over 50 aar og døde 1704, omkr. 87 aar. Men han var nok ikke alene. Knut Steinssøn, senere en Even og en Per ser ud til at ha bodd her.


Innhold