Var i gammel tid fuldgaard, skjønt skylden bare var 2 huder. Blev i 1667 sat for tridungsgaard med ny skyld 1 skpd. 5 lispd. tunge.
Efter matriklen saadde de 8 tdr. og trædde 2 tdr. Fik 40 las høi. Fødde 2 hester, 8 kuer, 4 ungnaut, 7 sauer.
Ingen rydningsjord. Paalagt at plante humlehage.
Skog af furu og gran til sagtømmer. To sager og én kvern. Den ene sag brugtes sammen med opsidderen paa Nomme. Det var tømmerskog «saavidt de kan skjære paa samme sag». Den anden seg brugtes i 1661 af Søren Herkules.
Eiere. I 1575 eier Kodal kirke en lod i Gjerstad, men den maa være indløst snart efter.
I 1600-tallet er Gjerstad længe selveiergaard. Henimod 1660 glir gaarden fra opsidder-slegten, først som pantegods til fogden, men løses saa ind af Hvitstein-folket, og en gren af disse bosatte sig her.
Opsiddere. Knut hedter opsidderen i 1593, og han leved her til 1634 (Han hedte utvilsomt Knut Ingebretssøn (i seglet hans staar K. E.)). Som det synes, var han nær skyldt til Hvitstein-folket. Knut var velstandskar og eier 1624:
Gjerstad 2 huder, Søndre Slettingdalen 1 hud, i Løkje (Skjee) 1 hud, i Øvre Gjermundrød 4 skind, i Mo (Tjømø) 4 skind, tilsammen 4 2/3 huder.
Da Knut døde 1634, var sønnerne Ingebret, Torger og Kristen endnu unge. Enken Kari gifted sig snart med
Ola Gunnarssøn, som kom til at bo her længe. Han var vist fra Gjermundrød. Stedsønnen Ingebret bodde i Slettingdalen, men Kristen blir i 50-aarene medbruger paa Gjerstad. Han døde dog allerede 1660 og efterlod to barn, som Ola Hvitstein var formynder for. I disse aar maa Gjerstad-folket ha laant penger af fogden i Brunla Lars Herkules og derfor pantsat gaarden. I 1661 optræder fogdens arvinger som eiere; men de har overdrat gaarden til «velbaarne Kristoffer Orning». 1662 laaner Ola Gunnarssøn 100 rdl. af en Sandefjords-mand Knut Alekssøn (Denne obligation glemte Alekssøn at fornye, inden 20 aar var gaat, og hans bo tabte pengene.). Det maa vel være for at kunne løse ind gaarden. Men han klarer ikke stillingen. Straks efter staar Ola Ivarssøn Hvitstein som eier af baade Gjerstad, Søndre Slettingdalen og lodden i Mo. Om han faar godset ved kjøb eller odels-løsning, oplyses ikke (Rimeligvis var det ved odels-løsning. Gamle Knut Gjerstad og gamle Ivar Hvitstein maa ha været brødre.). Men han fik laant en del penger af sogneprest Jens Skabo, som derfor fik pantekrav i Gjerstad.
Ved skiftet efter Ola Hvitstein (1666) tilfaldt Gjerstad
Nils Olssøn Liverød . . . . . . . . 1 hud,
Ivar Olssøns enke Kari . . . . . . 1 »
Enken Kari flytted med sin unge søn Ivar Ivarssøn til Gjerstad og
overtog sin part. Ola Gunnarssøn maatte bygsle den anden halvpart af
Nils Liverød.
Kari var fra vestre Andebu og var først gift med Hans Ellevsrød, senere med Ivar Hvitstein (Se under Ellevsrød og Hvitstein.). Hun eied halve Vestre Haugan samt smaalodder i Ellevsrød, Bakke og Vestre Nøklegaard.
1676 gav Ola Gunnarssøn over; han døde 1683, 80 aar gl.
Ivar Ivarssøn staar nu som ene-opsidder paa Gjerstad hundreaaret ud. Han eied dog fremdeles bare halvparten. Nils Liverød holdt paa sin lod, og hans arvinger solgte den 1688 til «hr. Erik paa Nordrum» (en prest). Men Ivar havde jo jord andetsteds; i 1690 har han ogsaa kjøbt halve Svindalen.
Anm. I et skiftebrev fra Nomme 1712 oplyses, at Jarlsbergs sorenskriveri 29/7 1689 udstedte en skogskjelne-dom mellern Gjerstad og Svindalen. 1690 tinglyste Ivar Gjerstad et af Svindalens opsidder udstedt «foreningsbrev om den tvistighed, der er falden ved deling og des følger efter domme om den fos, hvorved Snappesag er bygt». Det har altsaa bl. a. været tvist om Snappefossen.