Andebu. Bygdens enkelte gaarder. 1. Gaarder i hovedsognet

24. Hanedalen.

Navnet. Oprindelig Hanádalr, af hani, hane, brugt som elvenavn eller mandsnavn. - Løverød, af lauf, løv, og ruð, rydning.

Regnedes før 1667 for ødegaard, skjønt ogsaa Løverød hørte med. Den gamle skyld var:

  Hanedalen  >  1 pd. smør.
             >  3 skind.
  Løverød    >  6 lispd. mel.
             >  1 pd. smør.
I matriklen 1667 blev Hanedalen sat op til tnidungsgaard. Skylden blev noget paalagt og desværre fremdeles indviklet:
  Hanedalen  >  1 pd. 18 mk. smør.
             >  3 lispd. tunge.
  Løverød    >  6 lispd. tunge. > uforandret.
             >  1 pd. smør.     >
De saadde 11 tdr. og trædde 4 tdr. Fik 3 lass høi, deraf 8 i Løverød. Fødde 2 hester, 8 kuer, 4 ungnaut, 8 sauer.

Ingen rydningsjord. Humlehage.

Skog af furu og gran til sagtømmer.

De havde en liden kvern og brugte i 60-aarene til halves den ene sag paa Vesle-Hotvet.

Eiere. I det store og hele var Hanedalen selveiergaard hele 1600-tallet. Et par smaalodder var kirkegods, og Anders Madssøn fik omkr. 1660 kjøbt en liden part i Løverød.

I 1661 var eierretten delt slig:

             >  Opsidderne 1 pd. smør. 
  Hanedalen  >  Sandeherreds kirke 3 skind.
             >  Kodals kirke 1 album.
             
             >  Opsidderne  >  6 lispd. tunge.
  Løverød    >              >  14 1/2 mk. smør.
             >  Anders Madssøn 9 1/2 mk. smør.
Omtrent ligeens var forholdet i 1699, bare at opsiddernes lodder nu var udskiftet i slegten.

Opsidderne. Det er samme slegt, som har gaarden hele hundreaaret. Opsidderne staar sig godt og har ofte jordlodder udenom. Til omkr. 1650 er gaarden et samlet brug. Siden er det 2 opsiddere, i 99 endog 3.

I de ældste skattelister er Hanedalen udeladt. I 1617 og siden udover til 50-aarene har Lars gaarden. Ran eier i 1643

  i Hanedalen . . . .  1 pd. smør,
  i Løverød . . . . .  6 lispd. mel,
  i V. Skorge . . . .  18 mk. smør,
  i Grette i Vaale  .  19 lispd. mel.
I 1659 døde Lars, som da maa ha været en gammel mand thi sønnerne Skjoldulv (Dette sjeldne mandsnavn har baade prest og foged havt megen møie med. Det findes skrevet: Skellol, Skiellor, Skiøllol, Skiøller, Schiøller. Det maa være forvrængninger af Skjoldulv vi her har. Udtalen har vel været Sjølul.) og Lars var henimod 60 aar gamle.

Bruget blir nu delt mellem sønnerne. Men da disse ses at ha levet paa gaarden som gifte mænd siden begyndelsen af 40-aarene, saa har vel delingen foregaat en tid før, om det end gik overett i skattelisterne.

Baade Skjoldulv og Lars havde mange barn, især den sidste. Men deres formuesstilling var god. Udenom gaarden havde de parter i Grette, Skorge og Vestre Hotvet. En søn af Lars døde «hastig» i Larvik i 70.

Lars døde i 1676, over 70 aar, Skjoldulv i 1685, over 80 aar.

Af Lars’s sønner fik først Tarald farens part og havde den til omkr. 1690. Saa bytted han med sin bror Lars, som nu i nogen aar havde bodd paa Sommerstad (Lars var gift med Viveke Larsdatter fra Kjæraas.). Tarald og hans slegt bodde siden længe paa Sommerstad.

Skjoldulvs part overtog hans sønner Ellev og Søren.


Innhold