Andebu. Bygdens enkelte gaarder. 1. Gaarder i hovedsognet

30. Haugberg.

Navnet er sammensat af haug og berg. Muligens har gaarden oprindelig hedt bare Berg.

Haugberg var selvfølgelig fuldgaard og maa i ældgammel tid ha været anset for en af Andebus allerprægtigste gaarder; thi den gamle skyld var usedvanlig stor: 8 pd. 6 mk. smør.

I matriklen af 1667 sattes skylden ned til 7 pd. Som underbrug og alt da sammensmeltet med hovedbølet opføres Nerberg (Nedre-Berg). Ogsaa Pisserød var størstedelen af 1600-tallet underbrug under Haugberg, men her bodde dog hele tiden en bruger.

Om Haugberg oplyser matriklen:

De saadde 16 tdr. og trædde 6 tdr, Fik 60 lass høi. Fødde 4 hester, 12 kuer, ungnaut, 10 sauer.

Ingen rydningsjord igjen. Humlehage.

Om skogen sies i 1661: «Skog af furu og gran til sagtømmer og anden huggen last» . Derimod i 1667 : «Skog til husbehov samt nogen bøkeskog, som dog mest af vaadeild er opbrændt.»

Haugberg havde en liden sag og kvern. Desuden brugte opsidderne Pisserød-sagen.

Paa Haugberg-eiet bodde i 60-aarene en familje, som dog neppe havde jord at bruge. Men Pisserød maa vel nærmest regnes som husmandsplads.

Eiere. En større part (3 pd.) var kirkegods, men ellers var Haugberg indtil omkr. 1660 overveiende selveiergaard. Senere havde opsidderne bare en mindre lod, saa de misted bygselretten, og ved hundretallets slut eied de ingenting i sin gaard.

I 1661 var eiendomsretten nøiagtig fordelt slig:

  Opsidderne  . . . . . . . . .  4 pd. 6 mk. smør \
  Vor frue kirke og prestebol .  3  »         -   |-  8 pd. 6 mk.
  Rasmus Ofegstad, Vaale  . . .       16 mk.  -   |
  Ivar Madssøn i Tunsberg . . .        8 mk.  -   /
Desuden eied opsidderne Pisserød (1 1/2 pd. sm.).

Omtrent slig synes eiendomsforholdet at ha været i hele første del af 1600-tallet: opsidderne en hovedpart, 3 pd. kirkegods og en eller et par smaalodder spredt. Saaledes eier opsidderen i 1643 akkurat samme lod. I 1630 ses Ola Jenssøn Fossnes at eie 1 pd. 18 mk. her.

Om kirkeparten kan oplyses: Stiftsbogen af 1575 i meddeler, at Vor frue kirkes prestebol i Tunsberg eier 1 1/2 pd. sm. i Haugberg og Vor frue kirke selv 1 1/2 pd. Den sidste lod havde kirken faat efter St. Peters kirke, som da var nedlagt. Som det vil ses ovenfor har Tunsberg-kirken samme part i 1661, og siden kjøbte den endog mere, saa Vor frue kirke og prestebol i 1699 eier 4/7 af gaarden.

Mellem 1661 og 64 maa opsidderne sælge Pisserød og en lod paa omkr. 3 pd. i Haugherg til borgermester Mogens Henrikssøn i Tunsberg. Opsidderne selv beholder bare en liden lod paa 1 pd. 21 mk., i 1671 og 80 bare 16 mk.; tilslut mister de den ogsaa.

I 1699 eies Haugberg af

  Vor frue kirke og prestebol .  4 pd. \  7 pd. smør (ny skyld).
  Mogens Henrikssøns enke . . .  3  »  /
Opsiddere. I 1593 og til 1604 Ola.

I 1605 har Ditman (eller Ditmar) faat gaarden og nævnes her ogsaa 1611, men træffes senere paa Gravdal.

Udover til 1620 nævnes nu vekselvis Jørgen og Torger. Antagelig er Ditman og disse to brødre. Omkr. 1620 blir Jørgen væk, og Torger staar nu som opsidder til henimod 1650. Om ham faar vi vide, at han i 1653 eier 4 pd. 6 mk. i Haugberg samt Pisserød. Han bruger begge sager, men søger i 44 om at faa slettet Pisserød-sagen af skattelisten; han vil lægge den ned for at slippe den store sagskat.

Torger leved helt til 1661 og maa da ha været i høi alder; thi hans ene søn var antagelig alt 70 aar. Men sønnerne Tore og Nils fik gaarden før 1650. Nils har havt familje helt siden 35, Tore siden 45. De havde begge en barneflok.

Tore og Nils maatte som før nævnt afhænde baade Pisserød og størstedelen af sin lod i gaarden, saa de blev leilændinger. Nils døde i 1687, omkr. 85 aar; Tore leved helt til 1693 og var da 103 aar.

En søn af Nils, Tolleiv, bor paa farens brug nogen aar, men flytter omkr. 75 til Nedre Sjeland, hvorfra han har sit gifte. Saa kommer en ny mand, Kristen Knutssøn, saavidt skjønnes af Døvli-etten. Hustruen hedte Kari Larsdatter. Kristen bodde her til omkr. 1696, da han kjøbte Skarsholt af Nils Evenssøn og flytted did. En ny mand, Anders, bygsled bruget efter ham paa Haugberg.

Af Tores sønner maa Torger og Hans ha drevet bruget i hans oldingaar. Bare Torger overleved ham. Han døde paa Haugberg 1731, 80 aar gl.


Innhold