Andebu. Bygdens enkelte gaarder. 2. Gaarder i Høijord

25. Hynne.

Navnet. Hyrna, hjørne, horn.

Hynnes gamle skyld var blandet: 17 3/4 lispd. mel og 18 mk. smør. Enten har gaarden engang været delt i to ulige brug; eller ogsaa er smørparten kjøbt til undaf en nabogaard. Helt til 1667 regnedes Hynne, trods sin store skyld, for ødegaard. Men da sattes gaarden op til halvgaard. Alligevel ansaas skylden for stor og nedsattes til 11 1/2 lispd. tunge og 1/2 pd. smør. Matriklen af 1667 oplyser om Hynne:

De saadde 6 tdr. og trædde 2 tdr. Fik 26 lass høi. Fødde 1 hest, 5 kuer, 3 ungnaut, 5 sauer.

Ingen rydningsjord. Humlehage.

Skog af furu og gran til noget sagtømmer. - Sag nævnes her oftere.

Eiere. Tunge-parten og smør-parten havde længe forskjellige eiere. Bygselret over gaarden fulgte tunge-parten. 17 1/2 lispd. 1 remaal tunge tilhørte i 1625 Langerne, som i 1639 har pantsat parten til Anbjørn Larssøn i Tunsberg. I 1649 staar Preben von Ahnen som eier, og tunge-parten regnes da med til Skjelbrei gods. Aaret efter opfører fogden Ida Lange som eiende «3 pd. smør» i Hynne. Muligens har hun løst ind sin fars tunge-part (skylden er ialfald galt angit) og havt den en kort tid; men omkr. 1660 er isaafald Pr. v. A. atter blit eier, og han pantsætter da de 17 3/4 lispd. tunge til Anders Madssøn.

Smør-parten tilhørte længe borger-familjen Friis i Tunsberg. Dette sies ikke ligefrem før i 1661; da anføres Vibolt Hanssøn F. som eier. Men allerede 1617 har faren Hans Friis brugsret til Hynne-sagen.

Madssøns arvinger kjøbte senere ind Friis-familjens lod, saa de i 1690 og 99 er ene-eiere.

Opsiddere. Gaarden gik udelt hele 1600-tiden.

Lars hedter brugeren udover til 1623.

Efterpaa nævnes en søn og enken. Men fra 1628 er Tor opsidder. Navnebrugen viser, at han enten er søn eller svigersøn. I de første aar staar Tor i skattelisten blandt «forarmede». 6 barn. Døde i 1649.

Brynnil (Brynjulv) hedter den næste, sikkert svigersøn. Han maa i slutten af 50-aarene være rammet af en vanskjæbne, rimeligvis sindssygdom. Han maa nemlig gi fra sig gaarden, og da han døde i 1674, blev han begravet «uden ligprædiken», sier kirkebogen.

Nils Jakobssøn fra Nes er opsidder paa Hynne i 60-aarene. Arvelodderne viser, at han havde sit gifte fra Berg i Andebu. Nils døde bare 33 aar gl. (i 71).

Enken gifter sig igjen med Morten Nilssøn fra Sukke, som har en arvelod i sin hjemgaard. Morten var ogsaa hastig feig; han døde allerede 1677.

Det hvilte en trist skjæbne over Hynne i disse aar: Brynnil var som det synes sindssvag; hans to eftermænd døde unge; og i en farsot her i grænden i 1674 døde 3 jenter paa Hynne.

Enken efter Morten overlader snart gaarden til en slegtning, Tor; hans arvelodder viser, at han hører til Berg-folket; omfram eier han ogsaa Lien.


Innhold