Andebu. Bygdens enkelte gaarder. 1. Gaarder i hovedsognet

55. Pisserød.

Navnet. S. Bugge formoder, navnet kommer af pyss, en anden form af puss (sølepuss).

Pisserød sies i matriklen af 1667 at være «en nylig opryddet» plads, som sættes for 1/2 ødegaard og faar 6 lispd. tunge i skyld.

Men det er ikke rigtigt, at bruget er saa nyt. Det var særskilt skyldlagt længe før og havde ogsaa nok saa stor skyld - 1 hud, senere 1 1/2 pd. smør. Men det laa længe som underbrug under Haugberg, hvis opsidder kjøbte det.

Efter matriklen havde de 3 tøndesaa akerjord, fik 12 lass høi og fødde 1 hest, 3 kuer og 4 sauer.

Af rydningsjord en del til engens forbedring. Blev paalagt at rydde. Humlehage.

Bruget havde skog af furu og gran til sagtømmer og anden smaalast. Ogsaa lidt bøk. Men skogen var brændt (ant. i 60-aarene).

Pisserød havde sag, som længe brugtes af Haugbergs opsiddere. Fossen skyldsattes i 1685 for 2 lispd. tunge.

Eiere. I 1612 oplyses, at den bekjendte Sandeherreds-prest Peder Vemundssøn lod bruge P., og han har vel da eiet bruget. I 1624 har fogden Jakob Jenssøn, som bodde paa Hjertnes, kjøbt det (10 skind; en anden maa eie 2). I 1635 har Torger Haugberg erhvervet det. Under denne gaard opføres det som underbrug saa sent som 1661. Men Haugberg-folket havde vondt for at klare sig og maatte afhænde lodder i selve hovedgaarden, bl. a. til Mogens Henrikssøn i Tunsberg. Han ses i 1664 ogsaa at ha kjøbt Pisserød, og han og arvinger havde bruget hundreaaret ud.

Opsiddere. Beboerne maa nærmest kaldes husmænd, ialfald til 1660-aarene. Da de sjelden nævnes i skattelisterne, faar vi lidet greie paa dem. Det bodde dog folk her hele tiden.

I 1617 og 22 nævnes Jakob.

Fra omkr. 1643 Ola. Han døde i 54.

I 57 opføres Maren, vel enken; i 61 døde en Lars her, kanske hendes anden mand.

Men helt fra 1662 til 1708 bodde Nils Perssøn i Pisserød. Han havde 7 barn og var ved sin død 83 aar.


Innhold