Andebu. Bygdens enkelte gaarder. 1. Gaarder i hovedsognet

1. Andebu prestegaard.

Aar 1398 sies hele prestegaarden at være paa 3 markebol. Som underbrug nævnes Kulerød og Kirkerød (Biskop Øisteins jordebog.).

Aar 1575 nævnes af underbrug Flaatten, Kulerød, Møierød og Kraakerød. Desuden blev Prestegaarden og Honerød i Høijord dengang maaske brugt som avlsgaarder under Andebu prestegaard (Povl Huitfeldts stiftsbog.).

I 1645 oplyser sogneprest Skabo i et kirkeregnskab:

«Andebu prestegaard har disse underliggende ødegaarder: Flaatten, Kulerød, Møierød, Skjeggerød, Moland af hvilke de to bruges til eng, de andre til fæhavn; thi prestegaarden er liden i sig selv. Til nævnte Flaatten er en halv fos til en flomsag, dog der bruges nu ingen sag der udi, men alenest en skvet-mølle. Nævnte Moland har ogsaa en liden skvetmølle.

Hvad sig skogen belanger, da var den som nyttig var mest udhuggen, der jeg underskrevne kom til Andebu i april 1619. Dog findes her endnu nogen skog til at bygge og forbedre residensen med og den ved magt at holde.»

Besætning 1657. Paa en kvægskat-liste fra nævnte aar opføres som prestegaardens besætning:

4 hester, 20 kuer, 16 kvier, 9 okser, 15 sauer, 7 gjeiter, 12 svin.

Husmanden Tolv havde 2 kuer, 2 kvier, 3 sauer, 3 svin.

Prestegaarden i 1664. Ved matrikuleringen i 1660-aarene blev ikke prestegaerdene i Tunsberg len medtat. Men i en opgave til landkommissjonen 1661 opgis skylden til 2 skpd. tunge, og vedlagt mandtalslisten fra i664 findes følgende oplysninger om prestegaarden, meddelt af sogneprest Christianstad:

«Prestegaarden i Andebu er i sig selv hel liden og ringe, og derfor er efterskrevne jorder og enge tillagte (fra arilds tid ligesom prestegaarden uden leding og landskyld): tvende Moland, Skjeggerød, Kraakerød, Flaatten, Møierød, Kulerød; og ligger samme jorder rundt prestegaarden, nogle til ager, andre til eng, andre til fægang. Under prestegaarden bruges og tvende jorder for aarlig landskyld og leding; det ene kaldes Kirkerød og skylder aarlig 2 pd. smør til Tunsberg provsti; det andet kaldes Hogsrød og skylder 2 kalvskind til Vivestad kirke. For begge jorder maa jeg nu give provstiets forvalter fuld bygsel.

Paa prestegaarden kan fødes 4 hester, 14 kjør og noget ungkreatur (Det kan ikke være Christianstads mening, at prestegaarden ikke kan føde mere (sammenlign opgaven fra 1657). Men han var samme aar kommet til Andebu og havde selv ikke faat fuld besætning endnu.). Naar jorden bliver holdt vedlige, kan her saaes ungefær 20 tdr. havre.

En flomsag og en liden bækkemølle, som bruges alene til husbehov. Skogen, som er gran, er her meget ringe; den er moksen slet fortørket; saa er og stubbegang ofte skeet paa dette sted.

5 tjenestedrenge, deraf 3 til halve. Inventar: 2 gamle kjør, 1 2-aars stut, 2 gjæs, 1 kjedel paa 1 1/2 bpd., i gryde paa 10 mk., 1 gl. kar.»

I matrikien af 1723 staar prestegaarden indført.

Skyld: 3 skpd. tunge. Husmænd: 2, som bruger øvre og Nedre Moland, sau tilsammen 8 tdr. havre og føder 6 naut og 4 sauer.

Skog: til husfornødenhed og noget tømmer. Havnegang: hjemme.

Jordsmonn: middelmaadig, tildels sandig og kjøllændt.

Udsæd: 30 tdr. havre, 3 tdr. blandkorn, 2 skjepper hvede. Høiavling: 100 lass. Besætning: 4 hester, 26 kjør, 12 sauer.

Sogneprester i Andebu i 1600-tallet.

(Paa dette sted meddeles bare oplysninger om deres slegt og økonomiske forhold. I stykket Kultur-træk omtales, hvad vi ved om deres prestelige virksomhed.)

Peder Jenssøn Holm (ca. 1595-1620). Han har neppe det privat jordegods. En søn Daniel fik sit gifte paa Østre Skorge og bodde som bonde i Kodal. En anden søn Jens døde paa Andebu 1623. En datter blev gift med eftermanden. Peder Holm døde paa Andebu 26/4 1629, men havde git fra sig kaldet 1620.

Peder Jenssøn Skabo (1620-1655). Han kom til Andebu i april 1619 som Holms medtjener, men overtog kaldet ikke længe efter (Af kirkeregnskaberne 1620-21 ses, at han i ett af disse aar hented kollats.). Det kan ikke oplyses, hvor han er fra. Skabo maa først ha været gift med en datter af Holm; thi han kalder dennes søn Jens «min værbroder»; hun maa være død straks, før 1623. Hans anden hustru hedte Anne Olufsdatter og død 23/3 1630. To sønner: Jens, senere sogneprest, og Daniel (I 1744 i døde Anne Danielsdatter paa Hvitstein, og daværende sogneprest Crøger anmerker i kirkebogen: «hendes bedstefader var Peder Skabo. Men Christianstad sier i mandtalslisten fra 1664, at Annes far, Daniel Hasaas, da er 50 aar, altsaa født 1614; Daniel Skabo er derimod, ifølge kirkebogen, født 1626. Enten maa Christianstad eller Crøger ta feil. Da jeg synes en alderafeil i mandtalslisten paa hele 12 aar paa en af prestefolkets egne er utænkeilg, har jeg gaat ud fra, at det er Crøger, som har gjort sig skyld i en forveksling.). Tredje hustru var Aase J. Skrøds (sikkert datter af lagmand Jørgen Skrøder i Tunsberg). Af 3 sønner (Jørgen, Jørgen, Pross) vokste den mellemste vistnok op. Aase Skrøds døde 13/7, 1649.

Af jordegods eied Peder Skabo i 1635:

  i Ønne  . . . . . . . .  4 pd. 18 mk. smør |
  i Svindalen . . . . . .  1 hud             | = 7 1/4 pd.smør.
  i Høiby i Ringsaker . .  8 skind           |
I 1650 opføres ikke Peder Skabo med jordegods; han maa da ha afhændet det, bl. a. til sin søn. Men han vides at ha laant bort penger, saaledes til Ellevsrød.

Peder Skabo (Han skrev sit navn Schaubo og Skaubo. Navnet kan bety Skagens bo. Hans signet fandtes 1751 i prestegaards-hagen.) døde 11/4 1656, men overgav kaldet aaret før til sin søn (sønnen fik i 1655 reisepenge af kirkene efter kollats).

Jens Pederssøn Skabo (1655-1664), født 1624 og søn af foregaaende. Blev vist farens kapellan 1649, da han dette aar ses at ha giftet sig og bosat sig hjemme. Var gift med Else Aresdatter fra Tønsberg, datter af byfoged Are Knutssøn. Hun skal ha bragt «anseelige midler» med sig, fortæller Jens Müller. Sogneprest Jens Skabo optræder da ogsaa snart som stor jordegods-eier, og prestefolket paa Andebu er herefter i lange tider meget velstaaende.

I 1661 eier Jens Skabo:

    Rød med Kvansrød og Torkelsrød   5 pd. smør og 1 tylv huggenbord.
    Nedre Sjeland med Akernrød  . .  4 1/2 pd. smør.
    Østre Flaatten  . . . . . . . .  3 pd. smør.
  i Ønne  . . . . . . . . . . . . .  1 pd. 6 mk. sm.
    Stein . . . . . . . . . . . . .  18 mk. sm.
    Lefsrød i Kodal . . . . . . . .  2 huder.
  i Sletholt  . . . . . . . . . . .  1/2 pd. sm.
  i Aulesjord i Høijord . . . . . .  3 pd. sm. og 1 1/2 skind.
    Vestre Høijord  . . . . . . . .  1 skpd. mel.
    Nau i Hedrum  . . . . . . . . .  1 hud.
  i øvre Lystad i Sandeherred . . .  3 mk. sm.
    Østre Hals med Grytenes i Vaale  3 huder.
    Vold i Undrumsdal . . . . . . .  3 pd. smør.
Tilsammen blir dette: 21 bpd. 3 mk. sm., 6 huder 1 1/2 skind, 1 skpd. tunge, 1 tylvt hgb.; omregnet i smørskyld 34 1/3 pd. smør.

Jens Skabo har som vi ser mest holdt sig til Andebu-gaarder. I 1664 har han endvidere kjøbt ind

  Askjum med Torbjørnrød . .  6 pd. sm. og 3 skind.
  Bjuerød (med fos)  . . . .  5 pd. sm.
  Søndre Holt  . . . . . . .  5 lispd. tunge.
Derimod afhænded han en del mindre lodder, saaledes partene i Nau og Lystad (Det var ganske almindeligt, at prester i 1600-tallet havde store jordegods. Hedrum-presten Hans Jakobssøn eied 1637 bl. a. hovedgaarden Fossnes. Pryts og Dop i Sandeherred havde begge en stor gaardsamling, deriblandt Aker. I 1664 eier Stokke-presten Hans Kristofferasøn jordegods til omkr. 45 pd. smør, altsammen i sit eget gjeld.).

Jens Skabo døde 8/2 1664, bare 40 aar gl. Han havde 8 barn, hvoraf Are, Anne, Peder og Maren Malene vokste op. Den sidste blev gift med sogneprest til Nøtterø Erik Thue, og Anne blev gift med sogneprest til Stokke Kristoffer Jenssen Due.

Peder Jørgenssøn Christianstad (1664-1703) var dansk, født i Kristianstad i Skaane 1635. Havde før været feltprest. Blev meget snart efter sin ankomst gift med sin formands enke Else Aresdatter. De havde 5 barn, hvoraf 3 vokste op: Jens, som blev farens eftermand i kaldet, Jørgen og Isak; den sidste drukned i Holland 1692, 20 aar gl. Hustruen Else døde 22/5 1690. Hun havde bodd 41 aar paa prestegaarden og havt 13 barn.

Jens Müller skriver om Christianstad:

«Han har været mer formuende end alle de andre (prester i kaldet). Men han kunde ikke samle midler og rigdomme af kaldets indkomster; thi de er kun maadelige. Han selv havde penge med sig, da han kom til Andebu; saa fik han og, da han fik sin formands enke til egte, ikke ringe midler. Under Guds velsignelse, udi et langvarigt egteskab med en hustru, som har ført en ordentlig husholdning, er midlerne vel ikke blevne formindskede, men vel snarere noget forøgede» (10 danske dalere (slaget 1624-25, med «kongens billede i fuld harnisk og med krone paa hovedet»), som han havde faat som feltprest, lod Christianstad ved hver høitid uddele til sine husfolk - for at disse kunde ofre dem paa alteret. Hans eftermand fulgte længe skikken.).

Svogeren Kjell Erikssøn i Larvik var længe formynder for stedbarna; senere blev Christianstad det. De vigtigste gaarder, som ved skiftet efter Jens Skabo tilfaldt Christianstad, var Bjuerød, Askjum, Flaatten og Østre Hals.

Udover i hundreaaret foregik flere ændringer i prestefolkets jordegods-liste. Saaledes blev 3 større gaarder i Sem indkjøbt (vistnok for stedbarna):

  Vik  . . . . . . .  4 1/2 pd. smør.
  Askehaug . . . . .  3 pd. sm. og 5 lispd. malt.
  Søndre Laane . . .  3 pd. sm. og 1/2 skpd. malt.
I hjembygden indkjøbtes lodder i Ødegaarden, Slettingdalen og Nordre Haugan; og han har større pengesummer staaende i en hel del bygdegaarder (Hvitstein, Gjerstad, Vestre Skorge m. fl.).

Derimod afhændes ogsaa adskillig, og i 1699 har Christianstad for sin egen part neppe mer igjen end Askjum, Bjuerød, Flaatten, Rød og en lod i Ødegaarden. Flaatten brugtes hele tiden under prestegaarden.

I en skatteliste fra 1690 oplyses, at det da var 12 ildsteder paa prestegaarden, og af beboere følgende: presten og hustru; to sønner, Jens og Jørgen; et kvindfolk i stuen og kjøkkenet, Margreta (prestens søster); trende arbeidspiger; tvende arbeidsdrenge.

Christianstad døde 7/3 1703, 68 aar gl., og efterfulgtes i kaldet af sin søn Jens Pederssøn, der havde været kapellan hos faren siden omkr. 1690. Som gut rømte han engang hjemmefra om natten, da faren havde git ham en streng revselse. En bonde fandt ham igjen i Larvik og fik ham med tilbage.


Innhold