Prestegaarden med underbruget Klosterød sæter regnedes i gammel tid for fuldgaard. Skylden for hovedbølet var 3 pd. smør, for Klosterød 1/2 pd. (I en jordliste med merker paa at være meget gammel (muligens fra 1398 opføres Klosterød for 1 løbs land (3 pd. smør), Prestegaarden for 3 markebol. Denne skyld er paafaldende høi.). I matriklen af 1667 blev skylden uforandret, men gaarden sattes ned til halvgaard.
De saadde da 8 tdr. og trædde 3 tdr. Fik 24 lass høi. Fødde 2 hester, 6 kuer, 3 ungnaut, 6 sauer.
Ingen rydningsjord. Humlehage.
Skog til hustømmer og anden smaalast.
Eiere. I Povl Huitfeldts stiftsbog af 1575 opføres bl. a. som tilhørende Andehu prestebol: Høijord, 3 pd. smør, og snart efterpaa Klosterød sæter. Skylden viser, at her menes Prestegaarden, hvis gamle navn maa ha været Høijord (eller rettere: gaarden er en udskilt part af Høijord).
I 1600-tallet tilhører Prestegaarden hele tiden Andebu prestebol.
Opsiddere. De var som vi ser hele dette tidsrum leilændinger. Heller ikke eied de nogengang jordlodder andetsteds. Prestegaarden staar som et samlet brug til henimod slutten af hundreaaret; men det synes dog stadig at ha levet to opsiddere her fra 60-aarene af.
I 1593 og 1605 bor Hans her.
I 1611 og til henimod 1630 Ola. Han flytter væk.
Fra omkr. 1630 har Per gaarden. Han havde 12 barn og døde 1658 .Datteren Ingeborg, gift med Asgaut Torsteinssøn fra Nordre Sønset, kom til at bo her siden.
En gammel mand, Ola Helgessøn, staar som opsidder efter Per fra 1658-71, da han døde, 77 aar gl.
Men allerede fra omkr. midten af 60-aarene bor ovennævnte Asgaut Torsteinssøn paa gaarden og maa vel ha havt andel i bruget. Ogsaa Asgaut havde 12 barn. Asgaut døde 1698, 55 aar. Af skiftet efter ham ses, at boet eied 27 rdl.
Ved siden af Asgaut leved her fra omkr. 1680 Mads Prestegaarden, en indflytter. Han døde 1720.