Rød med de to underbrug Kvansrød og Torkelsrød var fuldgaard. Den gamle skyld synes oprindelig at være fordelt slig: Rød 6 pd. sm., Kvansrød 8 mk. sm., Torkelsrød i tylvt huggenbord.
I matriklen af 1667 sættes Rød med underbrug bare for tridungsgaard. Skylden blir 1 skpd. 5 lispd. tunge.
Om gaarden oplyses:
De saadde 12 tdr. og trædde 4. Fik 40 lass høi. Fødde 2 hester, 8 kuer, 4 ungnaut, 8 sauer.
Ingen rydningsjord. Humlehage.
Skog til hustømmer.
Rød var et samlet brug til omkr. 1660; siden var todeling det vanlige.
Eiere. Opsidderne var vistnok leilændinger hele 160-tallet. Pladsen Kvansrød tilhørte Andebu prestebol (skylden her sies i 1575 at være 2 høns, i 1624 8 smør, efter matriklen 1 1/2 lispd. tunge) (I Huidfeldts stiftsbog fra 1575 staar Kariussrudt, som sikkert er feilskrift for Kvandsrød (Quandsrudt). Sammesteds staar Udsparsrudt som liggende i Andebu. Efter senere kirkeregnskaber laa det i Vivestad. Det er derfor delvis feil af prof. Rygh at opføre disse to navn som «forsvundne» i Andebu.). Og resten var indtil omkr. 1660 «bondegods», altsaa eiedes af fremmede bønder. Den forrige bondeslegt paa Borge i Skjee ses at ha havt lodder i Rød. I 30-aarene eier Anders Tokenes 5 pd. og Rasmus Kverne 1 pd. I 1650 opføres Rød slet og ret som bondegods.
I 1661 var eier-retten delt slig:
Sogneprest Jens Skabo > 5 pd. smør
> 1 tylvt hgb.
Kristen Langjem, Hedrum, 1 pd. smør,
Andebu pr.bol . . . . . 8 mk. --
Sognepresten havde følgelig bygselretten.
I 1699 er forholdet ligeens. Hedrum-parten er bare gaat over til et par arvinger.
Opsiddere. Som sedvanlig paa leilændingsgaarder er det megen flytting.
I 1593 og til 1604 Halvor.
Fra 1605 til 23 Gjurd, som døde her.
Saa kommer Klaus fra 1623 til 31, da han flytter væk.
Tor (Tors segl har bogstaverne T. T.) er opsidder fra 1631 til 60; da døde han.
Gaarden blev nu delt mellem Lars Borgerssøn og Nils. lalfald Nils synes at være Tors svigersøn. Nils døde snart (i 64), og enken Kari havde hans part en tid. I 68 kommer en ny mand, Torstein, vistnok gift med enken.
Lars og Torstein har saa de to parter udover. Torstein døde i 1690, Lars leved ind i næste hundreaar. Af et skifte efter Lars’s hustru Maren Persdatter ses, at deres netto-midler i 1703 bare taksertes til 15 rdl.
En søn efter Torstein, Nils, bodde paa Gjein, hvor han vist havde faat enke-gifte. Han kjøbte i 1709 Rød for 16o rdl., men flytted ikke did.