Skarsholt gik indtil 1667 for ødegaard, men havde stor skyld: 3 pd. smør, 4 høns og 1 ß. I 1667 blev bruget sat op til halvgaard, og skylden blev 3 pd. 1 mk. smør og 2 lispd. tunge.
De saadde da 8 tdr. og trædde 2 tdr. Fik 34 lass høi. Fødde 2 hester, 6 kuer, 4 ungnaut, 8 sauer.
Nogen rydningsjord igjen. Mangled humlehage.
Skogen var brændt (allerede 1661); dog lidt gran igjen til sagtømmer og smaalast.
Skarsholt havde en liden sag og en kvern. Sagen brugtes i 60-aarene af Ola Sjeland.
Eiere. So smaalodder var fra gammel tid i offentlig eie: 4 høns hørte kronen til og 1 ß Andebu kirke. Kronens part fik Anders Madssøn i pant i 1659, og den tilhørte siden ham og arvinger.
Hovedlodden, 3 pd., hvormed selvfølgelig bygselretten fulgte, var i bønders eie og som oftest delt. Gjurd Rørkoll havde i 1617 2 pd. 9 mk. her. I 1635 ses lensmand Jakob Kjæraas at eie 2 pd. 2 1/2 mk. Senere tilhørte en hovedlod ham og hans arvinger i over 50 aar. Enken Else, datteren Sara og svigersønnen Even Torp havde den sammen, indtil Evens søn Nils, som bosatte sig her, fik den paa sin haand.
Men hele tidsrummet synes dog opsidderne at ha eiet en mindre andel af de 3 pd. (i 60-aarene 1/2 pd.).
Endelig omkr. 1695 solgte Nils Evenssøn sin hovedlod til Kristen Knutssøn Haugberg, som overtog gaarden og i 1699 ses at eie 3 pd. i den.
Opsiddere. Skarsholt var et samlet brug hele denne tid. I 1593 og 1605 hedter brugeren Reiar.
1611 og til omkr. 1622 Lars.
Efter ham sidder enken med gaarden i 20-aarene. Siden blir sønnen Ola Larssøn opsidder i en lang aarrække. Vistnok et par brødre bodde ogsaa her; men gaarden var ikke delt; de kaldes «husmænd».
Ola havde 8 barn. Han eied omkr. 1/2 pd. i gaarden. Olas dødsaar 1668 blev et trist aar paa Skarsholt. Paa efteraaret var det nemlig 5 dødsfald her. Først døde Ola (vel 60 aar), senere 2 jenter og 2 gutter, deriblandt Olas ældste 24aarige søn Lars.
Olas Enke sidder saa med Skarsholt nogen aar. Men omkr. 1675 flytted én af den slegt, som saa længe havde eiet en hovedpart i gaarden, hid og overtog den. Det var Nils Evenssøn, tredjeældste søn efter Even Torp og dattersøn efter lensmand Jakob Kjæraas. Da Nils Evenssøn kom til at føre et omskifteligt liv, og da han i udpræget grad synes at ha eiet Torpe- og Kjæraas-slegtens evne til at samle midler, skal vi omtale ham lidt nærmere.
Nils Evenssøn er født 1653 og overtog altsaa Skarsholt i 23-aars alderen. Han blev gift med Idde Ingebretsdatter Kolkinn. De havde 3 døtre, som de alle misted, en som spædbarn, de to i 14-15aars alderen.
Nils bodde paa Skarsholt fra omkr. 1675 til omkr. 1696 (i en odelssag i 1730-aarene vidnes, at han havde bodd der over 20 aar). I førstningen har han ikke stort. Saaledes skatter han 1676 bare af
i Skarsholt 1 pd. 14 mk. sm. \ tils. 1 pd. 20 mk. sm. i Braavold » - 6 - - /Men 1690 har han ved arv og kjøb faat følgende jordliste:
i Skarsholt . . 3 pd. » mk. sm. | i Svindalen . . . » pd. 18 mk. sm. i Braavold . . » - 18 - - | i Raanerød . . . . » - 2 1/2 - - i Nedre Ambjørn- | i Nedre Lensberg . » - 16 - - rød . . . . . » - 6 - - | i Sørby . . . . . 2 1/4 mk. mel i Vestre Nøkle- | i Vold . . . . . . 1 1/8 - rug gaard . . . . » - 12 - - | ----------------------- i Stein . . . . » - 18 - - | Tils. omkr. 7 pd. smør.Saa solgte han antagelig 1696 Skarsholt til Kristen Knutssøn Haugberg og flytted til Braavold, hvor han maa ha bodd en 10—12 aar. Meget snart efter maa han af Madssøn ha kjøbt Staalerød og underbruget 1/2 Aamot. Desuden løste han senere ind den anden halvpart af Braavold, som Kolkinn-folket hidtil havde eiet. Det sies, at han en tid nu drev baade Braavold og Staalerød, men han flytted ialfald ikke fra Braavold.
Saa beslutter Nils Evenssøn sig til at prøve nye felter og større forhold. Han vilde ud til kysten. Derfor maatte han realisere en del af sit jordegods heroppe. Til en numedøl, Amund Erikssøn fra Svener, solgte han saa i aarene 1706 til 09 baade Staalerød og Braavold. For Staalerød fik han 240 rdl. (40 rdl. pr. pd. smør), for Braavold 180 rdl. (90 rdl. pr. pd.). Desuden har han vel ogsaa nu skilt sig af med disse smaalodder hist og her, han tidligere sad med. Dog beholdt han parterne i Aamot og Ambjørnrød.
Vel fik han ikke kontanter for alt (i Braavold havde han 1710 et pantekrav paa 120 rdl). Men han fik dog nu løst adskillige midler. Og utvilsomt havde han i mange aar drevet udlaan af penge som forretning og tjent godt paa det. Han var efter beskedne bygdeforhold alt en kapitalist.
Sa kjøber han omkr. 1710 Bugaarden ved Sandefjord. Det var en stor-gaard, som til underbrug havde Haugene, Nordre Virik og Lasken. Den gamle skyld var:
Bugaarden . . . . . 8 huder \ Haugene . . . . . . 2 - \ tils. 17 pd. sm. Nordre Vink . . . . 1 1/2 pd. sm. / Lasken . . . . . . 1/2 - - /Skjødet er udstedt 2/5 1711 af Hans Ovessøns enke Dortea. Kjøbesummen var 935 rdl. (55 rdl. pr. pd. smør).
Bugaarden tilhørte i 1500-tallet den styrtrige adelsfrue Gyrvhild Fadersdatter. I 1599 skjænked hun Bugaarden og 16 andre brug i Sandeherred (deribl. Haugene) til kongen. Bugaarden var saa krongods 1600-aarene udover og benyttedes som fogedgaard for Brunla len. I 1650-aarene kjøbte fogden Lars Herkules Bugaarden med underbrug. Hans enke Elen Rasmusdatter gifted sig med Anders Erikssøn Bugge, som døde 1670. Søren Herkules, bror af Lars H., drev snart enken væk og fik Bugaarden i sit eie. Han var foged først i Brunla, senere i Tunsberg amt. Søren Herkules maa ha bygget op flotte huser her, for jord og huse værdsættes slig i skiftet efter ham 1688:
Bugaarden . . . . 8 huder à 50 rdl- = 400 rdl.
Haugene . . . . . 2 - à 40 rdl. = 80 -
Virik . . . . . . 1 — = 40 -
Lasken . . . . . 1/2 pd. smør = 13 1/2 -
Bygningen . . . . . . . . . . . . . 1400 -
Kvernen . . . . . . . . . . . . . . 32 -
-------------------
Tils. 1965 1/2 rdl.1
1I et pantebrev fra 1662 staar Bugaarden, Haugene og N. Virik for 600 rdl.
1671 forlanger Søren Herkules omtakst, som kom til at lyde paa: Bugaarden 360 rdl.,
Haugene og Virik 160 rdl., tils. 510 rdl.
Efter dette maa Nils Evenssøn ha gjort en god forretning, naar han fik det hele for mindre end halvdelen af den gamle takst.
Af de kostbare bygninger fik ikke Nils Evenssøn lenge glæde. I et skifte fra S. Holt i Arendal 1713 oplyses, at skjødet over denne gaard var leveret Nils Bugaarden, «og hos hannem ved en ulykkelig ildebrand tilligemed hans andre midler skal være opbrændt.»
At dette ikke kan tas bogstavelig, skal vi snart faa se. Han havde nok fremdeles midler igjen udenom jordegodset. Men nedbrændingen af saa kostbare huser var jo et alvorligt tab. Meget af indbo maa ogsaa ha gaat med, naar ikke et sligt dokument var berget.
I den tid Nils Evenssøn bodde i Bugaarden, drev han, som det synes, en mangeartet forretnings-virksomhed. For det føsrste var han stor jordegods-eier (skyldværdi omkr 18 pd. smør). Heraf fulgte skogdrift og kornhandel. Dernæst fortsatte han og nu i større stil med sin laanevirksomhed. Han synes at ha fungeret som en liden bank. Endelig drev han ogsaa lidt skibsrederi.
Vi vil ha bedst oversigt over hans affærer ved at ta et uddrag af skiftet efter ham.
Nils Evenssøn maa være død omkr. nytaar 1718. Han var da 65 aar. Skiftet er dateret 7/4 1718. Hustruen Idde Ingebretsdatter overleved ham, men som før nævnt var deres barn døde.
Men det var arvinger nok. Af hans 3 brødre og 4 søstre leved nu bare 1 søster, Maren Tolsrød. Men de andre havde alle efterladt sig barn, saa det ialt fandtes en 20-25 arvinger paa hans kant.
Det gik stivt til ved skiftet. Arvingerne havde med sig et par sagførere, for at ikke enken skulde lure dem.
Enken Idde vilde nu heller ikke la dem faa mer end helst nødvendig. For det første gjorde hun fordring paa - omfram sin halvpart af boet - at faa udloddet en brorlod til. Vilde de ikke gaa med paa det, trued hun med at gjøre gjældende et dokument, hun og Nils havde oprettet sig imellem, dengang de var paa Braavold. Det gik ud paa, at den længstlevende skulde beholde hele fællesboet.
Arvingenne protesterte. og sorenskriveren gav dem ret. Han fandt det i dette tilfælde urimelig at tildele enken brorlod, og dokumentet var ugyldigt, da de havde undladt at faa det «stadfæstet».
Saa tog de fat paa opgjør af boets midler.
Løsøre og besætning . . . . . . . . . . . . 260 rdl.
Kornvarer . . . . . . . . . . . . . . . . . 172 »
Jordegods:
Bugaarden med Haugane, Virik og Lasken
1000 rdl.
i Berg, Andebu, 2 1/2 lispd. mel . 8 »
Øvre Aamot under Staalerød . . . . 20 »
Nedre Aamot under Torp . . . . . . 20 »
1/2 Ambjørnrød . . . . . . . . . . 30 »
--------- 1078 rdl.
Tilgodehavende hos forskjellige ialt . . . 1473 »
----------
Boets midler brutto 2983 rdl.
Herfra gaar gjæld . . . . . . . . 430 rdl.
Skifteomkostninger . . . . . . . . 108 »
--------- 538 »
----------
Boets netto formue 2445 rdl.
2445 rdl. gir ved ligefrem omskrivning bare 7-8000 kroner i vore
dages mynt. Men for at komme i jevnhøide med nutidens værdimaal
kan vi sikkert 10-doble beløbet. Vi faar da en 70-80,000 kroner.
Her maa ogsaa huskes paa, at ildebranden en 5-6 aar før havde
ødelagt betydelige værdier.
Saavidt vi kan se raged Nils Evenssøn i rigdom høit over alle andre Andebu-sogninger omkr. aar 1700. Og bygdens gamle velstandskarer i 1600-tallet, Jakob Kjæraas, Ingebret Trevland, Even Torp og Lars Hundsrød fik i ham sin første overmand.
Af skiftets enkelte poster vil vi se lidt nærmere paa boets tilgodehavende. Herved faar vi med det samme kikke ind i hans forretningsforhold.
Boet havde tilgode af:
1. Enken madam Gjertrud paa Skravestad, dels mod obli-
gation, dels mod haandfaat pant . . . . . . . . . . . . . 164 rdl.
2. Jens Pederssøn Borre i Larvik . . . . . . . . . . . . . . 214 »
3. Knut Paalssøn i Larvik . . . . . . . . . . . . . . . . . 190 »
4. Henrik Jenssøn i Tunsberg (bl. a. 200 rdl. mod eventyr-
penger i kreierten «Haabet» efter kontrakt fra 1612) ialt 426 »
5. To andre Tunsberg-borgere . . . . . . . . . . . . . . . . 113 »
6. Ola Rasmussøn i Sandefjord for et hus 25 rdl., for skog-
hugst i Bugaarden og Haugene 73 rdl. . . . . . . . . . . 98 »
7. Lars Søndre Selvik i Sande . . . . . . . . . . . . . . . 54 »
8. Større beløb paa forskjellige Andebu-bønder, tils. . . . 150 »
9. Smaabeløb i by og bygd . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 »
----------
Tilgodehavende tils. 1473 rdl.
Posten «bortskyldig gjæld» - ialt 430 rdl. - har faa større
beløb at opvise, og disse er vel alle regnskabs-mellemvær. Mest
er det smaatterier. Blandt kreditorerne er merkelig nok en hel del
arbeidsfolk.
En enkelt kreditor skal nævnes: Jonas Mikkelssøn i Sandefjord har tilgode 3 rdl. «for bevist høflighed ved den salige mands begravelse med ligvers.» Poetens lyre var altsaa blit stemt til hans ære. Det fineste var forresten i de dage at faa bevilling til at bli begravet om kvelden. Det blev f. eks. søgt om og tilladt for Anders Madssøns søn Mathias von Tonsberg. Men derom turde nok Nils Evenssøns enke ikke søge - den ære var forbeholdt de adelige.