Opføres 1620 som underbrug af Skorge-gaardene.
Var senere ødegaard. Den gamle skyld opgis til 1 daler 4 ß; undertiden opføres istedetfor 1 daler 1 tylvt huggenbord, sommtider ogsaa 1 pd. smør. I 1667 sattes skylden til 1 1/2 pd. smør.
Efter matriklen saadde de 4 tdr. og trædde 1 td. Fik 18 lass høi. Fødde 1 hest, 4 kuer, 2 ungnaut, 6 sauer.
Ingen rydningsjord. Humlehage.
Granskog til noget sagtømmer og smaalast. En liden sag.
Eiere. En liden lod, 4 ß, hørte Kodal kirke til. Hovedparten gik livlig i handelen, En tid i 30-aarene har Knut Skorge og Helge Brønnum halvdelen hver. De maa ha afhændet den til Langerne, for den opføres 1639 i deres jordebog. Langerne pantsætter Sletholt til den rige Tunsberg-borger Anbjørn Larssøn. Omkr. 1660 solgte denne halvparten til sogneprest Jens Skabo. Den anden halvpart fik sønnen Ambrosius Anbjørnssøn, men afhænded den ved skjøde af 21/8 1669 til Nils Bech i Sandefjord. Bech skjøded den 16/2 1670 til fogden Tomas Bandsbil, hvis arvinger 1680 overdrog parten til fogden Søren Herkules. Den sidste solgte den straks til prestefolket paa Andebu, som altsaa nu eied hele hovedparten. Allerede 14/4 1684 solgte de gaarden til bønder, og siden er den selveiergaard. Sletholt takseres 1706 for 80 rdl.
Opsiddere. Sletholt kommer som nævnt ikke i skattelisterne før efter 1620.
Jakob staar som opsidder fra 1621 til 45. I 1628 søger han om at slippe skat, da han er «forarmet». Fra 1635 bor en gift mand til her, som vistnok har del i gaardsdriften. Han hedter Ellev. Baade Jakob og Ellev fik en sørgelig død. I kirkebogen staar nemlig for 1645 indført paa dødslisten:
«Ellev Sletholt accisus (dræbt).Her er altsaa foregaat et drab. Ældre folk kan mindes en tradition om, at drabsmandens hode skal ha staat paa stake vd Kodal kirke.
Jakob Sletholt, som blev halshugget.»
Ola Evenssøn blev gift med enken efter Ellev og staar som bruger af gaarden fra 1645 af. Han leved her helt til 1679 og var da 75 aar. Omkr. 1660 maatte han dog overgi gaarden, da han blev vanfør. En Kristen nævnes først, men saa overtog sønnen
Søren Olssøn ganske ung Sletholt, som han havde til 1684, da den følgende opsidder kjøbte gaarden af prestefolket. Søren flytted til Øvre Holand.
Halvor Helgessøn sad altsaa som selveier. Han var fra Hotvet og flytted did igjen, da han 1691 solgte Sletholt til
Anders Guttormssøn fra Østre Skorge. Anders (som blir nærmere omtalt under Skorge) døde paa Sletholt 1705, 67 aar. Boet havde midler til 217 rdl. Af de 3 døtre var én gift til Hagenes.