Andebu. Bygdens enkelte gaarder. 2. Gaarder i Høijord

11. Sønset.

Navnet. Synnylfssæter. R. B. Oprindelig form Sunnulfssetr, af mandsnavnet Sunnulfr og setr, opholdssted.

Sønset var hele 1600-tiden delt i 3 gaarder: Søndre S., Mellem-S. og Nordre S. eller Øde-Sønset. De to første var i den ældste tid fuldgaarder, men sattes i 1667 for tridungsgaarder; Øde-Sønset var ødegaard, men blev siden halvgaard.

De 3 gaarder delte i dette tidsrum som regel skjæbne - de var leilændingsgods. Nordre Sønset laa helt under Skjelbrei gods og fulgte dette. Ogsaa Søndre Sønset stod delvis under Skjelbrei. Alle tre kom efterhvert til at tilhøre Anders Madssøn.

a) Søndre Sønset.

Gammel skyld 3 pd. 6 mk. smør, som i 1667 øgedes til 4 pd. 6 mk. smør. Om gaaarden oplyses i matriklen:

De saadde 10 tdr. og trædde 4 tdr. Fik 40 lass høi. Fødde 2 hester, 8 kuer, 4 ungnaut, 9 sauer.

Ingen rydningsjord. Humlehage.

Skog af gran til noget smaat sag- og hustømmer.

Eiere. I Rosenkrantzernes jordebog af 1625 opføres under Skjelbrei gods en liden lod paa 6 mk. smør i S. Sønset.

Hovedparten har i første halvdel af dette tidsrum vistnok været i bønders eie; ialfald staar i 1645 Amund Holm i Hedrum for 2 1/2 pd., og lidt senere Ellev Skjelbrei (hvis søn da var opsidder her) for 1/2 pd.; ialt tilsammen 3 pd. 6 mk.

Pr. v. Ahnen, som i denne tid kjøbte Skjelbrei, henfører i 1649 2 pd. 18 mk. under dette gods. Han maa altsaa ha erhvervet Amund Holms part (derom maa det dog være tvist, da Amund Holm endnu i mange aar skatter af lodden).

I 1661 har Anders Madssøn kjøbt Ellev Skjelbreis andel, 1/2 pd., og da han nu ogsaa faar Skjelbrei-parten, blir han ene-eier af Søndre Sønset. Hans arvinger beholdt gaarden hundreaaret ud.

Opsiddere. Fra omkr. 1650 var opsidderne ugedagsbønder under Skjelbrei.

I 1593 og 1605 hedte brugeren Per.

I 1611 og til omkr. 1615 Kolbjørn.

Fra omkr. 1615 til henimod 1635 en ny Per.

Fra 1635 en 10-aars tid Hans.

Omkr. 1645 flytter ind en ny mand, Ola Ellevssøn, søn af Ellev Skjelbrei, som eied 1/2 pd. i gaarden. Ola leved her i 40 aar og var med som skjønsmand ved matrikuleringen i 1660-aarene. Da han kom til at eie et par smaalodder i Dal i Ramnes og i Ektvet, maa hans hustru være datter af Sebjørn Sjue. Han havde barn og døde i 1686, 79 aar gl.

Sønnen Ola Olssøn nævnes her nogen aar efterpaa, men flytter væk i 90-aarene, og i 1699 sies Søndre Sønset at staa øde (?).

b) Mellem-Sønset.

Gammel skyld 1 skpd. korn, øget i 1667 til 1 skpd. 5 lispd. tunge. Matriklen af 1667 fortæller om gaarden:

De saadde 11 tdr. og trædde 3 tdr. Høi 34 lass. Fødde 2 hester, 8 kuer, 3 ungnaut, 8 sauer.

Ingen rydningsjord. Humlehage.

Skog af gran til noget smaat sag- og hustømmer.

Eiere. Vi ved ikke, hvem der har eiet Mellem-Sønset før 1650; da har Anders Madssøn kjøbt det. Han og siden arvingerne havde det hundreaaret ud.

Opsiddere. I 1593 og 1605 Ola.

I 1611 og senere til 1613 Lars, som døde her i dette farsotaar.

Efterpaa Asbjørn, død 1638.

Nu flytter Gulbrand Halvorssøn ind. Han er søn af Halvor Berg i Andebu og havde vistnok sit gifte fra Døvle. I 60 eier han 1 pd. smør i Døvle og senere 19 1/2 lispd. i Berg i Andebu og 1 lispd. i N. Kleppan. Gulbrand havde 12 barn. Han døde 1678, 66 aar.

Sønnen Halvor Gulbrandssøn fik gaarden efter faren, døde allerede 1690, knapt 40 aar.

Det var nok smaat stell paa Mellem-Sønset i disse aar. Efterfølgeren Jens, antagelig en svigersøn efter Gulbrand, skylder i 1681 7 1/2 daler i afgift-restancer til fru Karen Madssøns bo, og disse penger opføres som «usikre». Og den næste opsidder, Per Karlssøn, ses af et skifte at være fallit.

c) Nordre Sønset.

Kaldtes i gammel tid Øde-Sønset. Den gamle skyld var bare 1 hud, men i matriklen af 1667 sattes bruget op fra ødegaard til halvgaard og skylden til 1 skpd. tunge. Om bruget meddeler matriklen:

De saadde 10 tdr. og trædde 4 tdr. («dog hel ringe og sandig ager»). Fik 30 lass høi. Fødde 2 hester, 7 kuer, 3 ungnaut, 6 sauer.

Ingen rydningsjord. Humlehage.

Skog ei andet end til gjerdefang og ved.

En liden kvern.

Eiere. Nordre Sønset laa hele dette hundreaar under Skjelbrei gods og fulgte dette til de forskjellige eiere.

Opsidderne her var længe slet og ret husmænd under Skjelbrei. De opføres derfor ikke i skattelisterne før i 60-aarene; senere rnaa de ha havt en selvstændigere stilling. Det, at skylden i 1667 blev fordoblet, maa tyde paa, at brugerne har drevet gaarden godt op.

Helge Sønset, som døde 1643, maa ha bodd her.

Torstein nævnes fra 30-aarene, kalder op Helge og er vistnok sønnen. Det maa være en driftig kar, for han holder (i 1657) ligesaa stor besætning som nabogaardene. Torstein havde 6 barn. Sønnen Asgaut kom til at bo paa Prestegaarden. Den ældste søn

Helge Torsteinssøn fik gaarden og leved her til 1686; da var han henved 50 aar. Han havde to sønner, Torstein og Rasmus.

Torstein Helgessøn følger efter. Han døde 1705.


Foruden opsidderne maa det i slutten af hundreaaret ha levet flere husfolk eller stuesiddere paa Sønset-gaardene. En skrædder Halvor skjød sig her i 1699; en 100-aaring, Nils, døde 1710.


Innhold