Navnet tyder paa, at Sommerstad er en af bygdens ældste gaarder. Men i 1600-tallet er det bare et ubetydeligt brug. Det var ødegaard med kun 9 skind i skyld; heraf var 1 skind damstokleie af den ene sag paa Vesle-Hotvet, som delvis laa paa Sommerstads grund.
I matriklen af 1667 omskrives skylden til 7 lispd. tunge; gaarden blir fremdeles ødegaard.
De saadde 5 tdr. og trædde 1 td. Fik 18 lass høi. Fødde 1 hest, 4 kuer, 2 ungnaut, 4 sauer.
Lidt rydningsjord, som de blev paalagt at rydde. Humlehage.
Skog kun til ved og gjerder.
Opsidderne ses i 1661 at eie 1/3 i den ene sag paa Vesle-Hotvet.
Eier. Sommerstad tilhørte Oslo hospital. Det var tilfældet 1650 og 99 og sikkert længer tilbage end 160-tallet.
Opsiddere. Fra 1610 til 30 Nils, som da døde her. Fra 1630 til 53 Ola, som kalder op Nils. Ola har en 12-13 barn, men mange døde smaa. Han misted sin hustru i farsotten 51 og døde selv 2 aar efter. Af skattelister kan ses, at han sad i trange kaar.
Ellev Olssøn, rimeligvis sønnen, levde her fra 50-aarene til 96, da han døde, 75 aar gl. 6 barn.
I 80-aarene flytter Lars Larssøn fra Hanedalen ind. Men omkr. 1690 overtog han sin fars gaard, og istedet kommer hans bror Tarald Larssøn til Sommerstad. Hanedals-folket var jevne velstandsfolk, saa de to sidstnævnte opsiddere sad i rummeligere kaar.