Sukke var før 1667 fuldgaard. Som underbrug (vistnok hele dette tidsrum) nævnes Holan (engstykke) og Hundsaasen (skogstykke). Den gamle skyld var: Sukke 1 skpd. mel, Holan 1 1/2 ort og Hundsaaaen 1 ort. Desuden blev fossen regnet særskilt.
I matrikien af 1667 blir Sukke med underbrug sat for tridungsgaard og har i samlet skyld 1 1/2 skpd. tunge, fordelt slig: hovedbølet 1 skpd. 4 lispd., Holan 4 lispd., Hundsaasen 2 lispd.
Om gaarden fortæller matriklen:
De saadde 10 tdr. og trædde 4 tdr. Fik 42 lass høi, deraf 6 paa Holan. Fødde 2 hester, 8 kuer, 4 ungnaut, 6 sauer.
Ingen rydningsjord. Humlehage.
Skog til hustømmer og smaalast.
Sukke-fossen var anset for sognets værdifuldeste, men blev af forskjellige grunde ikke skyldlagt før 1723, skjønt den 100 aar før ses at gaa som egen eiendom, udskilt fra gaarden. Her var baade sag og kvern.
Eiere. Sukke-fossen maa i gammel tid ha hørt under Herre-Skjelbrei. Den opføres nemlig i 1625 i Rosenkrantzernes jordebog over Skjelbrei gods og sættes for en afgiftsværdi af 6 daler. Det tilføies: Sukke sag «tilholder Gunde Lange sig og lader bruge». Dette tør muligens bety, at det var tvist om eier-retten mellem Roenkrantzerne og Gunde Lange, som dengang eied begge Høijord-gaardene. Fossen opføres dog ikke senere under Skjelbrei, heller ikke blandt Langes gods. Efterhaanden kom den til at følge gaarden og tilhøre Sukkes eiere. Men saa sent som 1660 kunde vildfremmede ha lodder i Sukke-fossen.
Om selve Sukke faar vi 1650 vide, at vel halvparten tilhører Kjell Amundrød paa Brunlanes, resten «andre eiere». Opsidderen er altsaa da helt ud leilænding. Men eierne er bønder, muligens endog skyldfolk. Kjell havde sin part allerede 1636 (og Holan eies 1630 af Reiar Grytenes).
I 1661 begynder det at rette sig for opsidderen, som nu selv eier halve hovedbølet og begge underbrug. Den anden halvpart i hovedbølet tilhører Kjell Amundrøds arvinger. Bygselretten er delt. Og i fossen eier
Kjells arvinger . . . 1 daler \ Per og Nils Fon . . . 3 1/2 ort > 2 daler. Sukkes opsidder . . . 1/2 » /Amundrød-folket beholdt mindre lodder i Sukke en god tid udover, men hovedparten tilhører opsidder-slegten. Denne blir efterhaanden (særlig gjennem giftemaal) velstaaende, og i 90-aarene løste opsidderen ind hele gaarden.
Opsiddere. I den ældste tid skifter opsidderne her hurtig: i 1593 og 95 Reiar; omkr. 1605 Per; i 1611 og 13 Nils (ogsaa en Anders nævnes samtidig).
Fra 1620-aarene bor Ola her. Han kalder op forgjængerne og har i sit segl 0. P. Ola døde 1640, og hans enke Ingeborg gifted sig med
Nils Mortenssøn, som eied 2/3 af Illestad, men for det første ingenting i Sukke. I 50-aarene solgte han saa parten i Illestad og kjøbte igjen vel halvparten i Sukke. Og han løser efterhvert mere ind, saa han 1671 eier 3/4 af hovedbølet, begge underbrug og vel halve fossen. Resten hører fremdeles hjemme paa Neset,
Men Nils er nu en gammel mand, og ved denne tid skifter han med barn og stedbarn. Sukke blir derfor usedvanlig sterkt oploddet i 70- og 80-aarene. En steddatter var blit gift med Anders Knutssøn Døvle, som døde ung og efterlod sig en flok døtre, som havde arveparter her. En anden steddatter var gift til Valmestadrød. Selv havde Nils to sønner, Ola og Morten. Den sidste kom til at bo paa Hynne, men Ola blev hjemme. Nils delte nemlig nu gaarden med ham. Det kunde han nok gjøre, for Ola havde gjort et godt parti. Han var blit gift med en af Even Torps døtre, Else, og fik med hende arvelodder i Torpe-godset.
Gamle Nils Mortenssøn leved helt til 1690 og var da 87 aar. Samtidig døde sønnen Ola, 48 aar, og det sjeldne tilfælde indtraf at det var gravøl efter far og søn paa samme dag, ja de «kom begge i én kiste», sier kirkebogen. Morten Hynne var død flere aar før.
Ola Nilssøns enke Else Evensdatter sad nu med hele Sukke en tid. Det var 6 barn, deraf 2 sønner, Even og Jakob, men de var bare smaagutter.
Else gifted sig igjen med Anders Larssøn fra Hundsrød, hvor det bodde en velstands-familje. Men Anders døde allerede 1698, bare 38 aar.
Else maatte som enke anden gang overta gaarden. Hun eied den nu helt ud og tillige af Myre, og det hedter, at hun ogsaa selv brugte denne part.
Det var velmagt paa Sukke nu. Det var jo kommet midler hid fra to gode gaarder, Torp og Hundsrød. Elses og Olas søn Even afløste snart moren, som døde 1709, 63 aar gammel - som «en smue kvinde», sier sognepresten (En datter efter Ola og Else, Ingeborg, blev gift til Sjue. Hendes anden mand her var lensmand Paal Perssøn Sjue.).
Sukke med underbrug og fos taksertes 1713 for 150 rdl.; 2/5 i Myre for 66 rdl. Og Even Olssøn havde en sølvkande i huset til 12 rdl. - d. v. s. 1 1/2 gange prisen paa den bedste hest og 4 gange prisen paa en ku.