Andebu. Bygdens enkelte gaarder. 3. Gaarder i Kodal

15. Trolsaas.

Navnet. Vistnok af trold og aas.

Trolsaas er før 1593 delt i to brug (ødegaarder), hver paa 2 huder i skyld. Nordre gaard takseres høiest.

a) Søndre Trolsaas.

Blev i 1667 sat for halvgaard og fik 15 lispd. tunge i skyld.

De saadde 6 tdr. og trædde 2 tdr. Fik 28 lass høi. Fødde 2 hester, 5 kuer, 3 ungnaut, 5 sauer.

Ingen rydningsjord. Mangled humlehage. Fiskeret i Goksjø.

Skog til ved og gardfang.

Eiere. Søndre Trolsaas er den eneste Kodal-gaard, hvori en hovedlod er udenbygds kirkegods. Halvparten (1 hud) hørte nemlig til Tunsberg provstigods. Sammen med dette kom lodden i 1673 i Griffenfelts eie. Efter hans fald snart efter fik Gyldenløve en tid hans grevskab. Parten i Trolsaas blev nu overført til Gyldenløves eget grevekab Larvik og staar senere i dettes jordebog. Med denne part fulgte bygselret over hele gaerden.

Den anden halvpert i Søndre Trolsaas var ogsaa en tid i storfolks hænder. I 1625 finder vi den i Ove Gjeddes jordebog (Ove Gjedde reiste tvist med provstiet om bygselretten, men maatte gi sig.). Med hans datter kom den vistnok saa i Nils Langes eie, men opkjøbtes omkr. 1650 af Ingebret Trevland. Siden udover tilhørte den ham og arvinger; i 1701 har dog opsidderen indløst noget.

Opsiddere. I 1593 og 1600 har en enke gaarden.

Levor er opsidder 1604 og siden til 1625; døde 1632.

Kristen, antagelig sønnen, havde gaarden fra 1625 til omkr. 1650; døde 1665. En søn Levor bodde som husmand i Bommerhus.

Per Kristenssøn fik bruget efter faren omkr. 1650. Hans hustru Ragnhild Ingvaldsdatter var fra Nordre Hovland i Tjølling, og han eied en tid en lod i denne gaard (1670 tinglyste Per Trolsaas, at hans hustru eied 20 mk. smør i Hovland: 6 mk. havde hun arvet, 4 mk. var kjøbt og 10 mk. var «tilforpantet».). Per døde 1699, 85 aar.

Søren Perssøn, sønnen, blev opsidder omkr. 1690 og har i 1700 løst ind en kvartlod i gaarden.

b) Nordre Trolsaas.

Var ogsaa til 1667 ødegaard med 2 huder i skyld. Blev saa sat for halvgaard med 1 skpd. tunge i skyld.

De saadde 8 tdr. og trædde 4 tdr. Fik 30 lass høi. Fødde 2 hester, 6 kuer, 4 ungnaut, 6 sauer.

Ingen rydningsjord. Mangled humlehage.

Skog til ved og gjerder.

Eiere. Nordre Trolsaas var bondegods og hørte oftest til udenbygds bønder. I 1620-aarene eies gaarden af

    Helge Brønnum, S.herred . . . .  1/2 hud,
    Sven Kroken,      -     . . . .  1/2  »
    Bertel Mo, Hedrum . . . . . . .  1/2  »
    foged Jakob Jenssøn . . . . . .  1/2  »
I 1645 har de to førstnævnte den sammen, i 1650 Helge Brønnum alene. Han og arvinger beholdt gaarden længe. Da Mikkel Brekke var gift med en datter af Helge, fik han udskiftet 1 hud i Nordre Trolsaas; denne lod havde han fra 1677-81, da han afhænded den til svogeren Jens Bjørnum, som før havde den anden hud. I 1688 er Barbro Fekja, ogsaa af slegten, eier. I 90-aarene har opsidderen faat halvparten.

Opsiddere. 1593 og 1604 bor Nils her.

Tore er opsidder 1621 og til 1635, da han døde.

Kristen Toressøn bor saa paa Nordre Trolsaas fra 1635 til 1674 og var ved sin død 80 aar. Hans søn Tore kom til at bo paa Gjelstad. Kristen havde Trolsaas alene til omkr. 1650, men da blev gaarden delt, og han fik til medbruger

Jon Johanssøn, en indflytter, rimeligvis fra Sandeherred. Fra omkr. 1670 maa Jon ha havt Trolsaas alene en snes aar fremover. Han havde en 12-13 barn, hvoraf bare 2 leved op. Af skiftet efter hans sidste hustru (1686) kan ses, at han sad i smaa kaar. Han døde 1697, 67 aar.

Søren Halvorssøn bor her i 90-aarene og eier halve gaarden, saa han tilhører vel Brønnum-folket. Han flytter væk, og i 1701 hedter opsidderen Kristen Larssøn.


Innhold