Vaales gamle skyld var 15 lispd. mel og 8 kalvskind. Skylden var altsaa noksaa stor, men bruget regnedes dog for ødegaard. Samme klasse fik det i 1667, og skylden sattes ned til 12 lispd. tunge.
Matriklen sier om gaarden:
De saadde 5 tdr. og trædde 2 tdr. Fik 22 lass høi. Fødde 1 hest, 5 kuer, 2 ungnaut, 4 sauer.
Lidt rydningsjord igjen til engens forbedring. Humlehage.
Skog neppe til ved og gjerdefang.
En liden kvern nævnes mod slutten af tidsrummet. Eiere. I 1650 tilhører Vaale
Preben von Ahnen . . 15 lispd. mel og 2 skind opsidderen . . . . . 6 skind.Følgelig havde P. v. A. bygslen, og i hans jordebog af 1649 opføres Vaale som hørende med til Skjelbrei gods. Vaale findes dog ikke i jordebogen over Skjelbrei gods fra 1625, saa P. v. A. maa ha kjøbt det udenom, antagelig i 40-aarene.
Som bekjendt gik Skjelbrei over til Anders Madssøn som pantegods, og Vaale tilhørte ham allerede i 1661. I 1699 har hans arvinger det.
Opsiddere. I 1615 træffer vi Hans her. Hans søn er født aar 1600, saa han har nok havt gaarden fra den tid. Hans nævnes som opsidder til midten af 40-aarene, men døde først 1658.
Sønnen Nils Hanssøn overtar gaarden omkr. 1645. Under vekslende skjæbne leved han her helt til 1696, netop, som aarstallet, 96 aar. Men han maatte tidlig gi fra sig gaarden. Han havde selv en stor barneflok, flere af hans søsken leved hjemme, og det blev trangt om udkommet. I 1662 er det tingsvidne om, at han af armod ikke kan betale skatterestansen (3 1/4 daler).
Allerede 1661 har Nils delt gaarden med sønnen Hans. Men det hjalp ikke. De maa straks efter overlevere af gaarden til en fremmed bygsler, Nils Perssøn.
I resten af hundreaaret har Nils Perssøn og Hans Nilssøn Vaale. Den første døde i 1699, Nils Hanssøn nogen aar efter. I skiftet efter den sidste i 1707 takseres hans løsøre for 23 rdl.; netto = 0.