Var ødegaard. Den gamle skyld opgis vaklende, men synes at ha været 1 pd. 13 1/4 mk. smør. I matriklen af 1667 blev Vegger sat for halvgaard og skylden øget til 2 1/2 pd. smør.
De saadde 7 tdr. og trædde 2 tdr. Høsted 30 lass høi. Fødde 2 hester, 6 kuer, 4 ungnaut, 6 sauer.
Ingen rydningsjord. Paalagt at plante humlehage.
Skog af gran til noget ringe sagtømmer, dog «mest af vaadeild opbrændt.»
Eiere. Opsidderne eied en lod i 1650, resten var bondegods. (Syvert Lerskall 10 mk., Ola Hotvet 9 mk.). Sandsynligvis havde en lignende fordeling fundet sted længe. I 1661 har Anders Madssøn kjøbt op hele gaarden, og hans arvinger beholder den 1600-aarene ud.
Opsiddere. Veggers brugere nævnes heller ikke i de ældste skattelister. Det synes at ha levet to brugere her hele hundreaaret.
Omkring 1625 og 1635 staar Per som opsidder, men sammen med ham bor Jens Bentssøn her. Per flytter væk, og omkr. 1640 kommer i hans sted Søren Sebjørnssøn, vistnok en søn af Sebjørn Lerskall (en part i Vegger hørte hjemme paa Lerskall).
Jens Bentssøn og Søren Sebjørnssøn bodde længe sammen her. Begge havde en barnefiok. Jens opføres af presten i mandtalslisten fra 1664 som husmand, men det er neppe rigtigt; i matriklen staar han snart efter som medbruger. I 1650 skal han ha eiet (vel sammen med Søren) 1 pd. 3 mk. i gaarden.
Søren Sebjørnssøn døde i 1681, 67 aar; Jens Bentssøn i 1686, over 90 aar.
Paa deres gamle dage havde to sønner, Per og Sebjørn vistnok bygslet gaarden; de leved her som gifte mænd.
Men fra omkr. 1690 bygsler Anders Nilssøn Vegger. Han var gift med enken efter Lars Ingebretssøn Østre Hallenstvet.