Navnet
skrives 1593 Døfflenn, 1668 Døfflen, 1723 Døflen. Døvle træffer vi ogsaa i
Arendal anneks og i Andebu. Navnet skrives i Rødeboken: i Dyfline. Da alle
tre gaarder har nogenlunde ens beliggenhet (de ligger lavt, særlig Døvle i
Andebu), er det rimeligst at tro at disse navne maa tydes ens. Sophus Bugge
antar at Døvle i Andebu kommer av
dufl m. eller
dufl n., et
gammelt ord som nærmest betyr sænkning. (Den i Norske Gaardnavn opførte
skriftform fra Rødeboken: i vestaste Dolfuin, gjælder ikke Døvle i Stokke,
men Dolvi i Brunlanes; dermed bortfalder den viktigste grund for A. Kjær
til at anta at Døvle er at gammelt
Dalvin, Dalgaarden.)
Skyld
Fuldgaard paa 6 smørpund; herav falder 1 1/2 smørpund paa Østre Holtet.
Eiere.
Bonden paa Døvle var selveier omkr. aar 1600. Utover i 1600-aarene maatte
gaarden ofte pantsættes (1650 regner Stokkepresten sig som eier; en tid
senere Klaus Røyem paa Hjertnes). Men det var bare smaastunder; gaardfolket
løste snart gaarden fri igjen, og Døvle holdt sig i det store og hele som
selveiergods.
| Hvad de fødde; høiavling;
saadde. |
|
Hester |
kuer |
ungfæ |
sauer |
høilass |
saadde. |
| 1657 |
2 |
9 |
3 |
7 |
- |
- |
| 1668 |
3 |
10 |
6 |
11 |
50 |
16 tøndesaa akerjord, 4 tøndesaa brak. |
| 1723 |
4 |
24 |
- |
14 |
63 |
17 1/2 td. havre, 5/8 td. blandkorn, 1/8 td. hvete. |
| (heri iberegnet besætning og
utsæd paa Holtet). |
| 1803 |
3 |
10 |
- |
- |
- |
13 tønder. |
| 1820 |
3 |
10 |
- |
- |
- |
10 tønder. |
| 1835 |
6 |
19 |
- |
17 |
- |
23 1/2 t. havre, 3/8 hvete, 1/4 rug, 1 1/2 byg, 19 3/4
t. p. |
| 1865 |
6 |
33 |
- |
22 |
- |
24 5/8 t. havre, 2 1/8 hvete, 2 7/16 rug, 3 3/4 byg,
1/48 erter, 35 t. poteter. |
Andre oplysninger.
1668. Granskog til noget hustømmer og smaalast, og litt bøkeskog til
brændsel. Intet tjenlig rydningsland. Har humlehage.
- 1723. Skog til husbehov og litt til salg; til Holtet ingen skog. God
jordart, men Holtet sandig og skarplændt. Hus, gjerder, aker og eng paa
Døvle i noksaa god stand, men aker og eng paa Holtet ganske slet. Skikkelig
havn.
- 1803. Skog til gjerdefang og brænde. Vaat, tildels skarp grund.
- 1820. Tilstrækkelig havnegang. Skog til behov. Andel i et litet vandfald
med Østre Kile hvori kvernebruk.
Brukere.
Lars Torkelssøn er bruker 1593, levde
til 1625. Ved et heldig slumpetræf har vi i behold skiftet efter Lars. Det
ser ut til at han eide gaarden (hvortil allerede dengang Østre Holtet
hørte), men det var adskillelig gjæld, mer end løsørets værdi. Største
kreditor var Ola Møkkenes. - Lars var gift med Sigrid Asgautsdatter som
overlevde ham vel et halvt snes aar. Barn: 1. Asgaut Larssøn, drev Østre
Holtet. 2. Søren Larssøn, se nedenfor. 3. Mari. 4. Kari.
Døvle.
Søren Larssøn 1625-ca. 65, blev
omkr. 75 aar. Hustruen hette Kari, levde endnu 1675.
Lars Sørenssøn ca. 1662-73, falder væk
i sine bedste aar. Han eide bruket sit. Han skatter av smaaparter i Nes i
Høijord og Skallerød i Sem, men parten sin i Døvle synes han at ha pantsat
til Truls Friis i Tønsberg.
Nils og
Hans hetter brukerne
efterpaa, og de hører nok til gaardslegten, for begge eier parter, men vi
kjender ikke sammenhængen.
Halvor Hanssøn ca. 1685-1705, blev
eier av hele Døvle, men vi faar nu høre at Klaus Røyem paa Hjertnes en tid
hadde hat klypa si i gaarden. Halvor greide at løse den helt ind, men Hans
Holtet tvang sig til 13 daler i odelsløsning. 1705 holdes skifte efter
Halvor. Gift m. Sissel Jakobsdatter. Formue 286 rdl. (men da takseres Døvle
bare for 162 rdl.). Tre barn: 1. Hans, fik halve gaarden, se
nedenfor. 2. Nils, likesaa. 3. Mari, g. m. Anders Amundssøn (flyttet til
Stangeby, Nøtterø). - Enken giftet sig med Jon, se nedenfor.
Østre Holtet.
Asgaut Larssøn ca. 1620-50, eide 1 1/2
pund smør i Holtet.
Anders Asgautssøn ca. 1655-90, brukte
en tid ogsaa jord paa Kile. Barna kjendes: 1. Hans Anderssøn, se
nedenfor. 2. Nils Anderssøn, bodde paa Tangen. 3. Anders, paa
Aamot. 4. Kari, g. m. Anders Erikssøn Klaastad. 5. Berte, gift til Brekke i
Shd.
Hans Anderssøn ca. 1696-1735, blev ved
lag 70 aar. Eide bruket. Gift 1. m. Kirsti Paalsdatter; 2. m. Eli
Guttormsdatter fra Omdal. - Barn (tre og to): 1. Anders Hanssøn, kom til
Holmene paa Nøtterø. 2. Jakob, bodde paa Holmen u. Skjelbrei. 3. Guri,
ugift. - 4. Kirsti, egtet Hans Hanssøn. 5. Line, egtet Anders Hanssøn
Døvle.
Enken Eli blev sittende længe med 2/3 av
Holtet. Hun hadde tidligere været gift m. Lars Jakobssøn Amundrød og med
ham hat sønnen Jakob Larssøn som nu fik jorden efter moren.
Døvle (4 1/2 pd. smør, forts.).
Bruk 1.
Hans Halvorssøn ca. 1710-43, blev 65
aar. Gift m. Kirsti Amundsdatter, døde 1755. Tre barn: 1. Anders Hanssøn,
se nedenfor. 2. Nils, se bruk 2. 3. Emmerense, g. m. Lars Mikkelssøn (de
bodde her, men Lars flyttet senere til Ødegaarden u. Prestegaarden).
Anders Hanssøn 1745-78, døde 1785, 75
aar. Gift m. Line Hansdatter fra Holtet. Tre døtre: Elen, Helvig og
Grete. Av dem egtet Elen Ola Nilssøn fra Sem, se nedenfor.
Ola Nilssøn 1778-1801, gift 1770
m. Elen Andersdatter, herfra. Tre barn: 1. Hans Olssøn, se
nedenfor. 2. Helene, egtet 99 Anders Bakke paa Ask, men døde
tidlig. 3. Anders, døde 1806, 27 aar gl.
Hans Olssøn 1801-28. Født 1774, død
1828. Gift 1802 m. Randi Nilsdatter fra Sø. Borge, levde til 1849, da 70
aar. Av deres barn levde fire ved farens død: Nils, Anders, Ola,
Kristoffer. Av dem hører senere bare om Nils Hansen, født 1804, bodde i
Døvlerønningen, var gift m. Andrea Olsdatter Storevar.
Bruket blev nu klipt istykker i smaaparter.
Part a. Anders Hanssøn ca. 1830-58,
var fra Hvataaker i Shd.; egtet 33 Inger Maria Larsdatter Stavnum, døde
1855. To sønner: Olaves og Lars, og av dem fik Olaves 1858 skjøte paa
jordveien.
Part b, blev 1829 utlagt søn av
ovenfor omtalte Hans Olssøn, Nils Hanssøn. Han solgte 1830 til Hans Hansen
som sies at være fra Husum. Han døde allerede 1834, 28 aar. Han hadde 32
egtet Sibille Larsdatter Stavnum. Ingen barn.
Helge Ditmansen 1835-77, egtet enken
Sibille som døde barnløs 1847. Helge som var fra Bjerkelund, egtet 48 Karen
Anne Eilertsdatter Rønningen, og de hadde flere barn. Jordveien blev 1877
skjøtet til sønnen Ditman Edvart Helgesen.
Det var ogsaa flere mindre parter; saaledes
bodde den før nævnte Nils Hansen og Eilert Knutsen i Rønningen. Og Knut
Guttormsen som før hadde eid et større bruk paa Rusletvet, kjøpte en
jordbete her 1856 (om ham, se Rusletvet).
Bruk 2.
Jon Jonssøn 1735-39, hadde bodd her
paa gaarden længe, men neppe altid hat jord. Hans første hustru Anne
Paalsdatter døde 1705. Fire barn: 1. Nils Jonssøn, kom til
Vestgaarden. 2. Paal, til Sjuerød. 3. Jakob, til Aarholt. 4. Mari.
Nils Hanssøn 1740-62, bror av Anders
Hanssøn paa br. 1; døde 1762, 41 aar. Gift 1749 m. Gunhild
Mikkelsdatter. Tre døtre: Kirsten Nilsdatter (egtet 72 Helge Svenssøn
Steinsholt), Dorte og Anne.
Enken Gunhild egtet Anders Jørgenssøn fra
Brøholt, og han bodde her til hustruens død 1773.
En slegtning av Gunhild, Mikkel Kristenssøn
Østre Kile eide jordveien nogen aar. Efter ham Anders Ivarssøn 1780-85.
Abraham Olssøn 1785-1808, da han døde
49 aar. Han var klokker i Stokke og kom fra Helgerød. Hustruen Marte
Kristine Kristoffersdatter fra Brataas i Arendal; døde 1806. 51 aar. De
hadde ingen barn.
Hans Olsen 1808-47. Født 1780 og søn
av Ola Jakobssøn Sø. Stavnum. Gift 1805 m. Al Kristensdatter (enke efter
Kristen Tolvssøn Ve. Kile). De første aar var de paa Kile. Hustruen døde
1836, Hans 1847. Ett eneste barn, Anne Susanna Hansdtter, f. 1814, egtet
1830 Rasmus Olsen Skjersnes. Hun døde tidlig, men efterlot to sønner:
1. Ola R. Olsen, f. 1831, kaldte sig Døvle, blev sakfører og bodde i
Kristiania. 2. Hans, se nedenfor.
Hans Rasmussen (eller Hans R. Olsen)
fik skjøte paa eiendommen 1850. Gift 1853 m. Maren Andrea Nilsdatter fra
Solli i Shd. De blev boende her længe utover.
Østre Holtet. (1 1/2 pd. smør; forts.).
Jakob Larssøn 1764-69, søn av før
nævnte Eli Guttormsdatter og Lars Amundrød. Gift m. Marte
Andersdatter. Jakob døde 1769, 55 aar, og enken sat med jordveien fremover,
indtil hun 1781 delte den mellem to svigersønner.
Bruk 1.
Hans Larssøn 1781-95, svigersøn, var
fra Kile. Tok ophold 1795, døde 1809. Hustruen Kari Jakobsdatter levde
længer. Barn: 1. Elen Kirstine Hansdtr. Østre Holtet, egtet Mattis
Kristenssøn, se nedenfor. 2. Inger Marie, egtet Isak Lauerød i
Andebu. 3. Lars Hanssøn, bodde paa en plass u. Fuske i Arendal.
Svigersøn Mattis kjøpte jordveien, men blev
boende paa Ve. Holtet. Solgte derfor snart. Efter et par mellemmænd kom
Nils Helgesen 1803-45, var fra
Øde-Brøholt. Gift 1. 1802 m. Anne Isaksdatter fra Fekja, døde 1819; gift
2. m. Anne Mikkelsdatter. Nils hadde over en tylvt med barn (syv og seks):
1. Kristine, egtet 1774 Kristoffer Sørenssøn Strand i Shd. 2. Mari, egtet
Ola Trulssøn Gjekstad i Shd. 3. Hans Nilssøn, se nedenfor. 4. Inger Marie,
egtet Per Anderssøn Namløs i Shd. 5. Anne Kristine, egtet Erik Kristenssøn
Haugen i Shd. 6. Anne Dortea, egtet Nils Sørenssøn Fevang. 7. Anne, egtet
42 Hans Kristian Larsen, blev boende paa gaardens eie. - 8-13. Berte Maria
(egtet 55 Mikkel Anholt), Anders, Mikkel, Ivar, Andrea, Simon.
Hans Nilsen, søn av forrige, overtok
jordveien efter faren. Hans hadde 1834 egtet Maren Hansdatter fra Kroken i
Shd.
Bruk 2.
Lars Anderssøn 1781-91, svigersøn av
Jakob, gift m. Helvig Jakobsdatter. Solgte; døde 1793, 49 aar.
Gjennem et par mellemmænd kom jordveien til
Rasmus Olssøn 1798-1815. Født 1761 paa
Fekja; gift 1794 m. Helvig Olsdatter Lille-Husum. De gav allerede 1815
sønnen Ola skjøte, men det var visst bare av hensyn til militærtjenesten,
og de fortsatte med at drive gaarden til ca. 1830. - To barn, Ola, se
nedenfor, og Anne Maria, egtet 1828 Rasmus Kleppan.
Ola Rasmussen 1815-73. Gift 1831
m. Live Ivarsdatter Steinsrød. Tre barn: 1. Helvig, egtet 55 Jørgen
Svensen. 2. Anne Maria. 3. Ivar Olsen, f. 1840, og han fik 1873 skjøte paa
jordveien.
Bruk 3.
Gullik Olssøn Bærefjeld 1744-77. Søn
av Ola Helgessøn Bærefjeld. Gift to ganger: 1. m. Gunhild Larsdatter, døde
1762; 2. m. Idde Hansdatter Brøholt. Barn (tre og to): Ola, Hans, Line;
Gunhild, Helge. - Enken giftet sig med Jakob Gjekstad og flyttet væk.
Ola Gullikssøn 1780-85, søn av
forrige, solgte og flyttet væk.
Helge Svenssøn 1785-1808, bodde paa
Øde-Brøholt.
Sven Helgessøn, søn av forrige, staar
som eier en lang aarrække.
Ved lag 1855 eies parten av Anne Sofie
Nilsdatter, enke efter Hans Helgesen Kongsteigen (senest paa Kile). Hun
skjøter 1855 parten til Hans Hansen, f. 1826, egtet 1854 Hella Andrine
Rusletvet.
Bærefjell omtales 1398 i Rødeboken som
et selvstendig bruk hvori Stokke prestebord eide 4 laup. Plassen Bærefjell
er vel bare en del av det oprindelige bruk som efterhvert maa være smeltet
sammen med Holtet (og Døvle). - Navnet antas at komme av kvindenavnet Bera,
lydde isaafald Berufjall.