I gammel tid var jorden alene om at repræsentere skatteobjektene, og det blev den som maatte skaffe midler til prestens underhold.
Den katolske kirke la sig tidlig efter jord, og dens midler øket dels ved kjøp, dels ved gaver helt op til reformationen. Den jord som kirken eiet i bygden, tilhørte flere kirkelige jorddrotter, men av disse er det bare Stokke prestebord som interesserer os i denne forbindelse. Prestebordets jordegods er den jord som er utlagt til prestens underhold. Foruten hvad denne kastet av sig, fik presten offer og betaling for de forskjellige kirkelige handlinger og 1/3 av tienden. Tienden var 1/10 av bygdens kornavling. Den blev oprindelig ydet i korn, men senere blev den aarlig fastsat til et bestemt pengebeløp, med frihet for bonden til at vælge om han vilde yde penge eller korn.
Da bygdene fik flere andre embedsmænd, maatte ogsaa jorden skape midler til at lønne dem helt eller delvis, og der stod frem en række smaa.avgifter paa jord, kaldet told, som tjente de forskjelligste øjemed: skrivertold, lensmandstold, veimestertold etc., dog kom ingen av disse presten tilgode.
Prester i den katolske tid.
Fra middelalderen kjender vi bare 3 Stokkeprester:1. Halvard Bjarnassøn, var prest i Stokke fra 1386 og i mange aar fremover. Han omtales i flere diplomer. Et brev fra 1386 (D. N. I. ss 367) fortæller at i dette aar fastsatte han Sira Bottolfs aabod paa Sandeherreds prestegaard sammen med Anders Arnoldssøn, prest ved Peterskirken i Tunsberg og Tjøllingpresten Gunnulf Torgeirssøn. Av et andet brev (D. N. IV, s. 402) hører vi at han eiet part i Husum som han skjænket til prestebordet.
2. Rane Peterssøn nævnes som prest i Stokke i 1427. I dette aar var han med paa en takstforretning i Sande.
3. Ingemar Østenssøn, prest i Stokke, avsa i 1440 dom i en eiendomstvist sammen med 3 andre prester og 8 lagrettesmænd.
Prester efter reformationen.
1. Jørgen Pederssøn, tiltraadte kaldet 1552. 20 april dette aar lot han holde aabodsforretning over prestegaarden ved 4 lagrettesmænd i nærvær av lensmanden. Ved denne leilighet fandtes prestegaardens huse raatne og forfaldne. Til gaarden hørte 1 hest, vurdert til 2 rdl., 6 kjør, 4 griser, 2 høns. Inventaret var i al sin beskedenhet 1 kjerne og 1 gryte.2. Kristen Mikkelssøn nævnes første gang i 1575, sat til henimot 1610. I 1577, 30/11, indgik han forlik med Tormo Borgeirssøn om et krav i Gryte. Han vedtok da et tilbud fra Tormo om at han og hans efterkommere skulde gi presten og hans eftermænd aarlig 6 mk. smør i landskyld av Gryte. 17/5 1592 stevnet presten Sven Torenn i Skjee til at bevise sin adkomst til ødegaarden Sørbys skog, som han efter prestens paastand ingen ret hadde til, da den fra Arilds tid hadde ligget til Stokke prestebol. Retten tilkjendte hr. Kristen at nyde og bruke Sørby indtil Sven kunde tilrettelægge bedre beviser for sin eiendomsret. Den bekjendte bisp Jens Nilssøn fortæller i sine visitatsberetninger at han overnattet hos Kristen 20/9 1593. Biskopen kom fra Fritzøe, og presten mødte ham med skydshester ved Skjee kirke som de tok i øiesyn. Ved denne anledning skriver biskopen at kirken hadde faat et nyt pulpitur nede ved døren.
Hr. Kristen maa være død ca. 1610. Den 30. august s. a. blev det holdt aabodsforretning paa Stokke prestegaard ved den svorne skriver Oluf Thieraas og 6 lagrettesmænd, Guttorm Borge, Even Rørkoll, Helle Brøholt, Engebret Feen, Osvald Stavnum, Søren Feen. I skogen fandtes hverken furu eller gran, men vel en del ung bøk tjenlig til brændeved til gaardens behov. I hr. Kristens tid var der kun hugget til brænde. Om husene og noget takspaan og en ny seng til herrekammeret, som Kristen hadde ladt gjøre, blev enken og hans eftermand vel forlikte. Kristens hustru het Maren Mikkelsdatter. Hr. Kristen hadde en søn, Mikkel Kristenssøn, som blev immatrikulert ved universitetet i Rostock i 1596, og en datter som blev gift med Erik Askim i Andebu.
3. Kristoffer Hanssøn (Stockman) (se Norsk personalhist. Tidsskr. I s. 80), født ca. 1573, død 1642, var sogneprest til Stokke i 33 aar, fra 1609-42. Navnet Stockman tok han efter herredet. Kristoffer var en virksom og paagaaende mand, som under sit lange ophold i Stokke forstod i høi grad at bedre saavel sine egne som kirkens kaar. Han er den første prest vi finder som eiendomsbesidder i bygden, men i aarenes løp gik der adskillige gaarder og gaardsparter over paa hans hænder. Han sørget ogsaa for kaldet, og flere diplomer beretter om konflikter mellem ham og almuen under hans arbeide for indkrævning av kaldets indtægter. I 1631 kjøpte han Gaasøen av Claus Brockenhuus' enke. Den hadde indtil da ligget under Store-Var. Denne gaard gik senere over til hans sønnesøn, Kristoffer Iverssøn, klokker paa Nøtterø. Kristoffer var gift med Margrethe Arnesdatter som døde paa enkesætet Gjennestad i 1653. De hadde 10 barn. Den ældste søn, Hans, blev farens eftermand som sogneprest i Stokke, nr. 2. Jakob, blev sogneprest til Modum og nr. 3, Iver, lensmand i Arendal skibrede.
4. Hans Kristoffersen Stockman, 1642-75. Født ca. 1609, død 1675. Var som faren en driftig mand. Han vaaket over kirkens og prestebordets gods og kjøpte ogsaa selv adskillig jord. I 1658 bygget han ifølge bevilling fra lensherren Vincent Bildt en sag hvorpaa han skar de bord som gik med paa prestegaarden. Under aabodsforretning av 1650 blev de nødvendige forbedringer paa prestegaarden ansat til 135 rdl., som efter lensherrens befaling blev at utligne paa prestegjeldets bønder, "dog ikke paa et aars tid, eftersom tiderne nu falder besværlige, men naar presten og almuen siden enes derom".
I 1649 makeskiftet hr. Hans den prestebolet tilkommende land skyld i Skjærsnes mot 1 huds landskyld i Korserne "til sin og sine eftermænds store nyttes."
Hans var gift med Apollone Hansdatter, død 1668, 63 aar gammel.
5. Kristoffer Jensen Due, 1675-82. Døde i Stokke 1682, 42 aar gammel. Han var 2 gange gift, 1. med Karen Torkildsdatter, som døde 33 aar gammel i 1672, og 2. med Anne Jensdatter.
6. Johan Mikkelsen Stobbæus, 1682-1717. Født ca. 1631, død i Stokke 1717. Han var gift med Kirsten Sparre, død ca. 1713. De hadde 3 døtre av hvilke den ældste blev gift med farens efter-følger i kaldet, Nils Colstrup.
7. Nils Jenssøn Colstrup, 1717-19. Født 1679, død i Stokke 1719, søn av den kjendte prest Jens Colstrup (se Gjessings "Jubel-lærere"). Blev gift 1. med Johan Stobbæus' ældste datter, Johanne Marie. 2. med Martha Marie Thue født 1691, datter av sogneprest til Nøtterø, Erik Thue. Nils Colstrup hadde 8 barn. Den ældste søn, Jens, blev lensmand i Sandeherred, og fra ham nedstammer Colstrup-ætten paa Bergan i Hedrum.
8. Jørgen Larsen Bagge, 1720-32. Født paa Vaale prestegaard i 1687, død 1735. Tok i 1708 teologisk embedseksamen i Kjøbenhavn, blev i 1719 feltprest i Vesterhusiske regiment og 1720 sogneprest til Stokke. Gift 1720 med Hedvig Fredriksdtr. Green, død 1767, 88 aar gammel, enke efter sogneprest til Modum Thomas Madssøn. 1 barn, Dorthe, blev gift med personelkapellan til Tunsberg Ole Jenssøn Holmboe.
9. Michael Augustinussøn Skielderup 1733-43. (Om Michael Skielderup se: Arthur Skjelderup: Slægtshistoriske meddelelser om fami1ierne Skjelderup og Clauson.) Født paa Svarstad prestegaard i Laardal 1695, død i Stokke 1743. Tok teologisk embedseksamen i 1718 og fik i 1719 plads som lærer hos pastor Wildhagen paa Kongsberg. Fra 1721 til han i 1733 blev sogneprest til Stokke, var han kapellan hos sin far. Gift 1. 1721 med Maren Jakobsdatter Worm, 2. 1726 med Dorthe Theodorsdatter. Hun flyttet efter mandens død i 1744 til Tjølling, hvor hun kjøpte gaarden Vittersen (se Tjølling, s. 298).
10. Jesper Jakobsen Achton, 1743-52. Født i Bø 1714, død i Sande 1778, kand. teol. 1740, blev i 1741 kapellan i Sande, 1743 sogneprest til Stokke og 1752 sogneprest til Sande. Gift med Maren Angell. En datter, Maren, døde ugift.
11. Gerhard Johan Winge, 1752-73. Født i Sande 1724, død i Stokke 1774, kand. teol. 1743, derefter personelkapellan hos faren, sogneprest Gerhard Winge i Sande, indtil han i 1752 blev utnævnt til sogneprest til Stokke. Da han i 1773 maatte gaa av som følge av en sindslidelse, blev det paalagt eftermanden at yde ham 200 rdl. aarlig i pension. Gift 1. med Anna Sofie Lilliengreif. 2. med Anna Marie Muller. 4 barn.
12. James Rødder, 1773-1801. Født i Vestby 1730, død i Stokke 1801. Kand. teol. 1755, kapellan til Akershus slotsmenighet i 1761 og sogneprest til Stokke 1773. Gift med Anne Sørensdatter Lemmich, født 1744, død 1810. 6 barn, hvorav 2 døde spæde, 4 døtre vokste op.
13. Peter Kristian Grønbech, 1802-14. Født i Skjeberg 1740, død i Stokke 1814, kand. teol. 1763, sogneprest til Skoger 1773 og til Stokke i 1802. Gift med Siren Marie Bølle, født 1735, død 1816.
14. Gustav Klem, 1815-38. Født i Lom 1764, død i Stokke 1838, kand. teol. 1791, kapellan i Sandsvær 1792, kapellan til Ramnes 1798, sogneprest til Laardal aaret efter og sogneprest til Stokke 1815. Gift 1. med Regina Paulsen, født 1774, død 1815, og 2. med Agathe Dahl, død 1840, 14 barn (7-7). Sogneprest Klems søn Herman Klem var kapellan hos sin far i 5 maaneder og bestyrte derefter embedet for sin stedmor i naadsensaaret. Han var ogsaa ordfører i Stokke i 1841.
15. Tønnes Taraldsen, 1839-40. Født i Kristiania 1786, død i Stokke 1840, kand. teol. 1807, var derefter i flere aar lærer hos proprietær Jørgensen paa Melsom. Blev 1825 sogneprest til Ramnes og 1839 sogneprest til Stokke. Gift med Else Helene Myhre, født 1804, død paa Gjennestad 1867. 7 barn.
16. Søren Bugge Schelven, 1841-46. Født paa Vik prestegaard i Mandalen 1790, død i Stokke 1846, kand. teol. 1812, adjunkt ved Kristiansand latinskole fra 1812-21, da han blev overlærer ved samme skole. 1826 kapellan ved Kristiansand domkirke, 1841 sogneprest til Stokke. Gift 18i6 med Jakobine Marie Winther, født 1791, død 1871. 5 barn.
17. Hans Kristian Ross, 1847-68. Født paa Hitteren 1797, død i Mandal 1872, kand. teol. 18i8, adjunkt ved Drammens lærde skole samme aar, 1819 personelkapellan i Saude og Nes i Teletnarken, 1821 sogneprest til Valle, 1827 sogneprest til Holme, 1847 sogneprest til Stokke. Gift 1821 med Magdalene Cathrine Edle Meyer, født 1798, død 1867. 10 barn, hvorav nr. 6 Hans Mathias Elizæus, var den kjendte sprogforsker. En datter Alette Elisabeth blev gift med skibsfører Christen Bull, og en anden Karoline Johanne Sofie med skibsfører Marcus Bull. De bodde i nogen aar paa Døvle.
18. Nils Sørensen Jønsberg,
1868-82. Født i Romedal 1808, død paa Bygdø 1885, kand. teol. 1831,
personelkapellan hos sognepresten i Drøbak samme aar. sogneprest til Karlsø
1835, til Skjærstad 1842, til Skogn 1855 og til Stokke 1868. Var fra
1850-53 prost i Salten prosti.
Gift 1. 1829 med Karoline Trosdahl, født
1810, død 1839, 2. 1844 med Else Sofie Gaarder, født 1812, død 1898. 13
barn (3-10).
19. Karl Martin Breien,
1882-1903. Født i Jevnaker 1829, død i Stokke 1910. Kand. teol. 1854. Blev
1855 ansat som lærer ved en privat skole i Drammen. 1862 stiftskapellan i
Bergens stift, 1864 residerende kapellan til Gausdal prestegjeld, 1871
sogneprest til Askøen, 1877 sogneprest til Øier, 1882 sogneprest til
Stokke.
Gift 1858 med Kristiane Elisabeth Eckhoff,
født 1825, død 1901. 1 barn.
20. Georg Severin Schielderup,
1903-05. Blev født i Bergen 1840 og teologisk kandidat 1869. Efter i nogen
tid at ha været lærer blev han 1872 utnævnt til sogneprest i det
nyoprettede Lierne sognekald. 1877 blev han sogneprest til Hevne og 1886
prost i Fosnes prosti. I 1890 blev han dernæst sogneprest til Opdal og 1901
prost i Søndre Dalenes prosti. I 1903 blev han utnævnt til sogneprest i
Stokke. Dette embede tiltraadte han imidlertid ikke før 1/4 1904. Han holdt
sin tiltrædelsespræken i Stokke kirke 1ste paaskedag (den 3/4 1904) og blev
da indsat i embedet av prost Chr. Knudsen. Stokkes første kaldskapellan,
Erik Feet, indsattes ved samme anledning.
Sogneprest Schielderups virke i Stokke blev
meget kortvarig. I begyndelsen av februar 1905 blev han forkjølet, dog ikke
værre end at han var oppe den 20. februar, da han pludselig ved 6-tiden om
eftermiddagen døde, antagelig av hjertelammelse. - Han var gift med Marie
Margrete Walnum, født 1847, død 1922, med hvem han hadde 7 barn.
21. Peder Nissen Thaulow, 1905-09, er
født i Trondhjem 14/9 1845. Han blev student fra Trondhjems kathedralskole
1863. I 1869 tok han teologisk eksamen og senere praktikum, begge med
karakter: Laudabilis. I 1871 blev han bestyrer og førstelærer ved Levanger
borgerskole. I 1877 blev han utnævnt til residerende kapellan til Støren og
1880 sogneprest til Røros. I 1894 blev han dernæst sogneprest til Andebu og
1905 sogneprest til Stokke. Han indsattes i embedet den 22/10 av prost
Harboe (og holdt sin tiltrædelsespræken over dagens evangelium med tema:
Hvad tykkes Eder om Kristus?). Efter dagsregisteret faar man indtryk av at
sogneprest Thaulow var en for sin gjerning interessert og virksomprest, og
han har i Stokke efterladt sig et godt eftermæle.
Hans virketid blev heller ikke lang. Sin
sidste præken holdt han i Skjee kirke den 19/9 i909, og den 14/9 fik han,
(efterat han om formiddagen hadde forrettet en jordfæstelse i Stokke), om
eftermiddagen en blodbrækning og døde allerede dagen efter, den 25/9
1909. Han blev begravet ved Stokke kirke.
Sogneprest Thaulow var 3 gange gift: 1. 1871
med Inga Pauline Cornelia Møller, f. 23/5 1847 d. 28/12 1883, 2. 1886 med
Fredrikke Christiane Arentz, f. 23/10 1856 d. 11/6 1893 og 3. med Marie
Vilhelmine Wohl-Birch, f. 1/11 1860.
22. Johan Max Georg Balke, 1909-24,
blev utnævnt til sogneprest i Stokke 23. decbr. 1909, tiltraadte 1 juli
1910 og fratraadte efter opnaad aldersgrænse juli 1924.
Han er født i Kristiania 28. juli 1854 av
forældre landskapsmaler Peder Balke og hustru Karen, f. Erichsen, - student
fra Aars og Voss skole 1872, - 2den eksamen vaaren 1873, -huslærer 1 1/2
aar i Aurskog, - embedseksamen vaaren 1879, - avla prøve i lappisk for
professor Friis og tok praktikum samme aar, - blev sogneprest i Karasjok
mai 1880 og prost i Hammerfest prosti 1885, - derefter sogneprest i Folla i
Salten fra 1889 til sommeren 1895, - blev saa sogneprest i Vadsø fra
sommeren 1895 efter først at ha læst kvænsk tre maaneder i Tromsø, - prost
i Varanger prosti 1900, - forblev i Vadsø indtil han overtok
sogneprestembedet i Stokke.
Saavel her som paa de øvrige steder deltok
han - utenfor den egentlige prestegjerning - meget i det kommunale liv, -
som forlikelseskommissær, formand i skole- og fattigstyre, vergeraad, og
som medlem av herredsstyre og andre leilighetsvis nedsatte utvalg, i Vadsø
ogsaa som ordfører i perioden 1902-04 og i første halvaar 1910. Det
kristelige ungdomsarbeide, som endnu ikke var kommet istand i Karasjok og
Folla, deltok han meget i, i Vadsø og Stokke.
Hvad særlig hans embedstid i Stokke angaar
skrev han som 50-aars student i boken om studentene fra 1872: "Ellers lever
jeg som sogneprest i Stokke, bor bekvemt og rummelig i min gode gamle
prestegaard - fra 1760 - i det vakre Vestfold med sin avveksling av sjø og
land, skogklædte aaser og veldyrkede jorder - og i god forstaaelse med
folket som lever med mig paa en dag, for allerstørste del gaardbrukere og
sjøfolk, som jeg blir mer og mer glad i, jo bedre jeg lærer dem at
kjende. Og her blir jeg, om Gud vil, til jeg falder for aldersgrænsen i
juli 1924."
Kort før sin avsked fik han for fortjenstfuld
virksomhet St. Olavs-ordenen, ridder av 1. kl.
Ved opnaad aldersgrænse fik han anmodning om
fremdeles at bli staaende en tid, men gammel kjærlighet til Nord-Norge drev
ham til at reise dit for efter evne at bøte paa prestenøden der og blev der
fra september 1924 til juli 1927. I denne tid bestyrte han Vardø, Saltdalen
og Nesseby sognekald under ledighet, samt Vadsø og Sør-Varanger under
sogneprestens fravær og sygdom.
Han blev gift 12. juni 1880 med Thora
f. Heiberg og har i egteskapet 8 barn, som alle lever. Han har nu slaat sig
ned paa Lysaker i Bærum hvor han bor med hustru og to døtre.
23. Kristian Martin Eckhoff, 1924-,
født i Stavanger 15/9 1867, av forældre: overlærer Wilhelm Andreas Wexels
Eckhoff og hustru Ingeborg Laura Sofie f. Breien. Student fra Stavanger
off. skole for den høiere almendannelse 1886. Teologisk kandidat 1893 og
praktikum vaaren 1894. Ved begyndelsen av sit teologiske studium
overanstrengte han sig, saa han maatte være borte fra studierne i 1 1/2
aar. Foretok i denne tid en ca. 10 maaneders sjøreise, og maatte i resten
av sin studietid arbeide med en meget begrænset arbeidskraft. Efter endte
eksaminer blev han vaaren 1894 bestyrer av et fiskerhjem i Mehavn,
Finmarken. Den følgende vinter vikarierte han som lærer ved Stavanger
latinskole og utnævntes 17/3 1895 til personelkapellan hos sognepresten i
Gloppen, prost U. A. R. Borch. Den 18/3 1899 utnævntes han til residerende
kapellan i Gloppen og 26/1 1912 til sogneprest sammesteds. Den 1/9 1923
blev han beskikket som valgt prost i Nordijord prosti. - Den 29/8 1924 blev
han saa utnævnt til sogneprest i Stokke, hvilket embede han ikke tiltraadte
før vaaren 1925. Høsten 1924 maatte han dog først avlægge Stokke et tungt
besøk for at begrave sin hustru, Karen Mathea f. Smith som døde den 21/10
s. a. - Den 1/4 1925 forlot han saa Gloppen efter ca. 30 aars virke i dette
prestegjeld. Det er en selvfølge at det var mange baand som da maatte
brytes, og at overgangen fra denne særprægede Nordfjordbygd til en av
Vestfolds bygder blev svær, men der var ogsaa meget som drog hans tanker
til Stokke, hvortil han fra studiedagene allerede hadde noget kjendskap, og
hvor hans onkel sogneprest Breien hadde virket i saa mange aar, og hvor han
ogsaa selv hadde holdt sin første bibellæsning.
Den 3 december 1897 indgik han i egteskap med
Karen Mathea Smith, født 12 februar 1870 i Vinje av forældre sogneprest
Ditlef Pentz Smith og hustru Alvilde f. Singdahlsen. Med hende har han 9
barn, som alle lever: 1. Ingeborg Laura Sofie, født i Gloppen 10/10 1898,
2. Ditlef Pentz, f. i Breim (anneks til Gloppen) 4/2 1900, 3. Kristiane
Elisabeth, f. smst. 3O/5 1901, 4. Vilhelm Andreas, f. smst. 26/12 1902,
5. Hans Anton, f. smst. 2/7 1904, 6. Karl Martin, f. smst. 12/9 1906,
7. Johan Jørgen Smith, f. (smst.) 22/3 1908, 8. Alvilde Margrethe Johanne,
f. smst. 12/11 1909 og 9. Ruth, f. i Gloppen 29/9 1912.
Den 29 december 1925 indgik han i nyt
egteskap med enkefru Mariane Johannesen født paa Vennerød den 29/? 1888, av
forældre grbr. Anton Nilsen Vennerød og hustru Maren Elisabeth f. Korterød.