20. Solberg.

     Navnet Solberg (ofte i flertalsform: Solbergar) findes næsten i hver bygd paa Vestfold. Maa bety: solbeskinnet høide, eller: høide bak hvilken solen daler ned.
     Skylden paa hovedbølet er baade før og efter 1668 2 1/2 smørpund. Skattet for halvgaard. Hagan med særskyld 1/2 smørpund og Bakken var underbruk.
     Eiere. Paa et fællesting paa Gjelstad i 1591 blir det spurt efter endel kirkegods som er kommet paa avveie; deriblandt 1 hud i Solberg i Stokke som en tid ialdfald synes at ha tilhørt Laurentiuskirken i Tunsberg. Parten kom nok ikke til rette, for vi hører ikke mer om den.
     1624 er brukeren selveier, og da gaardens slegt er ældgammel paa stedet, er det rimeligst at tro at brukerne i lange tider har eid gaarden, ialdfald hovedparten. Men slegten var nu paa økonomisk retræt, og allerede ved lag 1630 har borgermesterenken Lucia Hansdatter i Tunsberg et stort pantekrav i gaarden. Muligens enken blev løst ut. Men i 1650-aarene blev Solberg med Hagan kjøpt av lensherren Vincent Bildt, og han eller enken hans la gaarden under Melsom. I over hundre aar fremover hadde nu Solberg samme eiere som Melsom, likesaa nabogaardene Ask og Solberg, og i Wulfernes tid paa Melsom blev de nævnte tre gaarder ofte drevet sammen, saa delemerkene delvis gik i glemme, særlig i utmarken, derfor holdt de 1747 delingsforretning. - 1764 kom Solberg fra Wulfe-slegten, 1767 flyttet stamfaren til en ny gaardslegt ind.

Hvad de fødde; høiavling; saadde.
	Hester	kuer	ungfæ	sauer	høilass	saadde.
1657	2	6	4	8	-	(heri beregnet besætningen paa Hagan).
1668	1	6	2	6	30	7 tøndesaa akerjord, 2 tøndesaa brak.
1723	1	7	-	8	20	7 3/4 td. havre, 1/8 td. blandkorn, 1/16 td. hvete.
1803	2	8	-	-	-	10 tønder.
1820	2	8	-	-	-	8 tønder.
1835	3	20	-	12	-	15 t. havre, 1/4 hvete, 1/4 rug, 2 1/2 byg, 13 t. pot.
1865	4	18	-	8	-	11 t. havre, 1/2 hv., 1 1/2 rug, 1 byg, 1/24 ert., 10 t. p.

      Andre oplysninger. 1668. Skog bare til ved og gjerder. Intet tjenlig rydningsland. Har humlehage. - 1723. Skog til husfornødenhet. Noksaa god jord og havnegang. - 1803. Næsten ikke skog. Har havnegang. - 1820. God havnegang. Skog til husbruk. Litt grundleie av Melsomvik. God jord. Bakken har havn og skog til behov, skarp jord, bekvem beliggenhet for kjølhalning av skibe.

Brukere.

     Solberg faar en enestaaende stilling i gaardhistorien, fordi vi her tilfældigvis finder beviser for at samme slegt holder sig paa gaarden helt fra svartedødens tidsrum i 1300-tallet ned til nyere tid. Rimeligvis er det tilfælde paa flere bygdegaarder, men vi kan ikke peke dem ut, vi faar bare besked om Solberg. Solberg-folket eide nemlig Lindrep (Korsane) sammen med Skjee og Kodal kirker. Dette eiendoms-fellesskap avfødte langvarige tvistigheter, derfor dommer og brevskaper som nu kommer os til nytte.
     1370. Andres Gardsson kjøper Lindrep av Olavsklostrets abbed i Tunsberg.
     1470. Brødrene Nerid og Gard Andressønner løser ind en part i Lindrep som deres bedstemor Gunbjørg Neridsdatter hadde skjænket Skjee kirke.
     1530. Gullik hette dengang brukeren paa Solberg.
     1576. Gard Arnessøn bor paa Solberg, eide Lindrep, se nedenfor.
     Fælles ættenavn og odelsjord gjør det utvilsomt at det her er tale om samme slegt, og vistnok staar det bare om sidstnævnte at han bor paa Solberg, men de har nok bodd der allesammen, ikke paa det vesle Lindrep ialdfald. Om Gard har vi ellers flere oplysninger, sætter derfor ham op i spissen av brukerrækken i nyere tid.
     Gard Arnessøn nævnt første gang i et brev 1576, levde endnu 1605; omtales i flere brev og skattelister. 1597 brandt gaardens hus og Gard mistet da sine hjemmelsbrev paa jord. Vi finder tre sønner: 1. Arne Gardssøn paa Solberg. 2. Jens Gardssøn paa Østre Hvaal. 3. Nerid Gardssøn paa Vestre Hvaal.
     Arne Gardssøn ca. 1610-24, efter ham i flere aar enken, Marte. Arne eide mesteparten i Solberg (et par Tunsberg-folk hadde 1624 dog faat smaalotter). Vi kjender ingen barn efter Arne.
     Gard Jenssøn 1635-75, brorsøn av forrige, søn av Jens Østre Hvaal. Skal være født ca. 1600. Kanske han en kort tid eide noget i gaarden sin, men paa slutten ialfald var han leilænding, og det skulde gaa flere mandsaldrer før det igjen kom en selveierbonde paa Solberg. Rimelivis var ogsaa Gard den sidste av den gamle gaardslegt som sat her. I Bülche's mandtal 1664 nævnes ingen hjemmeværende sønner; i prestegaarden tjente en Finn Gardssøn, antagelig fra Solberg, men han blev ikke bruker her.
     Knut heter brukeren fra ca. 1677 til hen mot 1700, da han døde. Enken beholdt bygslen til forbi 1710, skjønt hun var sykelig, men sønnen Ola Knutssøn og en datter drev gaarden.
     Wulferne ca. 1712-64. Peder Wulf paa Melsom som døde 1711, hadde eid Solberg, men som vi har hørt latt en leilænding sitte der. Hans sønner brukte selv baade Solberg, Ask og Vaarnes.
     Jens Mikkelssøn Wulf, en sønnesøn av gamle Peder Wulf, eide en tid halve Melsom, men slog sig i 1750-aarene ned paa Solberrg, som han ogsaa kom til at eie. Han hadde i Tønsberg egtet Ingeborg Sørensdatter Trane Holbech. Jens var skipper, seilte med snoven Emanuel paa 25 k.lester, senere med briggen Sophia Amalia. 1764 solgte han Solberg og flyttet væk.
     Hans Nilssøn 1764-67, gav 1600 rdl., solgte for 1700 rdl. Han var fra Vestre Raastad i Sandeherred; kjøpte Haugan ved Sandefjord og flyttet dit. Fra ham stammer den kjendte Brønnum-æt.
     Lars Jenssøn 1768-89, nu en ældre og godt kjendt bygdemand. Han var født ca. 1715 og søn av Jens Larssøn d. yngre paa Søndre Raastad (døde 1753 paa Brekke). Lars "kunde hverken læse eller skrive", sa hans sidste hustru, men han kunde smie og var om sig, spekulerte bl. a. i gaarder og enker. Med giftermaal satte han rekord, for han drev det til at holde bryllup fem ganger. Først egtet han en enke i Melsomvik, fik med hende nogen daler og hus og begyndte at holde vertshus. Saa kjøpte han halve Bærevar og flyttet dit; kom senere til Lillevar, endelig hit til Solberg hvor han blev boende til sin død 1789. - Hans giftermaal var: 1. gift 1738 m. enken Kari Eriksdatter i Melsomvik, døde 1746, 33 aar; 2. gift 1746 m. Anne Hermansdatter, døde 1767, 43 aar; 3. g. 1767 m. Ingeborg Maria Simonsdatter Bærevar, døde 1772, 28 aar; 4. gift 1773 i Tønsberg m. Anne Mikkelsdatter fra Langø, døde 1773, 40 aar; gift 5. m. Anne Tjøstolvsdatter, enke efter Anders Vestre Hvaal, og hun overlevde ham og giftet sig siden med Hans Stavnum og flyttet dit. - Trods sine mange skifter hadde Lars ved sin død en formue paa 1128 riksdaler.
     Lars Jenssøns barn (de som døde unge, tar vi ikke): 1. (med Kari) Hans Larssøn, bodde i Kjelderen, døde ung; hadde egtet Barbra Nilsdatter som siden kom til Alby (en datter levde op, Karen Anne Nilsdatter, g. m. Peter Molander). 2. (med Anne Hermansdtr.) Karen, f. 47, egtet 67 Henrik P. Bull, Melsomvik. 3. Maren Katrine, f. 49, egtet Anders Kristenssøn Østre Hvaal. 4. Anne Maria, f. 56, egtet 77 Lars Henrikssøn Storevar. - 5. (med Ingeborg) Andreas Larssøn, se nedenfor. 6. Johanne Maria, f. 70, egtet 89 Ola Anderssøn, bodde i Luen under Solberg. - 7. (med Anne Tjøstolvsdatter) Anne Helene, f. 76, g. m. skipper Gullik Jenssøn Haugs-Grinda paa Tjømø.
     Anders Larssøn 1790-1816. Født 1768, døde 1816; egtet 1790 Anne Jakobea Ditmansdatter (datterdatter av Hans Vogn paa Fossnes), født paa Nordre Kverne 1767, døde 1821. De stod sig godt, saa skiftet viser i overskud 3293 spd. Av otte barn vokste seks op: 1. Lars, se nedenfor. 2. Ditman Andreassen, f. 1793, kom til Mellem-Hvaal. 3. Hans Matias Andreassen, f. 1796, egtet 1825 Bolette Maria Davidsdatter Alby, f. 1807; de kom til at bo paa Tokenes, Nøtterø. 4. Inger Maria, f. 1799, egtet 1823 enkemand Johan Bryde paa Veier. 5. Matias Andreassen, f. 1801, egtet 1834 Anne Maria Halvorsdatter Gokstad, bodde paa Freberg i Sandeherred. 6. Maren Sofia f. 1806, egtet 35 Hans Olsen Bakken (bodde i Bakken, Mellem-Hvaal o. fl. st.).
     Lars Andreassen 1822-41, var født 1791, egtet 1822 Elen Kirstine Olsdatter Skjersnes, f. 1806, døde 1830. Lars giftet sig ikke igjen, men solgte gaarden allerede 1841, levde siden som føderaadsmand (døde 1867). - Tre barn: 1. Andreas Larsen, f. 1823, bodde i Luen u. Solberg. 2. Trine Andrine, f. 1826, egtet 61 som enke Nils Georgus Søberg i Tønsberg. 3. Olava, f. 1828, egtet 51 Kristen Davidsen Tangen.
     Matias Hansen 1841-63, fra Sjuestok, født 1812, døde 1863. Gift 1838 mn. Anne Helene Matiasdatter, født paa Skjelbrei i Høijord 1819, døde 1874. - Otte barn, herav vokste seks op: 1. Hans Matiassen, f. 1840, eget 69 Olise Kristiansdatter Søndre Borge, f. 1847; se nedenfor. 2. Matilde Fredrikka, f. 43, egtet 65 Kristen Jakobsen Kile. 3. Torvald, f. 45, døde 69, 24 aar gl. 4. Andreas Matias, f. 50, egtet Maren Andrea Kristiansdatter Søndre Borge, se nedenfor. 5. Rikka Petrine, f. 53. 6. Alette Sofia, f. 57.
     Sønnene Hans og Andreas Matias fik 1874 skjøte paa hver sin halvdel av gaarden.

     Underbruk. I tidens løp blev det mange, og et par av dem er gamle. Da Solberg eiendele gaar ned til Melsomviksbugten, ligger ogsaa strandstedets søndre tomter under Solberg.
     1. Hagan (Solberg-Hagan), tidligere skrevet Hougen, synes engang i tiden at ha været eget bruk, men er kommet ind under Solberg. Hagan hadde nemlig særskilt skyld før 1650 (1/2 smørpund), sandsynligvis fra middelaldren av; blev ogsaa 1668 matrikulert som særskilt bruk, og hele 1600-tallet hadde Hagan egen bruker. Men Hagan fulgte Solberg i kjøp og salg, blev derfor underbruk (plass). De fødde et par kuer og nogen ungfæ her.
     Den mest kjendte mand her i litt ældre tid er skibstømmermand Erik Trulssøn som døde i Hagan 1786. Han var først gift m. Annette Nilsdatter fra Østre Hvaal, døde 1759, siden m. Anne Ambjørnsdatter fra Østre Borge. Barn: 1. Hans, bodde i plassen Kikut u. Teie paa Nøtterø. 2. Annette, egtet 87 Per Erikssøn, flyttet vist utenbygds. 3. Søren, levde 1801 ugift med sin mor paa Hauganeie. 4. Truls, g. m. Gjertrud Olsdatter, bodde paa Vaarneseie. 5. Live, g. m. Kristoffer Anderssøn paa Hauganeie.
     Da Erik faldt fra, la de Hagan under hovedbølet.
     2. Bakken (som nok oprindelig laa under Vaarnes og først 1747 kom u. Solberg) blev frasolgt Solberg 1792; de regnet da Bakken for 1/15 av Solberg og satte skylden til 4 smørmærker. Men længe før den tid omtales beboere her, ja Bakken er det første smaabruk vi finder nævnt i Stokke. Allerede 1613 staar Anders Skipperbakken i en skatteliste, og han maa ha bodd her (de kaldte sikkert stedet slik, fordi hollænder-skippere pleide lægge til her; norske skippere var sjeldne fugler dengangen, bodde enten i byen eller paa en større gaard).
     Ola Hansen kjøpte Bakken 1792 for 200 riksdaler av Andreas Solberg, og siden var stedet selveierbruk. Men da Ola kjøpte jordveien, hadde han alt været her en ti - tolv aar. Han var født paa Sand i Sandeherred 1765, og faren, Hans Olssøn, var skipper og ivrig skibsbygger, men ved lag 1780 rauk han overende og maatte gaa fra baade jordvei og skuter; flyttet saa med sønnen Ola til Bakken hvor Ola 1782 pantsætter et nybygd hus til Kristoffer Schøyen i Bogen for 95 daler. Som vi skjønner var Ola Hansen skibsbygger, oplært paa farens verv ved Sand. Ola og faren kom hit fordi de hadde faat arbeide av skipper Ola Vold i Melsomvik, for hvem de i 1780-aarene bygde to skuter paa Solberg-stranda. Faren Hans Olssøn døde i Bakken 1794, 53 aar. - Ola giftet sig 1790 m. Al (Alet) Kristoffersdatter fra Oserød. Ola døde 1843, hustruen Al levde helt til 1859, blev 89 aar. - Av en stor barneflok blev seks voksne: 1. Abraham Olsen, gift 1818 m. Grete Helene Jakobsdatter fra Melsomvik; han døde 1838, altsaa før faren, og hans tre barn (Andrea Matea, Olaves og Jakob) blir omtalt under Melsomvik. 2. Anne Kirstine, egtet 1825 matros Hans Matissen; var ved farens død enke og tjente i Tønsberg. 3. Helvog Sofia, egtet 53 som gammel jente enkemand Anders Hansen Stavnum; bodde 1865 som enke i Melsomvik. 4. Lovise, egtet 1822 Jan Nilsen Fen. 5. Hans Olsen, f. 1810, egtet 35 Maren Sofia Andreasdatter Solberg (hadde tilhold i Bakken, Mellem-Hvaal o. fl. st.). 6. Karen Anne, levde ugift, var 1865 hos søsteren Helvig.
     Med Bakken gik det efter Ola Hansens tid slik. Enken Al blev boende her til sin død 1859. Saa gik stedet over til sønnesønnen Olaves Abrahamsen som 1865 skjøter Bakken til P. G. Gundersen i Melsomvik for 550 spd. Sidstnævnte skjøter 1883 stedet til Anders B. Hannevig for 11500 kr. 1891 blev Bakken omdøpt til Solnes, 1897 solgte Hannevig stedet til militæretaten for 19500 kr.
     Andre smaabruk og tomter. Da Lars Jenssøn 1767 kjøpte Solberg, regnes op som underliggende: Hagan, Teigen, Bakken, vestre og østre Rønningen, 3 strand- og lastetomter som sies at høre med til Lunden. - Nævnte Lars skilte 1783 ut og solgte fra til skipper Ola Vold i Melsomvik et stykke fra sjøen og vestover, 1740 alen langt, 720 alen bredt, omfattende Rønningene, Skravbakken og Lunden med strandtomter. Ola Vold gik snart konkurs, og plassene kom 1788 ved auktionsskjøte til gjestgiver Matias Lasken, og hans arvinger avhændet 1791 Lunden til Andreas Solberg. Senere Melsomvik-folk eiere. - Lunden blev efterhvert hovednavnet. En av gaardslegten paa Solberg, Andreas Larsen (f. 1823, gift 1850 m. Maren Olea Andersdatter fra Vølen) kjøpte 1836 Lunden av Hans Melsom for 750 spd., og han blev boende her.