Bjuerød var fra gammel tid fuldgaard og skylden 5 pd. smør. Ved matrikuleringen i 1667 sattes gaarden for tridungsgaard, men beholdt samme skyld. Om bruget oplyses i matriklen:
De saadde 11 tdr. og trædde 4 tdr. (Dette skal forstaas saa: gaardens samlede akerjord var 15 tøndesaa; heraf tilsaaddes 11, og 4 tøndesaa laa «i traad», d. v. s. brak. - Matriklens opgaver er alle omtrentlige, «anslagsvise», - gjerne noget lave.) Fik 44 lass høi. Fødde 2 hester, 8 kuer, 5 ungnaut, 9 sauer.
Ingen rydningsjord igjen. Har humlehage.
Skog til noget hustømmer og smaalast.
Bjuerød havde langt udover i 1600-aarene 2 sager, østre og vestre, samt kvern. Østre sag kaldes mest Askjum-sagen, da den brugtes af Askjum-folket. Den vestre maatte nedlægges i 40-aarene, da opsidderen ikke magted at drive den med fordel. Fossen blev tidlig særskilt skyldlagt (5 lispund mel; senere 3 1/2 lispd. tunge).
Eiere. Halvparten i Bjuerød eies 1613 af Ellev Tufte i Stokke, 1617 af Ellev Aarholt i Arendal. I 1630 eier Erik Askjum og Ola Jenssøn Fossnes (Forpagter af Fossnes.) hver sin halvpart. I 1649 har Preben von Ahnen paa Fossnes kjøbt hele Bjuerød, som han beholdt til begyndelsen af 1660-aarene; da solgte han det til sogneprest Jens Skabo, og prestefamiljen eied nu gaarden 1600-tallet ud.
Opsiddere. Som det ses, var de hele tidsrummet leilændinger og sad ogsaa tildels i smaa kaar. En tid, mens P. v. A. eied gaarden, maatte de forrette ugedags-tjeneste paa Skjelbrei.
Gulbrand hedter opsidderen i 1593 og 1605.
Jon i 1610 og 15.
Søren nævnes her helt fra 1617 til omkr. 1650, først alene, saa i 40-aarene sammen med Jakob Ingebretssøn. Det blir efterhvert daarligt med Søren, og i 1645 føres tingsvidne om, at han er for fattig til at betale skat. Han maatte vistnok tilslut flytte fra, for han døde ikke her.
Jakob Ingebretssøn havde nu gaarden længe alene. Han døde 1680, 70 aar gl.
Anders, sønnen hans, havde i farens sidste aar del i bruget. Senere var det altid 2 opsiddere. Anders døde 1687, 46 aar. En Ivar nævnes nogen aar som hans medbruger.
Omkring 1685 flytted en ny mand md her, Augrim Larssøn fra Kjæraas, sønnesøn efter lensmanden. Han eied lodder i Kjæraas-godset, bl. a. i Sem og Indlaget i S.herred. 1699 har han ogsaa Nordre Haugen i Arendal (2 pd. smør). Ved den tid har han til medbruger paa Bjuerød Hans, som muligens er ældste søn efter Lars Hundsrød.
Augrim og brødre fik omkr. 1690 en proces med sine frender om bygselretten til Sem (omtales under Kjæraas). 1692 solgte Augrim Indlaget til Jørgen Mellech paa Haukerød, som ogsaa havde kjøbt lodder i Sem. Augrim døde 1718.
Paa Bjuerød-eiet bodde stadig smaafolk i slutten af dette tidsrum.