Var fuldgaard og havde to underbrug, Skaar og 1/2 Svebrekke (den anden halvpart hørte under Møiland). Den gamle skyld var for:
hovedbølet Døvle . . 5 pd. smør \
Skaar . . . . . . . 1/2 » - | tils. 6 pd. smør og 1 skind.
1/2 Svebrekke . . / 1/2 » - |
\ 1 kalvskind /
I matriklen af 1667 blev Døvle fremdeles fuldgaard med skyld:
Døvle . . . . . . . 5 1/2 pd. smør \
Skaar . . . . . . . 1/2 » - | tils. 6 1/2 pd. smør, 1 lispd. tunge.
1/2 Svebrekke . . / 1/2 » - |
\ 1 lispd. tunge /
Gaarden staar opført slig i matriklen :
De saadde 16 tdr. (samt 3/4 td. i Svebrekke) og trædde 6 tdr. Af høi fik de paa Døvle 40 lass, i Skaar 2, Svebrekke 8 lass. Fødde 2 hester, 11 kuer, 5 ungnaut, 10 sauer.
Nogen rydningsjord til engens forbedring, som de blev paalagt at oprydde. Havde humlehage.
Om skogen hedter det i 1661: «Skogen mest af vaadeild opbrændt, ei videre end til ved og gjerder overbleven.» Og i 1667: «Skogen af vaadeild opbrændt, og ei videre igjen end noget ringe til hustømmer, og nogen smaabøk til ved.»
Døvle havde sag, som brugtes livlig, indtil skogen brændte, antagelig ca. 1660. Det hedter nemlig om sagen i et regnskab fra 61-63 «er af manden til tinge øde sagt, dog skaaret tilforn 600 deler.» Ogsaa kvern.
I Svebrekke leved folk i 20-aarene. Af og til nævnes senere stadig folk paa Døvle-eiet.
Eiere. Døvle var vistnok hele 1600-tallet overveiende selveiergaard. I 1650 oplyses, at opsidderen eier alt, undtagen en liden lod i Svebrekke, som tilhørte Andebu kirke. Allerede i 1575 har kirken part i Svebrekke (4 ørtugabol, senere 2 skind, heraf 1 paa Døvle, 1 paa Møiland).
Før 1650 kan det ikke ses, at fremmede nogengang eier større lodder i Døvle. Dog synes omtr. 1 pd. stadig at ha været paa vandring. I 1617 eier beboeren af Selvik i Sande 1 pd. i Døvle. Omkring 1630 mangler ogsaa lidt i opsidderens skyld. Og i 1661 har Anders Madssøn faat 1 pd. (1/6 af gaarden). Forholdet var da:
Døvle . . . . / opsidderne 5 pd. smør
\ A. Madssøn 1 » -
Skaar . . . . . opsidderne 1/2 » -
1/2 Svebrekke / opsidderne 1/2 » -
\ Andebu kirke 1 skind.
I 1699 er stillingen nøiagtig ligeens, bare at opsiddernes andel
nu er endel udskiftet i slegten.
Opsiddere. Gaarden blev delt omkr. 1650, først i to brug, senere i tre.
I 1593 og senere til 1604 Knut, som maa være død dette aar.
Fra 1604 Truls, som sikkert er sønnen. Som nævnt hører 1 pd. af gaarden i 1617 til paa Selvik. Resten eier han nok selv. Ialfald gjør han det i 1630 og 35 , da han tillige har en liden lod i Sukke (1 skind) samt 5 1/2 lispd. (over halvdelen) i Lerskall. Ialt omkr. 2 skpd. tunge.
Truls døde 1635 . Han havde vist mange barn. Sønnerne Knut Trulssøn og Hans Trulssøn overtar gaarden. Vistnok staar Knut i skattelisterne som enebruger helt til 50-aarene, men hans 4 aar yngre bror har utvilsomt hele tiden havt del i driften; thi de var begge gifte mænd ved farens død. I 1657 er saa gaarden ogsaa officielt delt.
Baade Knut og Hans havde mindst 12 barn hver, saa det blev livlig her paa Døvle. Omkring 1660 lod Knut sin ældste søn Anders faa del i jordveien; gaarden var delt omtr. i 3 lige deler. Anders Knutssøn var gift med en datter af Nils Mortenssøn Sukke. Han døde allerede 68, bare 34 aar; hans hustru næst før. Døtrene Kari, Mari og Live havde arvelodder i Sukke.
Knut selv var død i 1666, 62 aar. Broren Hans leved til 1677 og var da 69 aar. Hans sidste hustru Live var jormor, oplyser presten ved hendes død i 1709; hun var da 79 aar. Live var søster af Ivar Kolkinn og skyldt til Hvitstein-folket.
Sønner og svigersønner efter Knut og Hans og Anders Knutssøn bodde paa Døvle udover i 160-tiden. Af dem skal vi nævne Knuts yngste søn med det underlige navn Pross (Sognepresten gav en søn dette danske navn 1637. Saa tog klokkeren og en par andre efter.). Han havde en part fra omkr. 1670 til 96, da han døde, 48 aar.