Andebu. En Vestfold-bygds historie i 1600-aarene. Lorens Berg, 1905

FORORD

Arkiverne gjemmer paa nogenlunde sammenhængende oplysninger om vore bygdeforhold 250 à 300 aar tilbage i tiden, altsaa til opimod aar 1600. Fra før aar 1600 kan bare spredte træk hentes frem om enkelte gaarder og bondeslegter. Ogsaa for første halvdel af 1600-tallet er arkiv-oplysningerne noksaa glisne. Men fra 1660 af blir kilderne forholdsvis righoldige.

I denne bog har jeg gjort et forsøg paa at skrive en bygds historie i det ældste tidsrum, vi kan naa med sammenhængende skildring, nemlig 1600-tallet. Arbeidet er med forsæt lagt efter en noksaa bred plan.

For det første har det været hensigten gjennem den enkelte bygd som type at kaste lys over hele Vestfolds historie i dette tidsrum. Derfor har bogen tildels indgaaende udredninger af økonomiske og historiske forhold, som var fælles for bygdene; derfor er fremstillingen af befolkningens kultur-standpunkt git en bredde, som sigter paa en større ring end bygden; og endelig har bogen skildringer af de vigtigste stormænd og stormands-etter, som raged op paa Vestfold i 1600-aarene. Et par af disse person-skildringer er endog blit temmelig omstændelige. De gjælder Preben von Ahnen og borgermester Anders Madssøn. Særlig for den sidstes vedkommende er det meningen derved at rette lidt paa gammel uret. Denne forretnings-stormands minde fortjener at trækkes frem af dunkelheden. Faa enkeltmænd, kanske ingen, har i høiere grad end Anders Madssøn sat merker i Vestfolds nyere historie.

Dernæst er den bygd, det dennegang gjælder, ogsaa behandlet med en udførlighed, som kanske mange vil finde for stor. Det er gjort med fuldt overlæg. Det maa nemlig ha sin interesse at faa en prøve paa, i hvilken udstrækning arkiverne har materiale, naar det blir spørsmaal om at opklare bygdernes indre historie saan langt tilbage. Derfor har jeg ikke bare at med alt, som belyser den hele bygds nærings-husholdning og økonomiske kaar. Men hver enkelt bygdegaard er behandlet som en særskilt énhed, og det er bl. a. lagt vinn paa at faa gaardens eier-forhold og opsidder-række fastslaat. De vigtigere bondeslegters historie, som jo bør ha en rummelig plads i en bygdehistorie, træder paa den vis naturlig frem af navnerækkerne.

Netop gaardhistorien (anden hoveddel) med dens vrimmel af enkelt-oplysninger om bygdegaardene og deres beboere har kostet mest arbeide. I det fjerne tidsrum, vi her har for os, ligger kilde-materialet daarlig tilrette for special-arbeider. Værst stiller det sig for personal-historien. Skifteprotokoller f. eks. findes i dette tilfælde kun bevaret for annekset Kodals vedkommende og her kun fra omkr. 1665. Men heldigvis har bygden kirkebog i behold helt fra 1623 af. Forresten blev det at udnytte tilfældige oplysninger om slegtsforhold i retsprotokoller, diplomer o. lign. Uheldigvis var Andebu mesteparten af dette hundreaar udstykket mellem to len og fire lensmands-distrikter; derved blev det arkivstof, som maatte gjennemgaas, betydelig forøget.

I det hele er stoffet til denne bog overveiende hentet fra utrykte kilder: fra lens-regnskaber, mandtal, jordebøger, retsprotokoller, kirke-regnskaber, diplomer m. m. Kilde-henvisninger er kun sat til, naar det kunde antas at ha interesse. De trykte kilder er derimod som regel opgit.

Nærværende bog er af styret for Norsk historisk forening tildelt en pris af høiesteretsadvokat Ingar Nilsens og frues fond, skjænket til støtte af lokalhistorisk forskning. For denne pris aflægges herved en ærbødig tak.

Ligesaa aflægges de mange, som paa forskjellig vis har ydet mig raad og veiledning, min forbindtligste tak. Først og fremst maa nævnes hr. professor A. Taranger, som ogsaa sammen med afdøde rigsarkivar Huitfeldt-Kaas har gjennemgaat og censureret arbeidet. Dhrr. kand. O. A. Øverland, kand. Osc. Alb. Johnsen, arkivar Brinchman, amansuensis Rasch og amansuensis Harry Felt skylder jeg ogsaa stor tak for velvillig bistand. Formanden i Foren. t. n. fort. bev. hr. arkitekt H. M. Schirmer har godhedsfuld udlaant klichéerne til de billeder, som staar i stykket om Høijord kirke.

Endelig staar jeg i taknemmeligheds-gjæld til Andebu's befolkning for opmuntrende interesse og støtte. Direktionen for Andebu sparebank har bevilget 200 kr. til arbeidet. Og kun ved temmelig mandjevn forhaandstinging af bogen inden bygden er det blit muligt at ha den trykt.

Vor historiske litteratur er meget fattig paa nyere arbeider af lokalhistorisk art. Og det blir neppe heller nogen fart i den lokalhistoriske forskning, før bygdefolkene selv begynder at vise mer interesse for sine bygders fortid.

Maalet burde være, at hver bygd fik sin saga skrevet. Norges alménhistorie vilde ha vigtige tilskud ved for hver landsdel at kunne tilgodegjøre sig hoved-resultaterne af alle de oplysninger, som paa den vis vilde komme frem om jordegodsets skjæbne, næringernes udvikling, økonomiske forhold og bygdefolkenes kultur-udvikling. Og baade hos ung og gammel maa kjendskab til hjemme-distriktets historie styrke fædrelands-følelsen, som jo vokser naturlig op og ud fra følelsen for hjem og slegt og bygd.

Kristiania i august 1905.

LORENS BERG


Innhold