4. Holt.

Navnet. Holt, skoglund. Me-Holt, midtre Holt.

Den oprindelige fuldgaard Holt maa tidlig være blit delt. Me-Holt nævnes i Stiftsbogen fra 1575 som eget brug, og dens opgaver er gjerne gamle. Efter skylden at dømme blev først Nordre H. skilt ud; siden deltes resten i M.-H og S. H. Den sidste part skal først ha faat egen landskyld 1612.

Ingen af Holt-gaardene er opført i skattelisterne omkring aar 1600. s. Holt var krongods, Me-H. kirkegods og N. H. enten underbrug eller har han en fattig opsidder.

a) Me-Holt.

Bruget var ødegaard med 5 lispd. mel i skyld. 1667 egedes skylden til 8 lispd. Paa gaarden saadde de da 5 tdr. og trædde 2 tdr. 18 lass høi. Fødde 1 hest, 4 kuer, 2 ungnaut, 5 sauer.

Ingen rydningsjord. Paalagt at plante humlehage.

Ingen skog.

Eiere. Me-Holt tilhørte i 1600-ta]let Andebu kirke. I 1575 staar, at kirken bare eier 2 album (Album, en myntsort, hvoraf gik 3 paa skillingen.) i gaarden, men 1621 ialfald eier den hele. Tunsberg provsti raadde dog for bygslen.

Opsiddere. I 20 og 30-aarene er Ola opsidder. Han døde 1638. Arne Arnessøn har saa gaarden til 1669 (var ved sin død 66 aar). Saavidt ses var han fra Langebrekke. Efterpaa veksled brugerne ofte; i 90-aarene har atter en Ola bruget.

Som vanlig paa mindre leilændingsgaarder er det megen flytting, og samme slegt kan ikke følges i opsidder-rækken.

b) Søndre Holt.

I 1616 er gaarden krongods og har 1 tylvt huggenbord i skyld. Det tilføies, at den først er sat for landskyld 1612. I 1649 kjøbte Vincent Bildt S. Holt sammen med en hel del andet «af kronens gods». I 61 har endnu hans enke Else Friis gaarden. Men i 1664 har sogneprest Skabo kjøbt den. Prestefamiljen beholdt bruget til i 90-aarene; da solgtes det til bønder.

Skylden var før 1650 omsat til 5 lispd. tunge. I 1667 øgedes den til 8 lispd. Om gaarden oplyses da:

De saadde 5 tdr. og trædde 2. Høsted 18 lass høi. Fødde 1 hest, 4 kuer, 2 ungnaut, 5 sauer.

Ingen rydningsjord. Har humlehage.

Ingen skog.

Opsiddere. Mads nævnes her fra 1617; døde 1638. Hans Kristenssøn leved her til 1673 og var da 60 aar. Nu veksled brugerne udover.

I 1699 har en Anders gaarden; han hører vel til den bondeslegt, som har kjøbt gaarden, men eier ikke selv noget i den.

c) Nordre Holt.

Gammel skyld i pd. 14 mk. smør; sattes for det samme i 1667.

Udsæd, høiavling og besætning var som paa de to aadre ødegaarder. Men Nordre Holt havde skog til ved og gjerdefang. Ingen rydningsjord; paalagt at plante humlehage.

Nordre Holt var i 1650 bondegods. I 50-aarene kjøbte Anders Madssøn vel halvparten (20 mk., saa han raadde for bygslen. Denne part øgedes senere til 1 pd. 5 mk., og Madserne beholdt den udover. I 1699 hørte restlodden til paa Haugan.

Opsiddere. I 1624 døde Halvor her; han nævnes fra 1611 af. Opsidderen i 1628, Per, opføres som «forarmet». Fra 30-aarene helt til 1676 leved Lars Evenssøn her; han var ved sin død over 80 aar. Senere nævnes en Nils paa Nordre Holt, men i 99 sies gaarden at være «øde».

Paa Holt-gaarderne leved ogsaa flere stuesiddere og haandverkere.