Andebu. Bygdens enkelte gaarder. 1. Gaarder i hovedsognet

25. Hotvet.

Navnet. Oprindelig Hotveit, høitliggende gaard.

Det maa være meget langt tilbage i tiden, at den oprindelig samlede gaard Hotvet er blit delt. I 1600-tiden møder vi her 3 gaarder, først de to fuldgaarder Østre H. og Vestre H. og saa ødegaarden Øde-Hotvet.

Omkring 1650 blir alle tre delt i to brug hver. Øde-Hotvet blir 1667 sat op til tridungsgaard, og fra dette brug blir Vike en tid senere skilt ud.

a) Østre Hotvet.

Gammel skyld 1/2 skpd. malt og 2 skpd. mel. I matriklen af 1667 øges skylden til 1 skpd. 12 1/2 lispd. tunge.

De saadde 15 tdr. og trædde 6 tdr. Fik 40 lass høi. Fødde 3 hester, 9 kuer, 4 ungnaut, 8 sauer.

Ingen rydningsjord. Humlehage.

Om skogen oplyses 1661: «Skog af gran til noget sagtømmer og anden smaalast.» I 1667 derimod: «Skog til husbehov, dog mest af vaadeild opbrændt.»

Gaarden havde sag og kvern.

Eiere. I begyndelsen af 160-tallet eied kronen 1/2 skpd. malt i Østre Hotvet, altsaa halve gaarden. Dermed fulgte bygselraadighed over det hele. 1610 betaltes til kronen i førstebygsel heraf 6 daler.

Den anden halvpart eier i 1650 opsidderen selv. Men hvor længe det har været tilfældet, kan ikke ses.

1649 kjøbte Vincent Bildt kronens part. Enken Else Friis havde den endnu 1661, men solgte den snart. I 64 ses opsidderne at ha kjøbt halvdelen af den og Guttorm Halum resten. Parten kommer dog snart atter paa vidvank. 1676 eier en Hans Nilssøn (vistnok Larviks-mand) «10 lispd. i Store-Hotvet», og i 1699 har Herkules Sørensen (søn efter en foged i Brunla) 16 lispd. (ny skyld) her.

Den anden halvpart beholdt opsidderslegten hundreaaret ud. Men prestefolket havde pantekrav her.

Opsiddere. I 1593 og 1605 hedter brugeren Skjelvor (Skrives Skielfuer og er vel en form af Skjoldvard.). 1610 hedter det, at «moren Signe oplod» halve gaarden for sønnen Ola (som i en liste over krigsknegter udtrykkelig kaldes Ole Skjelvorssøn). Han bygsled da parten af kronen. Men allerede aaret efter nævnes Ola som enebruger, og han leved her helt til 1662. Han staar vistnok fra 161 af opført som ene-opsidder, men har neppe nogengang havt mer end halve gaarden. I kirkebogen nævnes hele tiden en Ola til her, hvis søn Søren senere blir medopsidder, da gaarden officielt blev delt. For at skille mellem dem kaldes førstnævnte Stor-Ola, den anden Vesle-Ola. De havde begge mange barn. Stor-Ola maa dog en tid i 40-aarene ha været opsidder paa Halum, hvor hans søn Guttorm senere bodde.

En kunde fristes til at tro, at disse to Ola-er er brødre. I 1650 opføres nemlig «Ole» som eier af melparten i gaarden samt smaalodder i Staalerød, Vegger og Haug. Men det maa ha været formues-fællesskab, for deres sønner Jakob og Søren sies at eie parten i gaarden sammen.

Vesle-Ola døde i 1652, Stor-Ola i 1662.

Endnu i 50-aarene opfører fogden Jakob, Stor-Olas søn, som ene-opsidder. Men endelig i 1661 er gaarden sat paa to opsiddere, Jakob og Søren, som nu eier melparten sammen.

Jakob maa være død omkr. 1670 eller flyttet væk, Søren døde i 75. Det ser ud til, at Sørens etlinger nu faar hele gaarden. Nils Sørenssøn opføres i 1676 og 80 som eier af hele melparten. Men siden flytter han væk. Til gjengjæld bor en bror, Ola Sorenssøn, og en svoger, Erik Knutssøn, her, vistnok bare paa den ene halvpart. En ny mand, Halvor Helgessøn, søn paa nabogaarden, flytter md omkr. 1690. Halvor har nogen aar eiet og bodd paa Sletholt i Kodal. I 1699 er eierforholdet i Østre Hotvet:

  Halvor Helgessøn . . .  8   lispd. >
  Erik Knutssøn  . . . .  5     -    >  1 skpd. 12 1/2 lispd.
  Hans hustrus søsken  .  3 1/4 -    >
  Herkules Sørenssøn . . 16 1/4 -    >

b) Vestre Hotvet.

Navn. Bergan, Bergar, Bergarnir. - Stubsrød, Stufsrøð af mandsnavnet Stufr.

Var ogsaa hele tiden fuldgaard og havde som underbrug Bergan og Stubsrød. Den gamle skyld var:

  Vestre Hotvet . . .  3 pd. smør  >
  Bergan  . . . . . .  1  -   -    >  4 pd. 18 mk. sm.
  Stubsrod  . . . . . 18 mk.  -    >
I matriklen 1667 sattes skylden til:
  Vestre Hotvet  <  3 pd. smør           >
                 <  12 1/2 lispd. tunge  >  4 pd. 18 mk. smør.
  Bergan . . . . .  1 pd. smør           >  12 1/2 lispd. tunge.
  Stubsrød . . . .  18 mk. -
Bruget beskrives slig:

De saadde 16 tdr. og trædde 6 tdr. Høsted 58 lass høi. Fødde 3 hester, 12 kuer, 5 ungnaut, 10 sauer.

Ingen rydningsjord. Humlehage.

Om skogen oplyses 1661: «Skogen mest af vaadeild opbrændt. Nogen granskog i behold til sagtømmer og anden smaalast. Nogen bøkeskog til ved.»

Paa Bergan havde gaarden sag, som var i virksomhed mesteparten af hundreaaret. Af sagen maatte betales 1/2 daler i fast grundleie (udenom afgift og skat) til Andebu prestebol, som eied halve Bergan.

Kvern i samme fos.

Det bodde mange smaafolk paa «Hotvet-eiet», særlig mod slutten af hundretallet. De fleste bodde vel paa denne gaards grund, maaske paa Bergan og i Stubsrød. Baahus nævnes tidlig.

Eiere. Vestre Hotvets opsiddere stod sig bedst af Hotvet-folkene i dette tidsrum. I den længste tid var de overveiende selveiere, og en af dem, Rasmus, var endog rig.

I 1650 eied

                <  hovedbølet  3 pd. smør.
  opsidderen    <  Stubsrød   18 mk.  -
                <  1/2 Bergan 12  -   -
  Andebu Prestebol 1/2   —    12  -   - (Med bygselret over hele Bergan.)
Om eiendomsretten før 1650 kan oplyses:

Prestebolet havde neppe havt parten i Bergan længe; den opføres ikke i kirkeregnskabet for 1621—24, men først i 45 og da med bare 6 mk. samt 1/2 daler i fossen. Derimod eied ifølge Stiftsbogen af 1575 Sandeherreds kirke og prestebol 1/2 pd. i Hotvet, og det maa være her i Bergan. I 1617 hedter det om sagen: maa ikke bruges, da S.herreds prestebol eier 1/2 pd. i gaarden.» Fogden skriver rigtignok, at dette gjælder Øsrre Hotvets sag, men det maa være feil, for denne gaard havde ikke smørskyld. Det maa menes Bergan-sagen. Sandeherred maa saa ha solgt lodden, muligens til Jakob Kjæraas, som i 1636 ses at kjøbe «halve Bergan.»

Opsidderne eied ikke alt i hovedbølet heller i de første aartier. En riking, Anders Hillestad, havde i 1615 1 pd. her, og den ellers velstaaende opsidder Rasmus eied ikke det hele før omkr. 1630.

Efter 1650 beholdt Andebu prestebol sin part i Bergan. Men opsidderslegten havde resten saavel i hovedbølet som i pladsene.

Opsidderne. I 1593 og 1604 Tron. Lars, som senere træffes paa Vesle-Hotvet, har vist ogsaa bodd her nogen aar. Men fra 1611 finder vi Rasmus paa gaarden. Han kom til at bo her længe, var en velstandsmand og er utvilsomt en indflytter. I 1617 skatter han af over 2 skpd. og eier da:

  i Hotvet . . . . .  1/2 skpd.1 (= 1 1/2 pd. smør)
  i Rostad . . . . .  16  lispd.
  i Ulsrød . . . . .   5    -
  i Haslestad, Vaale  2 1/2 -
  i Skaara, Tjølling  2 1/2 -
  i Valle, Ramnes  .   1 pd. smør.
1 Da Vestre Hotvet ikke havde tungeskyld, ialfald i 1650, kunde én fristes til at anta, at Rasmus havde kjøbt part i Østre Hotvet. Men betegnelsen gjentas 1628 og kan da umulig gjælde østre gaard. Som det ses benyttes ogsaa for underbrugene forældede skyldenheder.

I 1628 skatter han af næsten 4 1/2 skpd.:

  i Hotvet . . . .  1 skpd. (= 3 pd. smør)
  i Stubsrød . . .  1/2 hud (= 18 mk. -  )
  i Bergan . . . .  2 skind (=  6 mk. -  )
  i Rostad . . .  < 4 pd. smør.
                  < 2 12 lispd. mel.
  i Ulsrød . . . .  1 1/2 pd. smør.
  i Toverød  . . .  18   mk.   -
  i Vestre Skaara   18    -    -
  i Valle  . . . .   1  pd.    -
  i Haslestad  . .   5  lispd. tunge.
Rasmus driver livlig skogdrift; omkr. 1635 bruger han to af Hotvet-sagerne.

Rasmus forsvinder fra Hotvet i slutten af 30-aarene. Som jordlodderne ogsaa viser, var han sikkert en indflytter, og han bosatte sig vel nu paa en af sine andre gaarder.

Nils hedter efterfølgeren. Han bodde her ogsaa, før Rasmus flytted, og er vel en slegtning, om ikke søn. Han opgis i 1650 at eie altsammen (udenom prestebolets part i Bergan) (Om det har været tilfældet hele tiden, er usikkert. I 43 staar Andor Gjein for 3 pd. i Hotvet, men muligens er det feil for Høntvet.). Nils døde 1652. Han havde 3 døtre, men ingen sønner.

Efter Nils deles gaarden mellem Ola og Helge Hanssønner. De var i 1664 40 og 38 aar og maa være sønner af Hans Halvorssøn paa Kjæraas. Helge ser ud til at være svigersøn efter Nils. De eied Vestre Hotvet.

Ola og Helge døde snart, den første i 68, den anden i 70.

Enkerne sad endel aar med brugene. Men Helge havde barn efter sig. En søn Nils Helgessøn blev gift med Barbro Jensdatter Bjørndal, og de havde det ene brug. (Halvor Helgessøn er omtalt under Ø. Hotvet; Hans Helgessøn bodde paa Kjæraas). Da Nils døde (i 98), gifted Barbro sig med Hans Olssøn fra Skjee, som ogsaa snart døde. Ved skiftet i 1706 var boets netto 168 rdl.

Paa den anden part flytted i 90-aarene ind Knut Hanssøn, før opsidder paa Vestre Skorge. Han overlod dog snart sønnen Ivar jordveien. Knut havde sit sidste gifte fra Sommerstad og sønnen Ivar vist fra Skjee, saa de maa ha kjøbt part i Hotvet. Skiftet efter Knut i 1706 viser 74 daler i netto.

Slegten her var ved hundretallets slut meget talrig - fogdens jordebog viser, at Vestre Hotvet med underbrug i 1699 er udbyttet i 31 lodder. Det var særlig gamle Knut Hanssøns store slegt, som voldte udstykningen.

c) Vesle-Hotvet.

Den gamle skyld for Vesle-Hotvet (Kaldes i denne tid i skattelisten Øde-H. og Mellem-H., men i daglig tale rimeligvis Vesle-H., da det engang ogsaa tales Om Store-H.) var 1 1/2 pd. smør og 5 lispd. malt. Heri var ogsaa indbefattet Vike, som nok blev skilt ud i slutten af 1600-tallet, men ikke særskilt skyldlagt før 1723. Vesle-Hotvet regnedes for ødegaard.

I matriklen af 1667 sættes gaarden op til tridungsgaard og faar skylden øget til 1 1/2 pd. smør og 15 lispd. tunge.

Om bruget meddeler matriklen:

De saadde 12 tdr. og trædde 5 tdr. Fik 36 lass høi. Fødde 2 hester, 8 kuer, 4 ungnaut, 8 sauer.

Ingen rydningsjord. Humlehage.

Skog kun til ved og gjerder.

Vesle-Hotvet havde to sager. I den ene fos (Svartefos) eied kronen en part, som var særskilt skyldlagt for høns (i 67 1 lispd. tunge). Svartefos fik i 1685 3 lispd. i skyld. De havde da (og sikkert ogsaa før) tillige kvern der.

Men Vesle-Hotvet havde ikke skog til én, langt mindre til to sager. Svartefos-sagen blev i 60-aarene derfor leiet af opsiddere paa Sjeland og Sommerstad (den sidste gaard havde ret til damstokleie). Den anden sag brugte Vesle-Hotvets opsiddere til halves med Hanedals-folket.

Eiere. I 1616 ses Vesle-Hotvet at høre med til St. Olavs-klostrets gods, som da var inddrat under kronen. Vincent Bildt kjøbte det 1649, men maa ha solgt det straks, for i 1650 eies Vesle-Hotvet af borgermester i Tunsberg Jørgen Coldevin. I hans familje blev gaarden hundretallet ud.

Opsidderne. De var altsaa hele dette tidsrum leilændinger.

I de første 40 aar staar Aasmund som opsidder. Men han har ikke gaarden alene; thi en gift mand Lars lever her hele tiden. Lars er neppe Aasmunds bror, for i 1608 maa han bøte, fordi han «slog Aasmund en staur slag.» Den samme Lars maa i 1614 i bøte hele 6 daler 3 mark - «fordi hans dreng ikke udgav sin skat i rette tilbørlige tid.» Aasmund døde i 1639, og nu staar Lars som bruger udover til 1648, da ogsaa han døde. Men Aasmunds søn Kristen havde nok del i driften med.

Kristen Aasmundssøn faar først en medbruger i Nils, senere i 60-aarene i Hans Olssøn, begge efter hinanden sandsynligvis gift med en datter efter Lars, Live.

I denne tid (omkr. 1670) blir Vike skilt tid fra Vesle-Hotvet. Derom førtes tingsvidner en gang længe efterpaa (i 1733). Grevskabets overinspektør vilde nemlig faa ordnet skylden paa de to brug.

      Vidnet Lars Larssøn Hanedalen kunde da huske fra sin barndom, at det dengang bodde to opsiddere paa Vesle-Hotvet, Kristen Aasmundssøn og Hans Olssøn, som brugte gaarden sammen. Men saa blev de uvenner, og Hans flytted saa sine hus hen til Vike og gav pladsen dette navn (Dette sidste er naturligvis ikke rigtig. Navnet Vike nævnes allerede 1314. Men i tidens løb var bruget smeltet sammen med Vesle-Hotvet.).

Kristen Aasmundssøn døde 1671, omkr. 85 aar. Han eied som nævnt intet i gaarden, men derimod smaalodder i Gran, N. Haugan, Holt og Haugen. Af sønnerne havde først Helge, siden Aasmund gaarden efter ham.

d) Vike.

Navnet. i Vikum 1314. - Oprindelig Vikr, flertal af vik.

Om Vike kan meddeles, at Hans Olssøn leved her antagelig til 1703. I 1705 finder vi Hans Sørenssøn fra Gjein her. I 1723 kjøbte den under Vestre Hotvet omtalte enke Barbro Jensdatter gaarden af prokurator Wogn, saa den da blev selveiergods.

Da Vike som nævnt ikke staar i matriklen af 1667, meddeles her istedet det, som staar om bruget i matriklen af 1723:

«Nok blev angivet en plads, som ei tilforn har været skyldsat, men bemeldtes at have været indbegrebet i gaarden Øde-Hotvets skyld.»

Skylden blev 6 lispd. tunge. 1 opsidder, som eied bruget. De saadde 5 tdr. havre og 1 skjeppe blandkorn. Fik 14 lass høi. Fødde 1 hest, 5 kuer, 3 sauer. Jordsmonnet middelmaadig, tildels vaadlændt. Fæhavn hjemme, temmelig god. Skog til gjerdefang og brænde.


Innhold