Familjen er fra Pommern og kom til Danmark og Norge i Kristian 4’s tid. I dens adelsvaaben stod et graat asen-hode i rødt felt, og navnet Ahnen antas at bety asen.
I Norge er Klaus v. A. den første, som omtales. Omkr. 1615 havde han bl. a. Eker len og Sem gaard i forlening, og i 1625 nævnes han som godsbesidder. Han sies ikke at ha eiet nævneværdigt, da han kom hid; men de dansk-tyske adelsmænd blev merkværdig hurtig godseiere heroppe i de dage. Klaus v. A. maa være død omkr. 1628. Han skal ikke ha været gift, men efterlod sig flere uegte barn. Til disse havde han udstedt et gavebrev. Om gyldigheden af dette fik de imidlertid proces med arvingerne.
Preben von Ahnen maa være en brorsøn af denne Klaus von A. og sikkert tysker af fødsel (han skriver sig «til Beutel»). Vi træffer ham her i Norge i slutten af 1630-aarene. Han blev gift med en enke, Else Urne, søster af Ove Gjeddes frue.
Allerede 1639 eier han jordegods til omkr. 125 tdr. hartkorn (60-70 skpd. tunge) og 25 rdl. i penge; ialt over 200 pd. smør. En del af dette maa han ha faat efter farbroren; og fruen, som var af en fin dansk ett, bragte ham nok ogsaa midler. Til godset hørte spredte brug i Tunsbergs omegn; de vigtigste var Søndre Bø i Slagen og Linnestad og Freste i Ramnes.
I 1640-aarene svang han sig op til stor godseier paa Vestfold. I Andebu har han faat sig overdrat endel af de gaarder, som Langerne havde pantsat til Anbjørn Larssøn i Tunsberg. Og i bygderne rundt kjøbte han flittig op bondebrug. Men de vigtigste gaarder han fik paa disse kanter var dog Fossnes og Herre-Skjelbrei, Rosenkrantzernes gamle hovedgaarder her. Og Fossnes gjorde han saa til sin residens.
Begge disse hovedgaarder var omkr. 1630 solgt af Jakob Rosenkrantz' arvinger til u-adelige, saa de havde mistet sine friheder. Fossnes eies 1637 af Hedrum-presten Hans Jakobssøn (Jersin) (Ifølge skattemandtal fra 1637; gaarden var da skattelagt. I 1630 bodde Oluf Jenssøn paa Fossnes; i 1633 hans enke Karen. De eied adskilligt bondegods, bl. a. i Audebu. De skatter ikke af Fossnes, men har muligens ligevel eiet det.). 1643 eller 44 har P. v. A. kjøbt gaarden; den lyses fri paa Tem stevnestue 4/6 44.
Herre-Skjelbrei kjøbte han af sorenskriver Morten Lauritssøn ved skjøde af 26/2 1647 (se nærmere herom under Skjelbrei).
Efter P. v. Ahnens jordebog fra 1649 vil vi nu gi en oversigt over hans gods paa Vestfold:
I Arendal eied han følgende gaarder hvis opsiddere var hans ugedagsbønder til Fossnes: Vennerød, S. Holt, N. Holt, Aarholt, Huflaatten, Haugen (2 brug), Bujordet, S. Kverne, N. Kverne, Bekkevar, Brekke, Askjerød, Hundstuen = 14 brug med skyld 38 1/2 pd. smør.
I Skjee anneks følgende (ogsaa her var opsidderne ugedagsbønder): Gjein, Toverød, Bettum, Anholt, Skjelbrei, Nedre Møkkenes, Løkje, Gjelstad, Kongsteigen, Balsrød, Øde-Aamot = 11 brug, skyld 27 pd. smør.
I hovedsognet Stokke 7 brug til omkr. 24 pd. smør.
I Sem: Mellem Hesby (Paa Hesby lod P. v. A. en adelsjomfru Sofia Venstermand bo i 50- og 60-aarene. Det var gaat ud med hendes slegt.), Søndre do., Østre Grette, Bjelland, Søndre Freste, Raastad, Lensberg = 7 brug med skyld omkr. 24 pd. smør.
Desuden opføres 4 brug i Slagen, 5 brug i Borre, hvor han ogsaa tog ind grundleie af et saltkogeri, 2 brug i Nykirke og 2 i Undrumsdal.
Tilsammen over 50 brug, i skyldværdi henved 160 pd. smør.
Ugedagsbønder i Høijord og Andebu (se under Skjelbrei): 10 brug med skyld over 30 pd. smør.
Hertil kommer 5 brug i Ramnes, 1 i Lardal, 1 i Sandsvær, 9 i Vaale, 3 i Botne, 10—15 brug i Sande.
Tilsammen omkr. 45 brug med skyld ca. 120 pd. smør.
Hvormeget han eied udenfor Vestfold omkr. 1650 kan ikke nøiere opgis. Hovedgaarden Ulefos ved Skien havde han allerede da. Senere erhverved han Eid i Sandsvær samt hovedgaardene Kaupanger og Stedje i Sogn og Dønnes paa Helgeland.
Forleninger opnaadde ikke P. v. A. her paa Vestfold. Men i 1646 blev han lensherre over Nordland, en stilling han indehavde i en lang aarrække. Endelig blev han 1669 amtinand over Bratsberg. I 1645 havde han en krigskommissær-post (Oppebørsel-stilling.) under Nils Lange som general-krigskommissær.
Pr. v. Ahnen optraadte ogsaa som kriger. Hen var ritmester under Hannibals-feiden, og under krigen 1658 havde han overbefalingen paa et togt som blev gjort fra hans len nordenfjelds ind i Jemteland.
I de aar han havde Nordlands len maatte han naturligvis ofte opholde sig der. Men han havde dog stadig sin egentlige residens paa Fossnes, hvor sikkert hans familje har bodd næsten hele tiden.
Flere ting tyder paa, at P. v. A. var en driftig og energisk mand. Vi hører saaledes, at han i Nordland kjøbte op og udførte torskerogn og forsøgte hvalfangst og trankogning. Og naturligvis kasted han sig ind i bergverksdrift. Han var en tid eier af Fossum jernverk og medeier af Hollens do. (ogsaa i Brunlanes verk havde han en gang part).
Omkring midten af 1600-aarene maa hans hustru Else Urne være død. De havde 3 barn: sønnen Aleksander, som faldt i et slag i Skaane 1677, og døtrene Margreta Sofia og Anna. Den ældste datter leved ugift, men Anna v. Ahnen blev gift med major Johan Richard von Buchwald, en adelsmand fra Jylland. De kom for det første til at bo paa Fuske, nabogaard til Fossnes.
Fuske hørte fra gammel tid til St. Olavsklostret i Tunsberg og inddroges derfor ved reformationen under kronen. I 1593 bodde fogden her, senere fik han en anden gaard (Store-Var), men fra 1635 til omkr. 1660 var Fuske atter fogedgaard. For «dens ringheds skyld» var Døvle lagt under. Fuske med Dammen og Havsrød havde i skyld 5 pd. smør og 15 lispd. malt; Døvle skyldte 3 pd. smør og 10 lispd. malt.
I 1661 hedter det (Landkommisjonens protokol), at Fuske af kongen er overdrat Buchwald og frue «deres livstid fri». 1664 kjøbte han baade Fuske og Døvle af kronen.
Preben von Ahnen, som da var over 50 aar, indgik nyt egteskab med Karen Vind. Hendes far, Iver Vind til Nørholm i Jylland, eied Kauptanger og Stedje i Sogn. Disse to hovedgaarder ses P. v. A. at ha faat, vel ved kjøb.
Men omkr. 1660 maa P. v. A. ha kommet i økonomiske vanskeligheder. Ligesom tidligere Nils Lange maa han ty til byborgerne for at reise penge og til gjengjæld pantsætte jordegods. I 1661 ses borgermester Anders Madssøn i Tunsberg at ha faat i pant næsten alle hans gaarder i Andebu, deriblandt Herre-Skjelbrei. De blev aldrig indlløst.
Rimeligvis har spekulationerne i bergverksdrift bragt ham, som de fleste dengang, tab. Erhvervelsen af de to hovedgaarder i Sogn var vel ogsaa «over evne». Og ovennævnte svigersøn, Buchwald, blev ham sikkert en klamp om foden.
Som før fortalt blev P. v. A. amtmand over Bratsberg 1669. Men amtmændene sattes nu paa fast løn, saa hans indtægter sikkert forringedes betydelig. Imidlertid drog han nu saa tilaars, at han neppe længer kunde klare bestyrelsen af det fjerne Nordland.
Preben v. A. skal være død 1675, henved 70 aar gammel. Med sin sidste hustru havde han ogsaa 1 søn og 2 døtre. Døtrene, Else Katarina og Helvig, blev gifte med danske adelsmænd. Sønnen Iver von Ahnen blev 1691 amtmand i Romsdal, 1700 stiftsamtmand i Trondhjem. Af farens besiddelser ses han at eie Kaupanger og Stedje. Han døde 1722 og efterlod kun en steddatter, saa med ham døde P. v. Ahnens ett her i Norge ud paa mandssiden.
Vi vender nu tilbsge til Buchwald og fru Anna von Ahnen. Efter v. Ahnens død flytted de straks fra Fuske til Fossnes, hvor de bor 1676 (Landehjælp-mandtal. Familjen talte da 5 mænd og 4 kvinder). Men Buchwald havde vondt for at klare sig, skjønt han pantsatte og solgte væk baade smaa og store brug. Saaledes pantsatte han 1683 Gryte med Havsrød og Skaaum til Lars Hundsrød i Høijord for 200 rdl. Ikke længe efter maatte han overlade samme bonde selve Fuske (Madssøns arvinger kjøbte bl. a. Søndre Holt.). I 1690 er han rent paa knærne. Sognepresten i Stokke Stobæus gir ham da i et kopskat-mandtal følgende attest:
«Velb. Johan Richard von Buchwald, boende paa Fossnes, hvis nødlidende tilstand efter derom tagne tingsvidner er mer end beklagelig, er geraadet udi yderste fattigdom, saa han umulig er god for naadigst paabudne kgl. skatter at betale, eftersom han til sit livs ophold, næst Gud, trænger til godtfolks hjælp og undsætning».Saa elendig var det altsaa blit med beboeren af Rosenkrantzernes og Preben von Ahnens stolte hovedgaard Fossnes, at han offentlig paa tinge blev pladseret mellem bygdens fattiglemmer.
Rimeligvis havde Buchwald aldrig selv eiet noget. Det var sikkert P. v. A., som hjalp ham til at kjøbe Fuske, og efter ham fik han ogsaa Fossnes, sandsynligvis dog beheftet med gjæld. Men han maa ogsaa ha været en daarlig driftsherre og ført et flot hus.
Han maa være død i slutten af 90-aarene, henved 70 aar gl. Det hedter i 1699, at «Buchwalds datter eier og bebor Fossnes».
Denne datter, Margreta Sofia von Buchwald, blev heltinde i en demokratisk roman. Hun gifted sig nemlig med en bondegut fra Slagen.
Bondegutten hedte Hans Nilssøn. Det skal være paa kvernereiser til Fossnes-bruget han har stiftet bekjendtskab med hende. Hun fik rimeligvis ikke lov til at ta ham, saalænge faren leved, men allerede 1699 man deres bryllup ha staat.
Den gode Hans Nilssøn, som havde faat saa fint gifte, maatte nu skaffe sig et passende familjenavn. Valget faldt paa Wogn, et tilnavn bønderne skal ha git ham, fordi han var den første der i egnen, som kjørte til kvernen med hjulvogn (istedetfor kjerre) (En af hans sønner beklaged sig siden over, at en bonde, han laa i tvist med, havde slængt ud: «Jeg skal smøre vognen, saa den skal gaa, jeg!»).
Hans Nilssøn Wogn overtog virkelig Fossnes og holdt sig der ogsaa baade i fruens og sin levetid. Nogen formue har han neppe bragt med. Men det var en driftig og gløgg kar, og han maa sikkert ha havt anledning i ungdommen til at skaffe sig nogen uddannelse. Han optræder nemlig som prokurator, ja endog «grevelig prokurør»; altsaa maa grevskabets forvalter ha benyttet ham ved ting-forretninger.
Vi faar ogsaa det indtryk, at det delvis var ved prokurator-forretninger han opnaadde at holde sig paa Fossnes, skjønt han utvilsomt ogsaa har faat gaardsdriften i en mere lønsom gjænge. Han løser ind jordegods, som Buchwald har pantsat, og sælger det straks igjen (Allerede 1700 løser han ind Dyrsrød og Korsbrekke og selger dem efterpaa. Retsprotokol1486.). Med Lars Hundsrøds arvinger anla han proces om Fuske og drev dem væk. I retsprotokollerne fra begyndelsen af 1700-tallet støder vi stadig paa Wogn og sønner; snart er det odels-søgsmaal, snart andre tvistigheder med bønderne. Men det, at de var lovsterke og gløgge til tinge, gjorde vel netop, at bygdefolket havde respekt for dem.
Hans Nilssøn Wogn og Margreta v. Buchwald havde 9 barn. Hun døde omkr. 1727, og Wogn gifted sig igjen med Maren Margreta Jensdatter Qvist. Med hende havde han 3 barn. Wogn selv maa være død 1733 eller 34. Det sidstnævnte aar er det nemlig skifte efter ham. Boets brutto-sum er noksaa stor, 3337 rdl., men efter gjældens fradrag blir det bare igjen 267 rdl.
I skifte-protokollen meddeles følgende oplysninger om første kuld barn (Skiftet efter H. N. Wogn findes i skifteprot. no. 1478 s. 358. Efter Maren Qvist i no. 1479 s. 452.):