Hans søn er den bekjendte Peder Iverssøn Jernskjeg til Fritsø. Han er født 1551. Efter skolegang først i Oslo, senere i Tyskland og Danmark, deltog han i 7-aars-krigen, men kaldtes hjem, fordi faren var sygelig. Sammen med søsteren Ulvhild leved han efter farene død hjemme som ungkar et halvt snes nr. Saa gifted han sig med den danskfødte Margreta Breide, en pleiedatter af statholder Povl Huitfeldt Jomfru Ulvhild flytted nu til Melau, en mindre hovedgaard ogsaa i Hedrum, og her bodde hun til sin død 1614. En anden søster af Peder Iverssøn, Karen, var gift med Henrik Urup og bodde paa Skjersnes i Stokke.
I 1585 fik Peder Iverssøn i forlening Brunla og Numedals len, som han beholdt til sin død 1616. Ligesom sin far ligger han begravet ved Hedrum.
Peder Iverssøn har et godt eftermæle. Han skildres som en godgjørende, retskaffen og kristeligsindet mand. Han var en ven af biskop Jens Nilssøn og provst Peder Vemundssøn i Sandeherred, som begge oftere besøgte ham paa Fritsø. Han søgte flittig gudstjenesten i Hedrum kirke. Da han blev gammel, holdt han egen prest. Den første af hans privatprester, Kristoffer Hanssøn, fik Stokke kald, den anden, Hans Jakobssøn Jersin, blev sogneprest til Hedrum.
Foruden de nævnte hovedgaarder omkring Larvik havde Peder Iverssøn i eie en mængde bondegaarder der i egnen. I Sandeherred havde han Unneberg, hvor han lod bygge «et skjønt nyt hus». I Sem eied han Aker. I 1614 oplyses, at Peder Iverssøn «eier grunden» til Fossan sag i Fon, saa han ogsaa maa ha havt jordegods i de indre bygder.
De fleste af hans besiddelser paa Larviks-kanten blev siden opkjøbt af Langerne.
Peder Iverssøn havde 2 barn: sønnen Iver, som døde før faren, og datteren Emerense, der ble gift med Klaus Brockenhus (Emerense fik bl. a. hovedgaarden Skjersnes samt Aker efter sin far. Hendes mand ses i 1632 at sælge Aker til Sandeherreds-presten Oluf Prytz.).