Med Kleppan menes her bare Søndre Kleppan (Nordre K. var underbrug til Bøen). Naturligvis har hele Kleppan engang været samlet, og hertil hørte sikkert ogsaa Lien. Delingen maa i sin tid ha foregaat saaledes:
Den oprindelige gaard Kleppan har havt 1 skpd. tunge i skyld. Først deltes gaarden i to lige dele: Nordre Kleppan med 10 lispd. tunge, Søndre Kleppan med 1 1/2 pd. smør. Fra Søndre Kleppan (smørparten) er saa skilt ud halvdelen, Lien (18 mk. smør). Til gjengjæld har opsidderen paa S. Kleppan bygslet 1/4 af N. Kleppan (2 1/2 lispd. tunge) og lagt til sin gaard.
Den gamle skyld paa S. Kleppan - slig som gaarden var omkr. 1650 og senere - blir altsaa 18 mk. smør og 2 1/2 lispd. tunge (Tungeparten opgis ogsaa enkelte gange til 32 skilling.).
Ved matrikuleringen 1667 sattes skylden til 18 mk. smør og 5 lispd. tunge. Bruget regnedes naturligvis for ødegaard. Om gaarden oplyses:
De saadde 5 tdr. og trædde 2 tdr. Fik 16 lass høi. Fødde 1 hest, 4 kuer, 2 ungnaut, 4 sauer.
Ingen rydningsjord Humlehage.
Skog til ved og gjerder.
Eiere. Tunge-parten (der som nævnt vistnok var en bygslet del af Nordre Kleppan) tilhørte hele tiden Bøens-folket, som jo ogsaa eied og brugte Nordre Kleppan.
Smør-parten var i opsiddernes eie til omkr. 1670. Da blev den solgt til borgermester Ivar Madssøn i Tunsberg; fra ham kom den til Mads Gregerssøn (Anders Madssøns brorsøn).
Eier-forholdet var derfor i 1699:
Mads Gregerssøn . . . . . . 18 mk. smør, Tolleiv Bøen . . . . . . . 2 1/2 lispd. tunge, Kristoffer Hundsrød . . . . 2 1/2 » »Opsiddere. Det leved ofte et par familjer her.
I 1611 og til omkr. 1618 er Syvert opsidder. Hans brug er «nyryddet», sier fogden; men det er nok en feiltagelse.
Efter ham kommer Tor, som døde her 1643. Sammen med ham bodde i nogen aar Paal Olssøn, som vi siden træffer paa Honerød.
Tors efterfølger som opsidder var Fin Helgessøn, sikkert hans svigersøn. Fin, som antagelig er bror af Prestegaardens opsidder i 60-aarene, havde forresten bodd paa Kleppan en tid før, men i de sidste aar før Tors død var han i Lien.
Fin flytter væk omkr. 1670, over 70 aar gl., og døde, saavidt det kan ses, paa Valmestadrød.
Sønnen Gullik Finssøn fik nu Kleppan, men sad helt ud som leilænding, da faren havde solgt smør-parten før fraflyttingen.
Gullik Kleppan fik en sørgelig affærd. Kirkebogen fortæller nemlig, at han blev dræbt 1683. Nærmere besked om tildragelsen faar vi ikke, men Gullik var neppe selv uden skyld. Han havde været soldat, og etten var stridbar. Faren, gamle Fin, maatte i 66-aars-alderen bøte en 6-7 daler, fordi han brugte kniv paa Gulbrand Sønsets søn.
Asgaut Kleppan hedter den følgende. Han kalder op Gullik, saa han vistnok er gift med enken. Asgaut lever her langt ind i næste hundreaar.