Andebu. Bygdens enkelte gaarder. 1. Gaarder i hovedsognet

47. Kolkinn.

Navnet. Kaldukin 1381. Oprindelig Kaldakinn, det kolde kind. Ordet kinn her brugt om en aas.

I gammel tid fuldgaard med 4 pd. smør i skyld. I 1667 sattes Kolkinn for tridungsgaard, men skylden øgedes til 5 pd. smør.

Matriklen oplyser om gaarden:

De saadde 11 tdr. og trædde 4 tdr. Fik 40 lass høi. Fødde 2 hester, 7 kuer, 5 ungnaUt, 8 sauer.

Ingen rydningsjord. Humlehage.

Skog af furu og gran til sagtømmer og anden smaalast; men antagelig i 1660-aarene blev «en stor del deraf af vaadeild opbrændt».

Kolkinn havde sag. Fossen blev i 1685 skyldlagt for 2 lispd. tunge. Desuden eied opsidderen længe halvparten i Braavold-fossen.

Eiere. Det kan vistnok sies, at Kolkinn hele 1600-tallet var selveiergaard. Efter 1650 er det ialfald saa. Før den tid eier opsidderen selv rigtignok bare halvparten; men da han eier meget udenom, er det rimeligvis skyldfolk (i Lardal), som har den anden halvpart.

Opsiddere. I 1593 og 1605 bor Ingebret her.

1611 nævnes en Søren som opsidder.

Men fra omkr. 1615 til omkr. 1650 har vi Ola Kolkinn. Han har i sit segl O. A., saa han kan ikke være søn af Ingebret eller Søren.

Ola Kolkinn eier i 1617:

  i Kolkinn . . . . . . . .  2 pd. smør
  i Ellevsrød . . . . . . .  7 lispd. og 4 skind,
  i Gjelstad, Kodal . . . .  4 lispd.,
  i Himberg, Høijord  . . .  2 pd. smør,
  i Lilleby, Eker . . . . .  5 lispd.
Tilsammen i jordegods 1 skpd. 16 lispd. tunge (jevngodt med 5 2/5 pd. sm.). I sin egen gaard kommer ikke Ola siden heller til at eie mer end 2 pd. (halvparten). Resten hører vistnok altsammen til i Lardal, hvor vel en gren af slegten bor. 1617 og 30 opføres bare 1 pd. i Kolkinn paa Ola Eide, men 1635 har Aase Eide 2 pd. her.

Ola Kolkinn ser ud til at ha været barnløs. Han døde i farsotaaret 1651. I 40-aarene ses han at ha ændret sin jordliste og eier da

  i Kolkinn . . . . . . . .  2 pd.,
  i Braavold  . . . . . . .  18 mk.,
  i Gjelstad, Kodal . . . .  1 1/2 pd.
Tils. 4 pd. 6 mk. sm. Ellevsrød blev overdrat i begyndelsen af 30-aarene til en Hans Kolkinn, sikkert en slegtning. Før maa Ola ha benyttet Ellevsrød som underbrug, da der ikke nævnes skatteydere der.

Ingebret Kristenssøn bor saa her i 50- og 60-aarene. Han er søn af Kristen Staalerød og gift med Mari Rasmusdatter fra Berg i Høijord. Og han er vel opkaldt efter gamle Ingebret Kolkinn, som maa ha været nær skyldt til Staalerød- og Torpe-folket.

Ingebret var med som takseringsmand ved matrikuleringen i 60-aarene. Han var en velholden mand, indløste hele Kolkinn og eied desuden Stein og halve Braavold. Hertil kom hustruen Mari’s arvelodder, som dog ikke blev udskiftet før i 1669. Ved sin død i 1670 maa Ingebret derfor ha eiet:

  Kolkinn . . . . . . . . .  4 pd. smør,
  Stein . . . . . . . . . .  18 mk. »
  i Braavold  . . . . . . .  18 mk. »
  i Lefsrød, Ramnes . . . .  1 pd. 18 mk. smør,
  i Raanerød  . . . . . . .  10 mk. smør,
  i Sørby, Vold og Jonsrød   2 1/2 lispd. tunge
Tils. omkr. 8 pd. smør.

Ingebret døde ung, bare 42 aar. Han havde 6 voksne barn:

1. Hans, bodde en tid paa Staalerød, men døde paa Kolkinn 1676, 22 aar gl.
2. Kristen, døde ogsaa ung, 26 aar. Bodde ligeledes paa Staalerød og efterlod sig en søn Tor.
3. Rasmus, som kom til at bo paa Skjeau i Høijord, hvor han blev gift med enken Anne Eriksdatter fra Ruelsrød. Døde bare 30 aar gl. Søn Jakob.
4. Idde, blev gift med Even Torps søn Nils Skarsholt.
5. Mari, først gift med Even Torps søn Kristen Torp og efter hans død med Sven Ivarssøn fra Nomme.


Ingebrets enke Mari gifted sig igjen med Ivar Olssøn, i som havde en søster paa Døvli og ses at være skyldt til Hvitstein-folket (I 1664 tjener Ivar hos presten. 15/12 1692 tinglyses i Hedrum et skjøde paa smaalodder i Tveitan, Hvitstein og Aamot. Ivar kjøber disse af sin søster Live Døvli m. fl.). Han havde gaarden 1600-tiden ud. De havde en søn Ingebret, som døde 24 aar gl.

Mari leved til 1702, 69 aar og kaldes af presten «en brav kvinde>. I skiftet efter Mari takseres hendes jordlodder efter faren Rasmus Berg for omkr. 65 rdl. Hele Kolkinn værdsættes for 200 rdl. (boet eier dog ikke alt, noget er udskiftet før) og halve Braavold for 30 rdl. Ialt har boet midler til 645 rdl., men heraf er en del formyndermidler, saa netto tilslut blir omkr. 480 rdl. At det var et velstandshus merkes bl. a. af, at de havde omkr. 70 rdl. liggende i rede penger.


Innhold