Lerskall stod i gammel tid i skattelisterne for fuldgaard, en urimelighed, da dets gamle skyld bare var 8 lispd. mel.
I matriklen af 1667 sattes gaarden bare for halvgaard, skjønt skylden blev øget til 16 lispd. tunge.
Om bruget meldes i matriklen:
De saadde 8 tdr. og trædde 4 tdr. Fik 30 lass høi. Fødde 2 hester, 6 kuer, 3 ungnaut, 6 sauer.
Ingen rydningsjord igjen. Humlehage.
Skog kun til ved og gjerdefang.
Sag nævnes ikke, derimod kvern i slutten af hundreaaret.
Eiere. Lerskall tilhører Madssøn i 1661, og hans arvinger havde det ogsaa i 1699. Før den tid ser det ud til at ha været bondegods; opsidderne har rimeligvis havt en lod selv. Saaledes sies Lerskall i 1650 at være bondegods med fremmed bygsel, og i 1635 faar vi vide, at Truls Døvle da eier 5 1/2 lispd. i Lerskall, altsaa ogsaa bygslen.
Opsiddere. I 1593 og 95 Søren.
I 1604 Helge. Men fra 1605 til omkr. 1615 Jon. Saa fra 1617 Sebjørn, hvis slegt siden bor her 1600-tiden ud. Sebjørn selv leved til 1649. Han betaler i 1645 3/4 fuldgaardsskat, hvilket tør vise, at han ikke ansaas for arm. Han maa ha eiet en lod paa 10 mk. i Vegger, hvor en søn, Søren, bodde.
Sønnen Syvert Sebbjørnssøn faar gaarden efter faren. Han eier en ørliden lod i Kaldaaker (under Nes), men ingenting i sin gaard, som nu tilhører Madssøn. Syvert døde i 1696, 80 aar gl., og havde en stor barneflok. Sønnen Nils fik vist gaarden, men døde allerede i 99, omkr. 30 aar. Enken opføres som opsidderske efterpaa.