Andebu. Bygdens enkelte gaarder. 2. Gaarder i Høijord

20. Nes.

Navnet. Nes, ligefrem. - Kaldaaker, ligesaa.

Fuldgaarden Nes møder os i 1600-tiden som en sammenkobling af 3 (oprindelig selvstændige) gaarder: Nes, Kaldaaker og Bergan. Den gamle skyld var:

  Hovedbølet Nes  3 pd. 18 mk.  \
  Kaldaaker . .   1  »   3  -    >  tils. 6 pd. smør.
  Bergan  . . .   1  »   3  -   /
I matrikulen af 1667 fik hovedbølet paalagt 1/2 pd., saa den samlede skyld blev 6 1/2 pd. Om gaarden oplyses da:

De saadde 15 tdr. og trædde 5 tdr. Fik i alt 57 lass høi, heraf 8 paa Kaldaaker og 7 paa Bergan. Fødde 3 hester, 1 kuer, 6 ungnaut, 10 sauer.

Ingen rydningsjord. Humlehage.

Skog af gran til noget ringe sag- og hustømmer. Sag og kvern.

Eiere. Før 1650 eied opsidderne neppe stort i sin gaard. I 1612 eied en rig Skjee-sogning Guttorm Borge 2 pd. i Nes. Denne lod gaar snart over til hans søn Jakob Borge, som i 1635 ses at ha øget den til 2 1/2 pd.

Endvidere har i 1617 Ingeborg Saatvet i Sandsvær 1 pd. i Nes; men hun nævnes ikke mer.

En rig bikse paa Huseby i Tjølling, Nils Pederssøn (se om ham under Gravdal), opføres i 1628 med 3 huder (= 4 1/2 pd. smør) i Nes. Hermed menes dog neppe denne gaard, skjønt parten nævnes ved siden af en anden Andebu-gaard, Gravdal. Rimeligvis har derimod lodder i denne tid været spredt paa bonde-hænder. Det er ialfald tilfældet 1650; thi Nes kaldes da bondegods; dog eied opsidderen selv 1 pd.

I 1661 har Anders Madssøn rykket ind og kjøbt op 2 pd. 18 mk. i hovedbølet og dermed bygselretten over det hele. Ogsaa i resten af hovedbølet og i underbrugene var flere medeiere (Mikkel Staalerød og Hans Gjellesaasen kan nævnes).

Udover i hundreaaret løser dog opsidderne efterhvert ind, saa de tilslut eier omtrent halvdelen af gaarden. Resten tilhørte Madssøns arvinger, som hele tiden raadde for bygselretten.

Opsiddere. Indtil omkring 1660 var Nes et samlet brug, men deltes saa i to. Det er vistnok samme slegt, som bor her hele dette tidsrum.

I 1593 og 1595 staar Mari som opsidderske.

I 1604 Gunnar.

Fra 1605 helt til 1661 Jakob (I Jakobs segl staar J. G.). Hans første hustru døde 1620. Med sin anden hustru Gjertrud havde han 12 barn. Foruden 1 pd. i sin gaard (1/6) ses Jakob i 1650 at eie 15 mk. i Holt i Arendal.

Ved Jakobs død 1661 var det saavidt det kan ses 3 sønner i live: Reiar 35 aar, Nils 23, Aasmund 17 aar. Nils kom til at bo paa Hynne. De to andre fik hver sin part af gaarden, som nu blev delt; men moren Gjertrud styrte bruget for Aasmund nogen aar (senere ser det ud til hun bodde paa Bergan; hun leved helt til 1689).

Reiar Jakobssøn havde halve Nes hele 1600-tallet ud. Han var gift med datter efter Anders Bøen, Jøran. 7 af deres barn vokste op. Reiar døde 1706, 80 aar gl., Jøran aaret efter.

Aasmund Jakobssøn bodde paa den anden part og fik ogsaa en stor barneflok.

De to brødre sad ikke netop i rummelige kaar, men tog sig dog op med aarene. I 1699 var eierforholdet i Nes:

  Nes . . . . . .  /  Anders Madssøns arvinger 3 pd. 4 1/2 mk. smør,
                   \  Reiar og Aasmund selv    1  »  1 1/2  -    »

  Kaldaaker . . .  \  Reiar og Aasmund 2 pd. 6 mk smør.
  Bergan  . . . .  /
Brødrene opføres i fru Madssøns skifte for en afgifts-restanse af 20 daler, men staar blandt de «sikre».


Innhold