I gammel tid fuldgaard med 3 pd. smør. Maa i 1500-tallet en tid ha havt Sti til underbrug. I 1667 sattes Prestbyen ned til tridungsgaard, men fik skylden øget til 4 pd. smør.
Efter matriklen saadde de 10 tdr. og trædde 3 tdr. Fik 36 lass høi. Fødde 2 hester, 7 kuer, 4 ungnaut, 6 sauer.
Ingen rydningsjord. Humlehage.
Skog bare til ved og gjerder.
Eiere. Prestbyen tilhørte i 1575 og senere hele 1600-tallet Andebu prestebol. Allerede beliggenhed og navn tyder paa, at gaarden meget længe havde været kirkegods. Et noksaa sikkert bevis herfor har vi i en liste over Andebu prestebols gods, som findes i kirkeregnskaberne fra 1627-29. Denne liste maa være afskrift efter Øisteins jordebog fra 1398, og her opføres gaarden slig: «Solberig som kaldes Presteby 1 markebol» (Mere herom i stykket om prestebolets gods.).
Opsiddere. De stod sig jevnt godt og eied ofte jordlodder.
Torbjørn bor her 1593 og 1605.
Guttorm nævnes som opsidder 1611 og døde 1623. Efterpaa havde nok enken Taran gaarden til omkr. 1635.
Lars blir saa opsidder. Han maa være søn af Guttorm og Taran, som han kalder op. Hustruen tilhører Berge-slegten. De har 8 barn, men bare en 2-3 vokser op. Lars eier i 40-aarene jordlodder til 2 1/2 huder, nemlig Lefsrød og 1/2 hud i Bergan. Han døde 1651.
Nils Kristenssøn hedter den følgende. Han er sikkert indflytter og gift med enken efter Lars; thi i 1661 hedter det, at han «paa sine stedbørns vegne eier 1/2 hud i Berge.» Desuden havde han 18 mk. i Øvre Aamot i Skjee, saa han var vel derfra. Nils døde allerede 1665, bare 40 aar.
Jørgen Olssøn bor nu paa Prestbyen fra omkr. 1665 til 96. Han er ogsaa indflytter, antagelig fra Skjee og skyldt til foregaaende, som han kalder op. Jørgen er gift med Barbro Eriksdatter fra Ruelsrød i Andebu, som i medgift bragte lodder i Ruelsrød-fossen, Kjæraas og Vestre Galis.
Selv eied han 18 mk. i Aamot. Efter nogen bytting og handel havde Jørgen Olssøn i 1690:
i Vestre Galis . . . . . . . 2 pd. smør, i Aamot . . . . . . . . . . 2 mk. » i Ruelsrød-fossen . . . . . 8 2/11 skaalpd. mel.Han døde i 1696, 59 aar gl., og hustruen Barbro i 1708, 66 aar. I kirkebogen kaldes de «en smuc mand» og «en smuc quinde.» De havde 4 sønner: Ola, Nils, Jakob og Erik. Den ældste, Ola, fik gaarden, som han havde i omkr. 50 aar. Jakob døde hjemme, 25 aar gl., og Erik Jørgenssøn var klokker i Andebu helt fra 1704 til 1750.