Andebu. Bygdens enkelte gaarder. 1. Gaarder i hovedsognet

6. Skatvet.

Navnet. Skaghatweit 1494. - Oprindelig form Skagatveit, af mandsnavnet Skagi og tveit, udskilt gaardpart.

Fra gammel tid fuldgaard med 6 pd. smør i skyld, I 1667 ingen forandring heri. Ved den tid beskrives gaarden slig:

De saadde 14 tdr. og trædde 4 tdr. Høi 44 lass. Fødde 2 hester, 10 kuer, 3 ungnaut, 10 sauer. Ingen rydningsjord. Humlehage.

Skog af gran til noget smaat sagtømmer. Den var dog «mest af vaadeild opbrændt». Dette maa ha hændt i 60-aarene, da det ikke nævnes i en opgave fra 61.

I 1612 og 15 havde Skatvedt en liden sag paa eget eie; men den blev nedlagt allerede i 1617. Senere skar opsidderne mest paa Li-sagen under Stulen. De havde kjøbt en liden lod i Li, vel for at faa brugsret.

Husmænd havde de ikke, men stuesiddere nævnes her allerede 1617.

Eiere. Det hedter, at sagen matte nedlægges 1617, fordi gaarden brugtes af leilænding; men det kan ikke ses, hvem der da eied Skatvedt. I 1630 er imidlertid opsidderen selveier og staar sig godt. Mod slutten af hundreaaret svækkes formuesstillingen, særlig ved arvdeling, men slegten beholder dog gaarden.

Opsiddere. I 1593 og 1605 har Ellev Skatvedt. Han maa være død snart efter.

1611 og 18 hedter opsidderen Torger, vel Ellevs søn.

Fra omkring 1620 til 58 er Anders opsidder, efter navnebrugen at dømme ogsaa søn af Ellev. Anders eied hele gaarden og mer til (1628 havde han solgt andel i et pantebrev til Jakob Jenssen Hjertnes). I 35 opgis han at ha fuldlønsgut. Efter kirkebogen har Anders 7 barn.

Sønnen Ellev Anderssøn har gaarden fra 1658 til 83. Hans økonomiske stilling var neppe rar; det var jo mange at dele med efter faren, og skogen var herjet af ild. Han opgis at eie mellem 1/3 og 1/4 i gaarden. Ellev døde i 1683, 55 aar gl. - «ulykkelig», sier Christianstad, det vil vel si ved selvmord.

Ellev og hustruen Else havde 8 barn. Enken sad med gaarden et snes ass. I 99 var eierforholdet:

  Enken Else . . . . . . .  2 pd. smør.
  Hans Ruelsrød  . . . . .  2  »    »
  Ellevs brorbarn  . . . .  2  »    »
Det hedter, at barna lod Else beholde deres lodder paa livstid. Af sønnerne kom Anders til Nordre Hangan, Abraham var klokker ved Andebu fra 1698-1704, Jakob styrte gaarden for moren og overtog den selv omkr. aar 1700.


Innhold