I gammel tid fuldgaard. 2 underbrug: Logne, som «af gaardens eiendom opryddet er», og 1/2 Aamot (Aamot var i 1660-aarene delt ud slig: Staalerød 1/2, østre Hallenstvet 1/4, Torp 1/4.). Den gamle skyld var for:
Staalerød med Logne . . . 6 pd. smør, 1/2 Aamot . . . . . . . . 2 skind.Efter matriklen af 1667: Staalerød med L. 6 pd. sm., 1/2 Aamot 1 lispd. tunge.
De saadde 14 1/2 tdr. (heraf 1 1/2 tdr. paa Aamot) og trædde 4 tdr. Fik 46 lass høi (heraf 6 paa Aamot). Fødde 2 hester, 10 kuer, 5 ungnaut, 10 sauer.
Ingen rydningsjord. Humlehage.
Om skogen sies i 1661: «Skog af gran til sagtømmer og anden smaalast». Men i 1667: «Skog ei videre end til husbehov, mest af vaadeild opbrændt. Efter dette maa skogen ha brændt i mellemtiden.
Staalerød havde indtil omkr. 1640 to sager i gang: Øvre sag og Nedre sag. En af dem kaldes af og til ogsaa Holke-sagen og brugtes af Torp’s opsiddere. Fra 40-aarene nævnes bare én, vistnok Holke-sagen som Staalerød nu selv bruger. Ogsaa kvern.
Meget tidlig har Staalerød husmand (1643); i 57 har Kristen husmand (i Aamot) 2 kuer, og senere sies, at han gir 1/2 daler af pladsen. I 1664 opføres hele 3 husmænd paa Staalerød; én var skrædder, og én maa ha brugt Logne.
Eiere. Staalerød var til forbi 1650 overveiende selveiergaard. Lodder var spredt udover, men som det synes bare inden slegten. Stillingen var 1660:
Opsidderen 3 pd. 6 mk. og lodder paa 14 mk., 8 mk., 6 mk. osv. spredt. En større part, 1 pd. 6 mk., havde gamle Søren Torp eiet (skifte 1641).
Men i 1661 har Madssøn kjøbt baade Staalerød og 1/2 Aamot. Hans slegt beholder det til i 90-aarene. Da kjøbte en af Torpe-slegten, Nils Evenssøn Skarsholt, det. Han holdt paa Aamot, men solgte snart atter Staalerød til en Amund Erikssøn, som før havde bodd paa Gaasum i Svener i Numedal. Det var ikke af trang, Nils Evenssøn solgte. Han kjøbte efterpaa den store gaard Bugaarden i Sandeherred og blev en bekjendt rigmand (se under Skarsholt).
Staalerød takseres i 1710 for 240 rdl. (40 rdl. pr. pund); 1/2 Aamot i 1718 for 20 rdl.
Opsiddere. I 1593 og 1604 hedter opsidderen Søren. Antagelig er det samme mand, som bor her allerede i 1575 , da en Søffren Stallerudt er kirkeverge. Sandsynligvis er han i nær slegt med Søren Torp.
I 1611 staar Helge for gaarden. Han og hans hustru Live døde her i 1624.
Men fra 1621 opføres Kristen for bruget. Han er vistnok søn (i hans segl staar C. H.). Kristen Staalerød eier ikke hele sin gaard, men han har saapas udenom, at han dog maa ha været en velstandsmand.
I 1643 opføres han for:
I Staalerød . . . . 3 pd smør - Aamot . . . . . . 2 skind. - Sjeland . . . . . 2 pd. smør - Stein . . . . . . 18 mk. - - Vestre Nøklegaard 1/2 mk. -Og i 1650:
I Staalerød . . . . 3 pd. 6 mk. smør - Aamot . . . . . . 2 skind - Kolkinn . . . . . 2 pd. smør - Stein . . . . . . 18 mk. - - Nøklegaard . . . 4 mk. - Tilsammen 6 pd. 10 mk. smør.Efter dette kommer det overraskende, at hans sønner saa snart mister farsgaarden.
Kristens hustru hedte Anne (datter efter Søren Torp?). De havde mindst 10 barn. I farsot-aaret 1651 misted de 1 søn og 3 døtre. Sønnen Ingebret blev opsidder paa Kolkinn.
Kristen døde i 1655. Enken Anne leved til 66 og staar i begyndelsen for gaarden sammen med sønnerne Jens Kristenssøn og Helge Kristenssøn.
Som før nævnt har Anders Madssøn i 1661 faat overdrat hele Staalerød. Han maa utvilsomt gjennem pengelaan eller varegjæld allerede i gamle Kristens tid ha faat saa store pantekrav i gaarden, at enken og barna finder det mest hensigtsmæssig at la ham ta det hele,
Jens og Helge bygsled nu Staalerød nogen aar sammen. Men allerede i 1667 er Helge blit alene; broren har flyttet væk. Helge var her til omkr. 1680; saa reiste ogsaa han. En tid i 70aarene havde han gaarden sammen med Hans Ingebretssøn fra Kolkinn, som døde ung. Ogsaa en af Ønne-etten, Nils Svenssøn, bodde her i denne tid, men maa rimeligvis ha havt en af pladserne.
Efter Helge og Hans bygsler en anden søn efter Ingebret Kolkinn helt eller delvis Staalerød. Ogsaa han døde ung, bare 26 aar.
Snart feig var ogsaa Anders, som kom efterpaa og maa være yngste søn efter Gamle-Kristen.
I 90-aarene nævnes Rasmus, Jakob og Torger som bygslere. Af disse var Rasmus gift med en datter af ovennævnte Nils Ønne; han kjøbte omkr. 1695 Bakke og flytted did.
Endelig kommer en, som tilhørte grændens gamle slegter, og løste Staalerød ud af Madsernes eie. Det var Nils Evenssøn Skarsholt, en af Even Torps sønner. Han eied ogsaa Braavold, hvor han i denne tid bodde; han flytted neppe til Staalerød, men det sies, at han brugte det. (Under Skarsholt blir fortalt om Nils Evenssøns salg af Staalerød).