Andebu. Bygdens enkelte gaarder. 3. Gaarder i Kodal

5. Svartsrød.

Navnet kommer af mandsnavnet Svartr og ruð, rydning.

Fra gammel tid ødegaard med skyld 2 pd. smør og 1 skind. I matriklen af 1667 sættes Svartsrød for halvgaard, og skylden blir paalagt til 2 1/2 pd. smør.

De saadde 7 tdr. og trædde 3 tdr. Fik 30 lass høi. Fødde 2 hester, 6 kuer, 3 ungnaut, 6 sauer.

Ingen rydningsjord. Humlehage.

Granskog til noget sagtømmer og smaalast. Sag og kvern.

Eiere. Svartsrød var sikkert selveiergaard hele hundredaaret. En liden lod, 1 skind, tilhørte dog Andehu prestebol. Samme slegt bodde her hele tiden.

Opsiddere. Haakon hedter opsidderen 1621. Han maa være død ved denne tid og har rimeligvis havt gaarden længe, for en af hans yngre sønner ses at være født omkr. 1595.

3 sønner nævnes efter Haakon: Syvert, Halvor og Ola, De eier efter faren:

  i Svartsrød . . . . . . . .  1 hud,
  i Førstad, S.herred . . . .  3 skind.
Det oplyses ikke, hvem som eied restparten (1/2 pd.) i Svartsrød.

Syvert Haakonssøn havde gaarden bare til 1625, da han døde. Broren Halvor blir ogsaa væk.

Ola Haakonssøn kom derimod til at bo paa Svartsrød helt til 1670. Han var gift med Ingeborg, datter efter Mikkel Berge. Allerede 1636 var han helt ud selveier (udenom presteparten) og eied desuden 1/2 hud i Berge (Ingeborgs medgift). Ola var ved sin død 1670 75 aar. Han havde 8 barn, og om dem kan oplyses:

  1. Mikkel kom til at bo paa Møkkenes i Skjee.
  2. Ingrid, blev gift med Jens Bjørndal.
  3. Barbro, gift med Søren Olssøn Skjelbrei, Skjee.
  4. Lars, bodde paa Bjerke i Hedrum og døde 1676. Var gift med Anne Amundsdatter; barnløse.
  5. Brynnil, bodde vistnok i Skjee. En søn efter ham blir senere opsidder paa Svartsrød.
  6. Sven, styrte gaarden for faren i 60-aarene, men døde et aars tid før ham.
  7. Taran, gift med Arne Falentinssøn Skjælberg, S.herred.
  8. Mari, gift med Per Nilssøn. De bodde paa Svartsrød fra 1678 af, men Mari blev enke allerede 1683.
Ola Haakonssøns enke Ingeborg overleved ham helt til 1692 og var da 88 aar. Hun staar hele tiden udover som opsidderske. Søskenflokken lod sine lodder i gaarden staa og «delte landskylden».
Per Nilssøns enke Mari blev 1690 paaført en proces om brugsretten til Skjeggerød. Denne plads tilhørte Andebu prestebol, men var fra gammel tid af brugt under Øvre Torrestad. Da presten Christianstad imidlertid ikke kunde faa landskylden betalt af Torrestad-bonden, afsa han ham til tinge og gav Per Svartsrød følgende fæstebrev: «Saasom min Sal. formand hr. Peder Skauboe for een romb tid siden haver bøxlet till Oluff Torrestad; Den ødegaard Skieggerød, skyldende aarlig till Anneboe Presteboel 1/2 biszpd. Smør, (: Fossen der ibidem Ubenefnt): Og jeg paa mange aars tid ingen Rettighed deraf bekommet, Omsider bemelte Leylending er af Hans anden jorddrot lowlig casserit; Da haver jeg nu stæd og fæst Peder Nielsen Svardzrød forbemelte ødeg. Skieggerød, paa denne Maade, At han epter Kongl. Mandaters tilhold, skal hefde og bebygge den, med Huus og nyde den all den stund, hand som en leylending, epter Landz Lowen sig forholder: =

Anneboe Presteg. d. 3: Marty Ao 81.

Kiendes Peder Jørgenszen Christ».

Torrestads eier Hans Nilssøn i Larvik indstevned 1690 enken Mari og forlangte at se hjemmelsbrev. Mari henviste til presten. som saa overtog forsvaret og fremla det fæstebrev, han havde udstedt. Modparten fremviste i retten «en gammel 6 mands dom om skogskjelne mellem Skjeggerød, Trevland og Svartsrød, af hvilken doms indhold han formente noksom at kunne formenes, at Skjeggerød af fordum tid og siden 1613 indtil nu nogle faa aar siden af hr. Peder fra Torrestad er bortbygslet. Dernæst fremviste han en 12 mands dom og forligelse af 1614 d. 27de juni, som iligemaade formelder, at den forbemeldte 6 mands dom skal staa ved fuld magt og kraft i alle maader».

Presten tabte sagen og maatte betale 5 rdl. i omkostninger. (Retsprotokol no. 1510, s. 83, 85, 110, 130.)

Ola Brynnilssøn, en sønnesøn, overtog bruget efter gamlemors død. Han løste ind lodder, saa han i 1706 eied Svartsrød paa 1/2 pd. nær. Hans hustru Helga Andersdatter, en enke fra Skjee, døde da, og ved skiftet takseres Svartsrød for 60 rdl. (efter skylden, 2 1/2 pd., altfor lavt).


Innhold