Andebu. Bygdens enkelte gaarder. 1. Gaarder i hovedsognet

54. Svindalen.

Navnet. Det synes at kunne forklares af et elvenavn Svinn (eller Svinna), dannet af adjektivet svinnr i dettes betydning: hurtig, rask. (O. Rygh).

Bruget var ødegaard og havde i gammel skyld 1 hud og 1 skind, som i 1667 omskreves til 9 lispd. tunge og 3 mk. smør. Om gaarden oplyses da:

De saadde 4 tdr. og trædde 2 tdr. Fik 20 lass høi. Fødde 1 hest, 5 kuer, 2 ungnaut, 4 sauer.

Ingen rydningsjord. Humlehage.

Skog af furu og gran til noget sagtømmer. En del bøk. Mellem Svindalen og Gjerstad udstedtes en skog-skjelnedom 1689.

Svindalen havde en god sagfos, som jevnstilles med Ønne-fossen (5 lispd. tunge i fosseskyld). Sagen her nævnes 1611 som nybygd, men den slettes 1617 af skattelisten, fordi Andebu kirke eied en liden lod i gaarden. Det er muligens samme sag, som senere kaldes Øvre Snappe-sag.

Eiere. Andebu kirke eied 1575 1 album i Svindalen. Denne vesle lod omskrives siden til 1 skind eller 3 mk. smør.

Hovedparten, 1 hud, eies 1624 af den store godseier foged Jakob Jenssøn paa Hjertnes. Sogneprest Peder Skabo kjøbte den af hans arvinger og eier den 1635. 1650 har opsidderen løst den ind og sidder som selveier. Men i begyndelsen af 60-aarene afhænded sønnerne gaarden til Coldevin-familjen i Tunsherg. Disse havde den antagelig til 80-aarene, da Nils Evenssøn Skarsholt og Ivar Gjerstad kjøbte den sammen. Dog ses sognepr. Christianstad i 1676 at eie halve fossen,

Opsiddere. 1605 og siden udover til 1627 Hellik. Han var, ialfald den sidste tid, leilænding.

Sønnen Ørjan Heilikssøn faar bruget, men er «forarmet» og døde vist ogsaa snart.

En Gjest Svindalen nævnes efterpaa men saa fra omkr. 1635-64 bor Ellev her. Han løste gaarden ind.

Af sønnerne Hans, Per og Kristen staar den sidste opført som opsidder udover. Bruget blev som nævnt nu atter leilændingsgods.

I 1699 hedter brugeren Nils.


Innhold