Var fuldgaard og havde 2 underbrug, Øde-Taranrød og Struten. Den gamle skyld var for:
Taranrød . . . . 3 pd. smør, Øde-Taranrød . . 1 hud, Struten . . . . 1/2 tylvt huggenbord.Ved matrikuleringen i 1667 blev skylden lidt minket for Øde-T., ellers omtr. uforandret:
Taranrød . . . . 3 pd. smør \ Øde-Taranrød . . 6 lispd. tunge > tils. 3 pd. smør, 1/2 skpd. tunge. Struten . . . . 4 » - /Om gaarden oplyses i matriklen:
De saadde 14 tdr. (deraf i Struten 3 tdr.) og trædde 4 tdr. Fik 40 lass høi, heraf i Struten 8. Fødde 2 hester, 9 kuer, 4 ungnaut, 12 sauer.
Intet rydningsland. Paalagt at plante humlehage.
«Skog til ved og gjerdefang og nogen ringe bøkeskog, dog mest af vaadeild opbrændt.»
Taranrød havde sag, som var i gang de fleste aar. I 1617 blev den «afdømt», fordi opsidderen var leilænding. Og omkring 60-aarene var jo skogen daarlig.
Eiere. Efter al sandsynlighed var Taranrøds opsiddere leilændinge hele hundreaaret, om de end eied en part længe udover.
Som nævnt negtes opsidderen at bruge sagen i 1617, fordi han er leilænding. Vi faar ogsaa vide, hvem som har bygselretten. Det er Ingeborg Saatvet i Sandsvær, der eier 2 pd. smør og 1 hud i gaarden. I 1650 er Taranrød fremdeles bondegods med fremmed bygsel. Og i 1661 faar vi nøiagtig greie paa eierne:
Taranrød . . . . 3 pd. \ Per Teigen, Sandsvær og Øde-Taranrød 1 hud / Struten . . . . 1/2 tylvt hgb. Anders Madssøn.En hovedlod har sikkert hele tiden været i Sandsvær. Derimod maa A. M. nok ha kjøbt Struten straks før.
I resten af 1600-tiden blir det ingen forandring. Opsidderne var da helt ud leilændinger.
Opsiddere. I 1593 og siden helt til 1638 Ola. Han har som det synes havt gaarden alene og eiet en mindre part i den.
Nu nævnes fra omkr. 1640 til omkr. 1660 3 opsiddere her, Erik, Ola og Kristen. De to sidste er sønner af ovennævnte Gamle-Ola, men Erik er sikkert en indflytter; han ses ikke at eie noget i Taranrød, men har 20 mk. smør i Hesby. Erik døde i 1661 i Vivestad.
Af brødrene Ola og Kristen greied den sidste sig bedst. Som den ældste fik Ola først halvdelen af hovedbølet (sammen med Erik), og Kristen overtog Struten, hvor han bodde i 40-aarene. Men Ola, som fik en stor barnefiok, kom i knipe, og i 1651 og 52 faar han fattigstemplet paa tinge; han kan ikke betale skatterne og opføres blandt en flok stakkarer, hvoraf «en del sidder med mange smaabarn, en del med faderløse.»
Kristen Struten, som er barnløs, eier derimod en større part i Taranrød endnu. Saa bytter han brug med Ola, og Ola Struten, som han nu kaldes, bodde her som Madssøns leilænding helt til sin død i 1695; da var han 97 aar. Men længe før havde hans søn, som ogsaa hedte Ola, overtat Struten.
Paa hovedbøet sad nu Erik og Kristen sammen i 50-aarene, Men Erik døde i 1661, og nu fik en søn af Ola Struten, Arne Olssøn, bygslet parten efter ham. Kristen derimod leved helt til 1691 og var da 77 aar.
Arne Olssøn kommer snart væk, og en Hans Taranrød har alene hovedbølet i slutten af 80- og i 90-aarene. Hans ser ud til at være gift med en datter af gamle Ola Struten.