Andebu. Bygdens enkelte gaarder. 1. Gaarder i hovedsognet

42. Troldalen.

Navnet. Første led maa komme af troll, kanske bragt som elvenavn (Trolla).

Fra gammel tid regnedes Troldalen for ødegaard, og skylden var 1 hud 2 skind. I 1667 sattes gaarden op til halvgaard, og skylden omskreves til 15 lispd. tunge.

Matriklen melder om Troldalen:

De saadde 6 tdr. og trædde 2 tdr. Fik 28 las høi. Fødde 2 hester, 6 kuer, 2 ungnaut, 6 sauer.

Ingen rydningsjord igjen. Havde humlehage.

Skog af furu og gran til sagtømmer.

Troldalen havde baade sag og kvern. Sagen blev livlig benyttet og opsidderen bragte ogsaa længe til halves Heia sag. Om kvernen hedter det, at den bare blev brugt til gaardens behov, da den laa for afsides.

Eiere. Størsteparten af 1600-aarene var Troldalen selveiergaard; men i 80-aarene blev det opkjøbt at Madse-slegten, som naturligvis gjerne vilde ha tag i denne skoggaard.

Opsiddere. I 1593 og forbi 161 har Per Troldalen.

I 1615 og til omkr. 1622 Søren. Han har en «husmand», Gjest.

Resten af 20-aarene og til 1641 Gunnar, som da døde her.

Om disse er af samme slegt vides ikke. Men sandsynligvis har de eiet gaarden, da den ikke findes opført paa nogen anden.

I 40-aarene faar Ivar Alvssøn Troldalen. Ivar maa være søn af Alv Sti i Kodal (førnævnte Gunnar bodde vist ogsaa paa Sti en tid). Ivar eied gaarden og maa ha tat energisk fat paa skogdriften. Foruden sin egen sag brugte han Heia-sagen sammen med Even Torp. En bror Brynjulv (Brynnil) Alvssøn nævnes som hans husmand; desuden holdt han voksen tjenestegut. Med sin første hustru havde han ikke barn; med den anden 3 jenter. Ivar Alvssøn døde 1686, 76 aar.

Den næste opsidder, Kristen, var altsaa Madsernes leilænding. Som det synes er han gift med en datter efter Ivar.


Innhold