Vennelrød hørte ogsaa blandt de gaarder, som var kommet for høit paa straa i det gamle gaardetal. Det ble nemlig regnet for fuldgaard og havde en skyld af 3 pd. smør. Opsidderen fik dog af gode grunde ofte klækkeligt afslag i fuldgaards-skatten; naboerne maatte lægge til.
I matriklen fra 1667 blev Vennelrød sat helt ned til ødegaard og skylden minket til 2 pd. smør.
Om gaarden meddeles:
De saadde 6 tdr. og trædde 1. Høsted i 8 lass høi. Fødde 1 hest, 4 kuer, 3 ungnaut, 6 sauer.
Noget rydningsjord, som opsidderen blev paalagt at rydde. Humlehage.
Skog til ved og gjerdefang.
Haandverkere og andre stuesidderer nævnes her helt fra 1612 af.
Eiere. I 1650 opfores som eier Iver Nilssøn. Hermed maa menes den forhenv. borgermester i Tunsberg af dette navn. Men baade han og hustruen var nu døde. Arvingerne solgte antagelig i 50-aarene Venneirød til Anders Madssøn, som træffes opført som eier i 1661. Madssøns arvinger beholdt gaarden hundreaaret ud.
Opsiddere. Kilderne gir indtryk af, at opsidderne sad i smaa kaar. De var jo leilændinger og havde ofte stor familje. Det ser ogsaa ud til stadig at ha været indflytting af nye folk.
Brugeren i 1593 og 95 hedte Tor. I 1604 og 05 Jakob. I 1610 og udover til 23 Tron, som engang maatte betale en høi mulkt, fordi han brugte kniv mod Hans Staalerød. Tron døde her 1623.
I en 3-4 aar har Mattis gaarden, men flytter væk. Saa kommer Hans, som nævnes som opsidder til ud i 50-aarene. Han havde mindst 12 barn og sad smaat i det. I det store farsot-aar 1651 misted han hustru, en voksen søn og tre smaabarn. Hans fleste barn døde forresten smaa, vel et tegn paa armodsligt stel. I 1645 slap han ogsaa med under halv skat. Paa sin gamle alder maa Hans ha flyttet væk, for han døde ikke her.
Fra midten af 50-aarene til ud i 90-aarene har Lars Jonssøn Vennelrød. Han døde her i 1695, 70 aar gammel.
I 1699 er Ola Hanssøn opsidder. Af skiftet 1713 efter hans hustru Marte Guttormsdatter ses, at boets midler vurderedes til 90 rdl.; netto 67 rdl.