30. Alby (paa Veier).

     Navnet uttales All'by (énstavelsestone). Det skrives 1593 Albye, vanlig form ogsaa senere. Utvilsomt oprindelig Aðalbýr som betyr hovedgaarden; hetter vist slik fordi den er restparten av den gamle gaard som omfattet hele øen og bar øens navn. Samme navn paa Jeløen ved Moss.
     Ønavnet Veier (Veierland) skrives i Rødeboken: i Voom; 1555: i Waier; 1575: i Vaier; 1668 Waier; senere mest Weyer. - Den gammelnorske nominativform er Vá (læs: Vaa), med betydning: avsides beliggenhet. - O. Rygh skriver om navnet: "I formene i Voom og i Waier har vi det gamle navn paa øen Veier... Voom er dativ flertal og Waier akkusativ flertal av Vá, f.; vilde i almindelig oldnorsk skrives Vóm og Vár (ikke Voom og Waier). Navnet Vá er utvilsomt det ord vá, f. som forekommer en enkelt gang i oldnorsk og er forklaret som en sideform til eller ialdfald omtr. ensbetydende med rá (egentlig vrá, vraa, krok. - Øen kan ha faat dette navn, fordi den laa fjernere fra den aapne seilled end de øvrige større øer her, Nøtterø, Tjømø og Husø, eller maaske efter de dypt indgaaende viker paa dens sydside."

     Skyld. Fuldgaard. Skylden var 1560 9 smørpund og 1 fjerding makrel, senere bare 9 smørpund, heri medregnet Horperød og Haaø. Fra 1668: 7 smørpund, medregnet Haaø, men ikke Horperød.
     Eiere. Gaardens historie i middelalderen kjender vi ikke, man 1560 finder vi Alby opført som krongods. Omkr. 1645 blev gaarden pantsat til Dorte Tronsdatter (Stranger) i Tunsberg, borgermester Anders Madssøns svigermor. Selvfølgelig staar senere Anders Madssøn som eier, og efter hans død 1670 arvingene; av disse er Matias Tonsberg eier ved lag 1700, og han skjøter 1702 Alby til Kristoffer Hanssøn Oslebakke. Fra 1702 av kan vi regne Alby for bonde-og selveiergods.

Hvad de fødde; høiavling; saadde.
Hester kuer ungfæ sauer høilass saadde.
1657 2 7 8 23 - -
1668 3 10 4 10 60 8 tøndesaa akerjord, 1 tøndesaa brak.
1723 2 15 - 8 46 12 tdr. havre, 1/4 td. blandkorn.
1803 3 13 - - - 8 tønder.
1820 2 11 - - - 11 tønder.
1835 2 8 - 4 - 11 3/4 t. havre, 1/2 hvete, 2 byg, 1/4 erter, 11 1/2 t. p.
1865 3 25 - 10 - 12 1/2 t. havre, 1 1/2 hvete, 2 1/4 rug, 1 3/4 byg, 15 1/2 t. p.
      Andre oplysninger. 1668. Granskog til nogen ringe bjelker og smaalast. Ikke mer tjenlig jord at oprydde. Paalagt at plante humlehage. - 1723. Skog til husbehov. Temmelig god jord, tildels vaatlændt. Slet aker og eng. Noksaa god havn. - 1803. Skog til gjerdefang og brænde. Har havnegang. Kuldlændt jord. - 1820. God havnegang. Skog til husbruk. I meget slet drift.

Brukere.

     Per Olssøn bor her 1593, falder væk ved lag 1623. Seilte med en kreiert paa 15 lester (skulde 1614 til Rostock, fragtet av Hans Foutecker i Tunsberg). En kort stund fra 1615 hadde en Anders en part med i gaarden, men forsvinder; var vel søn.
     Jørgen Halvorssøn 1624-ca.50. Da han bygslet gaarden 1624, sies han at være søn av Halvor Jaren (antagelig i Ramnes). Han eide et par smaa jordparter (1 1/2 pund i Hette, 1/2 pund i Grette).
     Per Kristofferssøn ca. 1650-62, flyttet kanske væk. Muligens er det sønnene til denne Per som gjennem moren hadde odelsret til Fekja (se Fekja).

     Jørgen Tryggessøn ca. 1663-78.
     Kristen ca. 1678-90.
     Ola Arnessøn ca. 1690-1703. Skifte 1703. Gift a) m. Kari Sørensdatter; b) m. Aase Amundsdatter; c) 1694 i Tønsberg m. Jøran Stillaugsdatter. Barn (to, ett, tre): 1. Gunnar Olssøn, se nedenfor. 2. Sara. - 3. Anders Olssøn, f. ca. 1688. - 4. Anders Olssøn, f. ca. 1698, kom til Krika. 5. Sissel. 6. Aase.
     Enken Stillaug levde til 1724.

     Ola Knutssøn ca.1663-90.
     Henrik Anderssøn 1690-1721, flyttet til Oterbæk, Nøtterø. Første hustru Anne Rasmusdatter døde 1714. Barn: Anders, f. ca. 1688, Lars, Kari, Ragnhild, Mari, Anne. Av barna blev sønnen Anders bruker paa Oterbæk. Henriks anden hustru hette Tore Ellevsdatter; tredje: Gro Gunnarsdatter.
     Gunnar Torssøn var nogen aar her, men døde paa Sand hvor sønnen Kristoffer Gunnarssøn giftet sig ind. Gunnar eide en jordpart i Hellesmo, Tjømø.
     Kristoffer Hanssøn Oslebakke hadde 1702 kjøpt Alby av stiftamtmand Matias Tonsberg, men flyttet ikke hit; derimot bodde datteren Susanna paa Alby, efterhvert gift med 3 mænd.
     Gunnar Olssøn ca. 1715-24, søn av ovennævnte Ola Arnessøn. Gift m. Susanna Kristoffersdatter Oslebakke. Gunnar døde 1724, 46 aar. Fire barn: Kristoffer Gunnarssøn, f. 1719; Anders, død i 20 aars alder; Olea, Anne Margreta (egtet 1767 Ola Kristofferssøn Kleppan).
     Villum Johanssøn Hvidt 1725-31, egtet 1725 enken Susanna. Han seilte med kreierten Susanna paa 10 lester; døde allerede 1731, bare 30 aar. Var søn av Johan (eller Johannes) Kristenssøn Hvidt som levde ved sønnens bortgang og da opholdt sig paa Alby. Skiftet viser 475 rdl. i arvesum. - To barn: Margreta Maria Hvidt, f. 1725. 2. Villum Villumssøn Hvidt, f. 1731, blev kjøbmand i Sandefjord; g. m. Katrine Maria Holch (om to av deres barn se S.herred under Kamfjord og Hjertnes).
     Espen Jenssøn Moss (eller Fischer) 1736-68, blev Susanna Kristoffersdatters tredje mand. Som navnet sier var han fra Moss og søn av Jens Larssøn Fischer. Skipper; hadde ved lag 1750 en kreiert Susanna paa 14 k. lester (senere 18). Efterhvert løste han til sig hele Alby, men pantegjælden steg stadig, og tilsidst blev gaarden solgt fra ham. Han døde 1783, 81 aar. Ett barn: Jens Espenssøn, f. 1737, levde paa Alby 1768.
     Løitnant Peter Nikolai Storch kjøpte ved auktion 1768 ca. 5 pund av skylden for 1300 rdl. Solgte aaret efter for 1700 rdl. til kjøbmand Hans Thilligner i Tønsberg. Han løste til sig ogsaa resten av skylden, blev eneeier; hadde gaarden til sin død ca. 1780, men bodde ikke her. Blandt hans gaardsbestyrere kan nævnes Hans Spar 1770, tidligere gaardbruker paa Kjølø, Nøtterø.
     Tor Davidssøn 1781-1803, gav 2200 rdl. for hele Alby (med Haaø). Indflyttet fra Sandeherred, stamfar til familjen Davidsen paa Veier. Han var født 1728 paa Østre Førstad (se S.herredsboken s. 649); gift 1. 1755 m. Kari Hansdatter paa Søndre Fen, Stokke, da enke efter Gunnar Hvataaker; hun døde 1773; gift 2. m. Barbra Nilsdatter fra Stubberød, f. 1743, enke efter Hans Larssøn Solberg. - Tor Davidssøn bodde længe paa Hvataaker, eide ogsaa Søndre Virik og hus i Sandefjord. Flyttet til Alby 1781. - Drev som bonde, men 1785 har han bygd en brig, Karen Dorthea, 60 k. lester; straks solgt til skpper Ola Sundane for ca. 3000 rdl. 1796 eier han brig Maren Catarina paa 31 k. lester; sælger halvten til Kristen Tangen for 600 rdl. - 1803 lar han sønnen faa gaarden. Døde 1810, hustruen 1824. Med sidste hustru sønnen David. Flere barn nævnes ikke, men sidste hustru hadde fra første egteskap datteren Karen Anne Hansdatter, gift 1808 m. Per Molander (svensk).
     David Torsen 1803-41. Født 1783, døde 1841. Blev tidlig skipper. Gift to ganger: 1. 1806 m. Elen Maria Haakonsdatter fra Ørebæk i Onsø, f. 1782, død 1834; gift 2. 1838 m. Karen Anne Gulliksdatter, datter av Gullik Jenssøn Øvre Haug, Tjømø. Hun overlevde manden, flyttet til Vestgaarden. - David Torsen bodde 1806-07 paa Tokenes, men flyttet tilbake. - Otte barn med første hustru, herav vokste fem op; med sidste hustru ett barn: 1. Bolette Maria, f. 1807 egtet 1825 Hans Matias Andreassen Solberg; bodde paa Tokenes. 2. Tor Davidsen, f. 1808, gift 1838 m. Marte Randine Johannesdatter Aale i Onsø, f. 1816 (de første aarene efter giftermaalet bodde de i Onsø). 3. Haakon Davidsen, f. 1809, gift 1837 m. Karen Dortea Andersdatter, f. 1817 paa Skjersnes. 4. David Edvart Davidsen, f. 1815, gift 44 m. Berte Andrea Olsdatter, f. 1822, døde 1861. 5. Arnt Endre Davidsen, f. 1821, gift 43 m. Anne Helene Andreasdatter, f. 1822 paa Borga i Arendal. - 6. Karl Daniel Gustav Davidsen, f. 1838, gift 1870 m. Olava Kristiansdatter Ormelet, Tjømø.
     Ved skiftet 1835 efter David Torsens første hustru blev Alby utlagt slik: 1/2 til enkemand David Torsen; 1/4 til ældste søn Tor Davidsen; 1/8 til Haakon Davidsen; 1/8 til David Edvart Davidsen. - Efter David Torsens død 1841 fik ældste søn Tor ogsaa utlagt farens part, fik derved ialt ca. 3/4 av Alby. Ellers skedde den ændring at David Edvarts part blev delt mellem Haakon og Arnt Endre.

Underbruk.

     Haaø (d. e. den høie ø) og Horperød er gamle underbruk. Horperød som ligger paa Nøtterø, blev skilt fra allerede i 1600-tallet, men Haaø hørte med helt til forbi 1800, og her bodde 1 a 2 husmænd. 1813 solgte David Torsen næsten hele Haaø til Ola Jensen Holtekjær som dog ikke bodde her. Efter hans død blev Haaø solgt ved auktionsskjøte 1827 til to: Tor Kjelsen Gjekstad og Nils Andersen Østre Rød, begge i Sandeherred. De flyttet ikke hit. Tor solgte sin halvpart 1847 til Hans Hansen fra Grøtterød, g. m. Gunhild Hansdatter. Nils Rød solgte 1846 parten sin til Eilert Knutsen, født 1799 paa Storevar og søn av Knut Salvesen; Eilert var g. m. Nilia Andersdatter fra Sem sogn. Efter dem kom 1867 sønnen Nikolai Eilertsen og svigersønnen Tor Hansen. Efter ovennævnte Hans Hansen kom 1877 sønnene Markus og Hans Henrik.
     I plassen Kjøholmen omtales beboere allerede for 200 aar siden.

Innhold