Navnet
skrives 1445 Brækko, 1555 og 1593 Brecke, 1668 Breche, 1723 Bræche. Paa
gammelnorsk
Brekka, betyr Bakke.
Skyld.
Gaarden regnes 1445 for 2 markebol, men den gamle skyld blev omtrent i den
tiden omskrevet til 2 huder. I nyere tid skatter Brekke som halvgaard med
enten 2 huder eller 3 smørpund i skyld.
Eiere.
Et brev fra 1445 (se DN. IX. 274) oplyser at St. Stefans og St. Georgs
hospital i Tunsberg eier 1 markebol eller 1 hud i Brække, altsaa halve
gaarden. Hvem resten tilhørte, vet vi ikke; rimeligvis brukeren.
I 1600-tallet faar vi besked om at ovennævnte
hospitalpart er gaat over til Oslo hospital som beholdt den til 1736, da
den blev solgt ved auktion til brukeren. - Den andre halvpart av gaarden
staar i en jordbok fra 1555 opført paa Laurentiuskirken i Tunsberg. Da
Brekke ikke findes paa samme kirkes liste i Rødeboken, maa kirken ha faat
parten engang mellem aarene 1399 og 1555. Kronen beslagla parten ca. 1625,
og den var krongods til 1670-aarene, da den først kom til Griffenfelt,
siden til Gyldenløve; tilhørte senere Jarlsberg grevskap; blev solgt til
brukeren 1750.
Brekke blev altsaa bondegods; halvten 1736,
resten 1750. Som litt uvanlig kan meldes at de to eiere i ældre tid begge
raadde bygslen.
| Hvad de fødde; høiavling;
saadde. |
|
Hester |
kuer |
ungfæ |
sauer |
høilass |
saadde. |
| 1657 |
1 |
6 |
3 |
6 |
- |
- |
| 1668 |
1 |
5 |
3 |
5 |
24 |
6 tøndesaa akerjord, 1 tøndesaa brak. |
| 1723 |
1 |
7 |
- |
5 |
24 |
7 tdr. havre, 1/8 td. blandkorn, 1/4 td. rug. |
| 1803 |
1 |
5 |
- |
- |
- |
6 tønder. |
| 1820 |
- |
3 |
- |
- |
- |
2 tønder. |
| 1835 |
1 |
3 |
- |
5 |
- |
4 t. havre, 1/8 hvete, 1/8 rug, 1/4 byg, 5 t. pot. |
| 1865 |
2 |
9 |
- |
4 |
- |
7 t. havre, 7/8 hvete, 1 rug, 1 1/8 byg, 8 t. pot. |
Andre oplysninger.
1668. Skog til noget brænde og gjerdefang. Intet tjenlig
rydningsland. Mangler humlehage. Litt smaafisk fanges i Akersvandet.
- 1723. Skog til ved og gjerder. Sandjord. Hus og gjerder i maatelig stand;
aker og eng noksaa god. Slet fæhavn.
- 1803. Ikke nok skog til gjerdefang og brænde. Skral havnegang.
- 1820. Skog litt til gjerdefang. Slet havnegang.
Brukere.
De ældste skattelister har Nils Brekke 1593
og 1604; Halstein 1605; Per ca. 1610-27; Truls til 1634; saa Mikkel
Kristenssøn ca. 1635-80.
Kristen Olssøn ca. 1680-1720, var bror
av Jakob Østre Kleppan, saa han var nok derfra. Gift m. Boel Jonsdatter som
levde til 1736, da 66 aar. Vi kjender to sønner, Ola og Lars, se nedenfor.
Bruk 1 (hospitalparten).
Ola Kristenssøn ca. 1720-62, søn av
forrige, levde til 1762. Da hospitalet 1736 holdt auktion over gaardene
sine, kjøpte Ola halve Brekke for 100 rdl. (skjøte 1737); fik laant penger
tilhjælp av svogeren Mikkel Hanssøn i Melsomvik. Gift 1. 1721 m. Anne
Persdatter som døde barnløs 1751; egtet saa Else Larsdatter (neppe her fra
bygden). To sønner med Else: 1. Anders Olssøn, f. 54, eide en tid part i
bruket, men flyttet til Vadum. 2. Andreas Olssøn, f. 57, kom til Rørkoll.
Ola Perssøn 1760-ca. 1800, var fra
Fresti i Sem; egtet 1760 enken Else Larsdatter. Ola sies 1801 at være 85
aar, hustruen 75. De hadde sønnen Ola Olssøn, f. 1762; han bodde
nogen aar i Snipetorp paa Nøtterø, men fik 92 halve bruket her, siden
resten. Han drev Brekke-bruket sammen med Øvre Vadum som han ogsaa eide og
hvor han bodde.
Bruket hang sammen med Øvre Vadum til 1856,
da det blev overdrat til en sønnensøn av ovennævnte O. O., Hans Kristian
Olsen, men da han straks efter døde ute, blev det auktion over
Brekke-bruket. Det blev kjøpt for 1710 spd. av Jens Kristensen i
Melsomvik. To av Jens's sønner, først Otter, senere Rikart Martin, bodde
paa Brekke. Efter sidstnævntes død solgtes Brekke til Abraham Larsen
Raastad som 1883 skjøter jordveien til sønnen Hans Abrahamsen.
Bruk 2 (kirkeparten).
Enken Boel sat vist med bygslen her til sin
død 1736. Yngste søn Lars Kristenssøn drev bruket, ialdfald nogen aar, men
han flytter nok væk, for han nævnes ikke senere her. Han hadde 1723 egtet
Aase Larsdatter.
Jens Larssøn 1750-53, kjøpte bruket av
greven for 131 rdl.; laante penger av sønnen sin Lars Jenssøn paa
Bærevar. Jens var fra Søndre Raastad, men hadde nu en tid bodd paa Veer;
døde 1753, omkr. 65 aar. Sønnen Lars solgte bruket til
Nils Nilssøn 1755-58, ga 148 rdl. Han
kom fra Bærevar, men er efter kirkeboken og skifter søn av Nils Jakobssøn
Nordre Fen; døde allerede 1858, 31 aar. Gift 1755 m. Søverine
Kristensdatter fra Hørdalen. To døtre: 1. Kristine Maria, f. 56, egtet 86
Ola Olssøn (se bruk 1). 2. Nilia, f. 58, egtet 85 Nils Borgerssøn
Steinsholt.
Jon Perssøn 1759-85, egtet enken
Søverine; kom fra Prestegaarden, skal være født 1725, ellers ukjendt. Han
døde 1785, hustruen 1793, 67 aar. Tre barn: Pernille Jonsdatter, f. 1760,
egtet 83 Hans Fredrikssøn Svines i Sandeherred, bodde der. 2. Kristen, se
nedenfor. 3. Gullik, kom til Vadum
Kristen Jonssøn ca. 1785-1821, hadde i
førstningen jordveien sammen med moren, paa slutten med sønnen
Hans. Kristen var født paa Brekke 1763, døde 1836. Gift 1790 m. Else
Hansdatter, uvisst hvorfra, født ved lag 1770, døde 1809. De hadde tolv
barn, men de fleste faldt væk smaa, bare fire skal nævnes her: 1. Hans, se
nedenfor. 2. Anne, f. 1793, egtet 1823 Laurentius Torsteinsen; bodde paa
Brekkeeie hvor Anne døde 1835 (barn: Nikoline, Fredrik Kristian,
Lovise). 3. Paal, f. 1800, omkom 27 aar gl. (gik i isen paa
skøiter). 4. Anne Maria, f. 1802, egtet 1826 Jon Gulliksen Vadum.
Hans Kristensen 1821-48. Født 1791,
døde 1864. Gift 1. 1817 m. Maren Katrine Paalsdatter, døde 1833 (var datter
av Paal møller); gift 2. 1834 m. Kirstine Helgesdatter, f. 1787 paa
Brøholt. Med første hustru fem barn, herav vokste tre op: 1. Paal, f. 1818,
forsvinder. 2. Else Pernille, f. 1820, egtet 40 Gjert Nilsen, f. 1811 paa
Var-eie; bodde paa Brekke-eie. 3. Peter Kristian, se nedenfor.
Peter Kristian Hansen 1848-88, var
født 1823. Han egtet 1850 Helene Marie Ivarsdatter fra Sjeland, Andebu, men
hun døde straks; egtet saa 51 Martina Andersdatter, f. 1828 paa
Kongsteigen.