FORORD

STOKKE-BOKEN er et led i Vestfolds lokalhistorie som av Lorens Berg var planlagt i to serier: I. Brunla len. II. Tunsberg len. I 1922 utkom Nøtterø som første bind av Tunsberg len og Stokke følger nu som andet bind.
     Stokkeboken er utarbeidet efter samme plan som Lorens Bergs øvrige bygdebøker. Jordens eiendomshistorie er grundmuren, og gaard- og slegtshistorien ført frem til 1870-aarene har faat den største plads. Bygdeboken for Stokke er som Lorens Bergs tidligere bøker led i serier med supplerende og avsluttende hovedbind, i hvilke de emner vil bli tat med som her dels er uteladt, dels behandlet i al korthet. Man har ogsaa maattet økonomisere sterkt med rummet i bygdebokens almindelige del, da gaard- og slegtshistorien er blit meget omfangsrik her i Stokke.
     Desværre rak ikke Lorens Berg at fuldføre boken, og da han sommeren 1924 forstod dette, anmodet han undertegnede om at bringe den til avslutning. Jeg næret store betænkeligheter mot at paata mig dette, dels fordi jeg fandt det vanskelig at fuldføre et arbeide som Lorens Berg hadde paabegyndt og i hvilket linjene allerede var trukket op i detaljer, dels fordi jeg i almindelighet nødig vil skrive om en bygd som jeg paa forhaand staar helt fremmed overfor. Men jeg fandt at maatte gi efter for Bergs indtrængende henstilling, ikke mindst fordi hans søn Øivind Berg som i flere aar hadde været sin fars assistent, lovet at arbeide videre sammen med mig.
     Vi har forsøkt at fuldføre Stokkeboken efter den oprindelige plan og efter de anvisninger som Lorens Berg i sin tid gav for at forfatterombyttet skulde bli mindst mulig iøienfaldende. Men paa et punkt har vi ikke kunnet følge den oprindelige linje. Lorens Berg benyttet retskrivningen av 1907, men med mange og forholdsvis store avvikelser. Da det ikke har været mulig at gjennomføre denne personlige formede ortografi, har vi været henvist til at holde os til retskrivningen av 1907, hvad desværre har ledet til adskillig inkonsekvens. En stor del av boken var dels færdig trykt, dels i sats ved Bergs død.
     Redaktørbyttet har selvfølgelig været til besvær for alle som har hat med boken at gjøre. Bokkomiteens formand, brukseier Ragnvald Berg skylder jeg tak for hans altid like store elskværdighet tiltrods for at Lorens Bergs bortgang i høi grad har øket hans byrder som formand. Samtidig vil jeg takke medarbeiderne professor Jakob Schetelig, konservator Bjørn Hougen, landbruksskolebestyrer Ramstad, antikvar Anders Bugge og kirkesanger Kr. Andersen for udmerket hjælp; sogneprest Eckhoff for bidrag til prestebiografiene og major Gunnar Isachsen som velvillig har gjennemlæst avsnittet "Sjøfart".
     En speciel tak maa jeg rette til Det Mallingske Bogtrykkeri som forsinkelsen har voldt meget besvær og til fabrikeier P. O. Melsom som til enhver tid har været rede til at yde sin værdifulde assistanse.