106. Fossnes.

     Navnet skrives 1415 Foznes, 1723 Fosnes, senere Fossnes. Som navnet sier ligger gaarden paa et nes ved en foss i Merkedamselven. Da elven har et jevnt løp, er faldet frembragt ved opdæmning.
     Skyld. 1664: 1/2 tønde smør.

Hvad de fødde; høiavling; saadde.
	Hester	kuer	ungfæ	sauer	høilass	saadde.
1657
1668
1723	4	20	-	12	80	20 t. havre, 1 t. blandkorn, 1/2 t. hvete.
1803	6	24	-	-	-	24 tønder.
1820	5	21	-	-	-	18 tønder.
1835	13	51	-	29	-	58 3/4 t. havre, 3/4 hvete, 1 3/4 rug, 4 3/8 byg, 1/2 erter, 101 1/2 t. poteter.
1865	12	18	-	4	-	23 1/4 t. havre, 1 1/2 hvete, 1 13/16 rug, 10 3/4 byg, 13 t. poteter.

      Andre oplysninger. 1723. Bøk og noget gran til husfornødenhet. Ringe fæhavn, men brukeren vil utlægge Valberg. Priviligeret sag og 2 kverner. Leirjord, i tørr aar mislig til korn. Gode hus og gjerder; maatelig god aker og sag. 1803. Har skog og havn til fornødenhet samt et godt kvernbruk. - 1820. Skog knapt til husbehov. Tilstrækkelig havn. Vandfald sammen med Brataas og Fuske.

Eiere og brukere.

     Den ældste oplysning som findes om Fossnes er et diplom fra 1415. Dette fortæller at adelsmanden Simon Torgeirsson da eiet gaarden. Han eiet ogsaa bl. andre gaarden Berg i Skedsmo paa Romerike, som han hadde arvet efter sin far. Men Berg hadde Torstein Ragnvaldsson Stumpes kone odelsret til, og Simon solgte derfor gaarden til ham. Fossnes fortsatte vistnok som bondegods i mange aar, men det foreligger ingen sikre oplysninger fra denne tid. I 1628 var ifl. lensregnskapene gaarden kommet over i den store danske adelsslegt Rosenkrantz's eie. Jakob Rosenkrantz's arvinger solgte den ca. 1630 til uadelige saa den tapte sine privilegier, og i 1637 eier Hedrumpresten Hans Jakobssøn Jersin den. I de nærmest følgende aar maa gaarden være gaat over til kronen, for i 1649 faar Preben von Ahnen kongeskjøte av Fredrik den tredje.
     Preben von Ahnen var av gammel pommersk adelsslegt som kom til Danmark paa Kristian den fjerdes tid. Klaus von Ahnen som hadde Eker len og Sem gaard i forlening, levet i Norge omkr. 1615. Hans brorsøn Preben v. Ahnen blev vistnok født i Tyskland, men kom i 1630-aarene til Norge. Som saa mange andre adelige, giftet han seg til rikdom i sit nye fædreland. Først blev han gift med Else Urne, datter av Knut Urne som hadde været lensherre paa Bergenhus fra 1615-19, og søster av Kristoffer Urne, Norges statholder. Else Urne som tidligere hadde været gift med Kristian von Hadeln, døde ca. 1643. Preben v. Ahnen giftet sig saa anden gang i 1657 med Karen Vind, datter av riksraad Iver Vind. Hun var født 1626. P. v. A. hadde seks barn (tre og tre: 1. Merete, død ung. 2. Anne, gift med Johan Richard von Buchwaldt. 3. Aleksander, faldt 2. mars 1677 ved Rønneberga i Skaane. - 4. Helvig, gift med Georg Wilhelm Pogrell. 5. Iver, døde 1722 som slegtens sidste mandlige medlem. Han var stiftamtmand i Trondhjem og amtmand i Nordmøre. (Han var gift 1. med Marie Lillienskiold; 2. med Ovidia Gabel og 3. med Margrete Marie Vibe). 6. Else Katrine, gift med Steen Skinckell.
     Preben v. Ahnen var fra 1641-45 ritmester og krigskommissær. I 1646 blev han lensherre over Nordland og 1669 amtmand over Bratsberg.
     I kjendt tid har ingen enkeltmand i Stokke været saa stor godsbesidder som Preben v. Ahnen. Fossnes var centret for hans jordegods og her holdt han til. Av andre gaarder eiet han i Arendal: Vennerød, Sø. og No. Holt, Aarholt, Huflaatten, Haugen, Askjerød, Sø. og No. Kverne, Bækkevar, Brekke og Hundestuen. I Skjee: Gjein, Toverød, Bettum, Anholt, Skjelbrei, Ne. Møkkenes, Løken, Gjelstad, Kongsteigen, Balsrød og Øde-Aamot. I hovedsognet eiet han 7 jevnt store bruk, i Sem 7 bruk, i Slagen 4 bruk, i Borre 5 bruk, i Nykirke 2 bruk og i Undrumsdal 2 bruk. I Andebu eiet han hovedgaarden Herre-Skjelbrei i Høijord med mange andre bruk. Tilsammen eiet Preben v. Ahnen indpaa 100 gaarder i Vestfold med en samlet skyld av 280 pund smør. Men han eiet ogsaa betydelig jordegods i andre dele av landet. Saaledes eiet han Dønnes paa Helgeland og hovedgaardene Kaupanger og Stedje i Sogn samt Ulefoss ved Skien. Kaupanger i Sogndal herred som er en av vestlandets mest kjendte eiendommer, kjøpte Preben v. A's svigerfar, Iver Vind, i 1636, og fra hans arvinger gik den i 1668 over til Preben v. Ahnen. Iver arvet Kaupanger og Stedje efter faren, men solgte i 1710 begge gaarder til lagmand Nils Knag. Hans efterslegt, som blev adlet under navnet Knagenhjelm, sitter endnu paa Kaupanger. Fossum verk ved Skien, kjøpte P. v. A. i 1657, men solgte det allerede 12 aar senere.
     Vi ser herav at det gik med P. v. A. som med mange andre fremmede adelsmænd som slog sig ned i Norge. Gjennem faa aar slog de under sig saa meget jord at deres godser fik et omfang som er ukjendt for vor tid. Til dette krævedes energi, og at P. v. A. var energisk og virksom har vi mange eksempler paa, i Nordland drev han utførsel av torskerogn og forsøkte sig baade paa hvalfangst og trankokning, og ved Fossum og Hollen drev han bergverksdrift. Paa Fossum anla han bl. a. et kanonstøperi. Men han hadde ogsaa sine vanskeligheter at kjæmpe med og maatte ty til bybefolkningen naar det skortet paa kontanter. Alle gaardene i Andebu pantsatte han til borgermesteer Anders Madssøn i Tunsberg, og disse blev ikke indløst.
     Johan Richard von Buchwaldt, major i den norske arme, var av gammel holstensk adel. Han blev som nævnt gift med Anne v. Ahnen og bosatte sig paa Fuske. Da svigerfaren døde arvet han Fossnes og flyttet dit. I 1661 var han med paa at besegle den norske adels suverenitetsakt.
     Under Buchwaldts styre gik det jevnt nedover paa Fossnes, og det varte ikke mange aar før det intet var igjen av herligheten efter P. v. A. I 1690 skriver sogneprest Stobæus at Buchwaldt til sit livs ophold næst Gud trænger til godtfolks hjælp og undsætning. Buchwaldt døde i 1690-aarene og Fossnes gik da over til datteren Margreta Sofia. Han hadde en søn, Preben, som vistnok døde ung.
     Hans Nilssøn 1699-1733 var bondegut fra Kverne, og søn av Nils Ve. Kverne. Født ca. 1669, død 1733. Gift 1. ca. 1699 med Margreta Sofia, datter av ovennævnte Johan Richard von Buchwaldt. 2. med Maren Margrete Jensdatter Qvist, datter av Jens Kristian Qvist paa Fuske. Tolv barn (ni og tre): 1. Nils, se nedenfor. 2. Preben, likesaa. 3. Fredrik, f. 1705, døde i Stokke 1778; bodde en tid i Tune i Østfold. 4. Anders, f. 1706, bodde hos sin svoger Mikkel Larssøn. 5. Johan Kristoffer, f. 1712. 6. Anne Margrete, gift med Kristoffer Ellefssøn Aarholt. 7. Else Katrine, gift med Mikkel Larssøn Bugaarden. 8. Maren, gift med Matias Pettersen Berg fra Sand ved Tønsberg. 9. Antonette, gift med Hans Borge paa Fuske. - 10. Johannes, f. 1730, var kvartermester. 11. Søren, f. 1731. 12. Margrete Sofie, gift 1. med Ditman No. Kverne; 2. med sersjant Peder Bakke.
     Hans Nilssøn som selv var jevn bondegut, blev altsaa gift med den adelige frøken Margreta Sofia v. Buchwaldt. Men tidens standsforskjel tvang ham til at utsætte egteskapet til svigerfaren døde, og for at komme i bedre samklang med konen pyntet han paa sit eget navn og kaldte sig Vogn. Navnet skal bønderne ha git ham fordi han var den første som begyndte at kjøre med firehjulet vogn i Stokke.
     Hans Nilssøn var en driftig og gløg kar som klarte at bevare Fossnes for slegten. Med konen fik han ikke stort mer end navnet i medgift, for gaarden var tynget av gjæld da han overtok den. Han fik prokuratorbevilling og drev meget som prokurator paa tinget. Navnet hans gaar stadig igjen i retsbøkene fra disse aarene. Da Hans Vogn døde 1733, efterlot han sig halvparten i skibet "Ebenezer", stor 43 1/2 læst. Den blev solgt paa auktion for 400 rdl. Videre gaarden Fossnes med pladsene Korsebrekke, Østre og Vestre Hvalberg, Skaaum, Østre og Vestre Brataas, Dyrsrød og Kullerød, samt en priviligeret sag og halve kvernefossen. Boets bruttoformue utgjorde 3337 rdl., men gjælden var stor saa nettoen blev ikke mere end 267 rdl.
     Sønnen Nils overtok gaarden paa skiftet efter faren i 1734, men solgte 1746 til broren Preben for 2500 rdl. Nils blev i 1732 fenrik reformè, 1744 løitnant, 1745 kaptein og chef for Nordre Jarlsberg kompani og 1746 chef for Østre Smaalenske kompani. I 1757 fik han avsked med majors rang. Hans enke Kristiane Sofie døde i 1797, 75 aar gammel.
     Preben Hanssøn Vogn 1746-59. Født 1704, død 1782. Gift i Tønsberg 1724 med Marte Larsdatter Hansted, f. 1700, død 1778. Fem barn: 1. Maren Katrine, f. 1724, død paa Brataas 1806; gift 1749 med Kristoffer Kristofferssøn Brataas, se nedenfor. 2. Lars, se nedenfor. 3. Dorte Sofie, f. 1734, gift 1753 med Simon Anderssøn Aarvold i Vivestad. 4. Maria Elisabet f. 1743, gift 1769 med lensmand Ingebret Stangeby. 5. Hans Prebenssøn, blev officer og tok sin bedstemors navn Buchwaldt.
     I 1759 solgte Preben 2/3 parter av Fossnes til søn Lars for 1266 rdl., og i 1769 resten til svigersøn Kristoffer Kristofferssøn for 2600 rdl. Med denne del fulgte pladsene Stubberød, Østre og Vestre Brataas og 1/3 part i gaardens sag og kvernebruk. Fra Kristoffer gik parten i 1789 og 1797 over til sønnen Kristoffer Kristofferssøn d. y. Han bodde paa Brataas og blev i 1790 gift med Berte Johanne Andersdatter. Men denne part blev senere igjen slaat sammen med hovedbølet. Senere opstod der strid mellem Lars og hans søskende som mente han hadde faat for billig kjøp paa sin part av Fossnes. Striden endte med at Lars betalte dem 600 rdl. i tillæg til prisen. Da Preben døde i 1782, skiftet arvingene sig imellem uten skifterettens medvirkning. Gaarden Buer som tilhørte boet, blev samtidig tilskjøtet Lars for 900 rdl.
     Lars Prebenssøn Vogn 1759-ca. 1804. Født 1728, død 1813. Gift 1. med Karen Sofie Rothe, f. 1724, død 1761; 2. med Anne Margrete Post; 3. med Else Jakobsdatter Ager, f. 1736, død 1779; 4. med Dorte Karine Nygaard, f. 1773, død 1818. Fire barn (et-0-et-to): 1. Anne Magdalene, f. 1757, gift med Jon Anderssøn Eg fra Vaale. Hun bodde sine sidste aar paa Huflaatten hos Johannes Heiss hvor hun døde 1823. - 2. Karen Johanne, gift med fenrik Peder Crøger, bodde Sø. Fossan. - 3. Mikael Nikolai Hansted, f. 1783. 4. Kristian Rikard Nygaard, se nedenfor.
     Kristian Rikard Nygaard 1806-ca. 45. Født 1785, døde i Fredrikshald i 1853. Gift 1. 1808 med Berte Andrea Agerup (datter av Kristen Nilssøn Agerup); 2. med Gjertrud Dahl, enke efter skibsfører N. J. Knap. Ni barn av første egteskap: 1. Inger Johanne Helene, f. 1808, gift 1835 med snekker Karl Martin v. Ahnen, bodde paa Storevar. 2. Martine Sofie, f. 1810, gift 1836 med farver Mads Louis Dahl i Tønsberg. 3. Preben v. Ahnen, f. 1812, gift ca. 1840 med Anne Johanne Lyngaas (en datter Anette, f. 1840 paa Fossnes). 4. Rebekka Marie, f. 1814, gift 1843 med kjøbmand Anders Kristian Scheen i Tønsberg. 5. Lorens Kristian, f. 1816, død 1844. Var styrmand. 6. Nikoline Kristine, f. 1818, gift 1843 med skibsfører Henrik Torgersen fra Tjømø, bosat i Sandefjord. 7. Dortea Karine, var i 1845 ugift, bosat paa Fossnes. 8. Kristian, f. 1825. 9. Berte Andrea, f. 1828.
     Proprietær Rikard Nygaard var ogsaa skibsfører, senere skibsreder. Han var ordfører i Stokke og forlikskommissær. I 1836 møtte han paa Stortinget som anden representant for Jarlsberg og Larviks amt. Likesaa paa det overordentlige Storting 1836-37. Paa Stortinget var han medlem av toldkomiteen.
     Efter at Nygaard var flyttet fra Stokke, kom Fossnes i nogen aar i 4 bønders eie. Det var vistnok Kristian Abrahamsen, Anders Sørensen, Lars Eriksen og Lars Nilsen. I 1853 kjøpte Hartvig M. Stangeby hele Fossnes for 12000 spd. Stangeby hadde tidligere tjent som husbondskar paa Blinderen i V. Aker hos frøken Else Wolff med hvem han blev gift. Frøken Wolff hadde som eneste barn efter oberst Peter Lykke Wolff arvet Blinderen i 1844. Stangeby solgte gaarden og kjøpte Fossnes. Her bygget han op fra nyt av møllebruket (takst 21000 spd.) og sagbruket (takst 6000 spd.). Stangeby gik konkurs efter nogen aars forløp, og gaarden blev overtat av Creditbanken som i 1873 solgte den til H. C. Hansen Kroken for 18410 spd. Stangeby flyttet til Kristiania hvor han døde i 1881.
     Hans Christian Hanssen var født paa Kroken i 1829 og døde i Tønsberg 1890. (Søn av Hans Haraldsen Kroken.) Han overtok farsgaarden Kroken som han drev til han flyttet til Fossnes. Var medlem av herredsstyret, ordfører og valgmand. Han møtte paa Stortingeet som tredje representant for Jarlsberg og Larvik 1883-85 og blev valgt som anden representant for 1886-88. Men sidste gang møtte han ikke da hans bo i 1886 stod under konkursbehandling. Hanssen fik kongens sølvmedalje som jordbruker. Paa Stortinget var han medlem av justiskomiteen. Han blev gift med Karen Amalie Gjerløv, datter av Ingebret Olsen Gjerløv.
     I 1887 blev Fossnes solgt ved auktion til Jørgen Blakstad for 75000 kr. Han solgte i 1894 parten Olebrekke og Fossnes mølle til Anton Andersen og Johan Bjerknes for 39000 kr., og i 1895 gaarden til amtskommunen for 50000 kr.