Navnet.
Gaarden kaldes i ældre skattemandtal og matrikler altid Havnen (Hamna);
skrives 1593 Haffuenn, 1605 Haffurn, 1611 Haffue, 1668 Haffnenn, 1753
Hafnen. Betydningen skjønnes let; ved denne gaard var Veierlands bedste
havn. - Det nyere navn
Oslebakke støter vi først paa ved lag 1700,
da gaardens svigersøn hadde faat tomt og bygd nærmere stranden. Oslebakke
som synes at være et noksaa gammelt navn, maa derfor oprindelig være
knyttet til en lokalitet paa gaarden Havnens grund, enten selve hamna,
eller en bakke her. Det nye navn trengte det ældre væk; Hamna brukes aldrig
nu. - Vi har ikke ældre skriftformer av det sjeldne navn
Oslebakke. Navneforskerne tror at det muligens kommer av kvindenavnet
Aslaug.
Skyld.
Halvgaard med 2 smørpund i skyld (før 1668: 2 1/2 pund).
Eiere.
I 1600-tallet opføres Havnen som krongods (under Bratsberg lens
jordebok). Det findes ingen oplysninger i ældre kilder om
hvorledes
og
naar gaarden blev krongods. En Larviksborger Kjell Erikssøn fik i
1660-aarene Havnen i pant av kronen. Beboeren kjøpte gaarden 1684. Siden
selveiergods.
| Hvad de fødde; høiavling;
saadde. |
|
Hester |
kuer |
ungfæ |
sauer |
høilass |
saadde. |
| 1657 |
1 |
6 |
2 |
4 |
- |
- |
| 1668 |
1 |
6 |
2 |
6 |
34 |
5 tøndesaa akerjord. |
| 1723 |
1 |
6 |
- |
4 |
20 |
4 1/2 td. havre, 1/8 td. rug. |
| 1803 |
1 |
6 |
- |
- |
- |
6 tønder. |
| 1820 |
1 |
4 |
- |
- |
- |
3 tønder. |
| 1835 |
3 |
9 |
- |
9 |
- |
8 t. havre, 3/8 hvete, 3/8 rug, 7/8 byg,
12 t. poteter. |
| 1865 |
2 |
17 |
- |
13 |
- |
7 1/2 t. havre, 1 13/16 hvete, 3/8 rug, 1 1/4 byg, 17
1/2 t. p. |
Andre oplysninger.
1668. Skog til ved og gjerder. Ikke mer jord at rydde, men mangler
humlehage.
- 1723. Næsten ikke skog. Middelmaadig jord. Gode hus og gjerder. Slet aker
og eng. Ulændt havnegang. Gaarden ligger beleilig for reisende.
- 1803. Skog til gjerdefang og brænde. Har havnegang. Slet kornjord.
- 1820. Taalelig havnegang. Skog til ved og gjerdefang. Slet jord; trænger
megen grøftning.
Brukere.
Ellev i 1590-aarene. - Lars Anderssøn
ca. 1605-40, kom hit fra Gile. - Mattis ca. 1640-62. 1664 nævnes to: Anders
Anderssøn og Anders Tryggessøn, senere nogen aar bare én Anders.
Søren Torssøn ca. 1675-95, søn av Tor
Sørenssøn Langø; falder væk ved lag 1695. Gift m. Idde Evensdatter som
overlevde ham til 1726 og blev 96 aar; Idde var fra Sogn i Lardal og
tilhørte gjennem sin mor (Margrete Ellevsdatter) Aarholt - eller
Anholt-ætten. Søren arvet med hustruen flere jordparter i Lardal
(f. eks. 16 linspund i Tveiten). 1684 kjøpte han Oslebakke og blev
selveier. Ellers drev antagelig Søren med gjestgiveri og seilas. - To barn:
1. Gjert Sørenssøn, bodde paa Brekke i Tjølling. 2. Anne Margretha, se
nedenfor.
Kristoffer Hanssøn Weier
ca. 1700-1720, svigersøn, g. m. Anne Margreta Sørensdatter. Han synes av og
til at ha kaldt sig Weier. Vi vet ikke hvorfra han var. Ved giftermaalet
fik han løfte av svigerfaren paa halve jordveien, men ikke
dokument. Kristoffer bygde da hus i Oslebakke, hetter det. 1701 gir
svigermoren ham skjøte paa halve gaarden; resten beholdt hun. Men
Kristoffer har jord nok likevel, for han eide baade Alby og Krika, og
ialdfald Krika drev han selv. - Kristoffer Hanssøn døde ca. 1720, omkr. 60
aar; hustruen overlevde ham til 1736. Hun bodde de sidste aarene paa
Alby. - Barn: 1. Kristen, se nedenfor. 2. Herman, død ung. 3. Susanna,
bodde paa Alby, var gift tre ganger (se Alby). 4. Helvig, egtet 1720
Kristen Erikssøn Gadt, bodde paa Bragernes. 5. Inger, blind og krøpling,
døde 25 aar gl.
Kristen Kristofferssøn Weier
ca. 1722-66. Var vist smaaskuteskipper, for han sælger 1741 fartøiet "Det
forgyldte Anker" paa 8 lester til Mats Bruun i Tønsberg. - Gift tre ganger:
1. 1722 m. Helvig Hansdatter fra Sandø, Tjømø, død 1735, 44 aar; 2. 1735
m. Elen Maria Nilsdatter Perbøl, død 1741, 26 aar; 3. 1743 m. Anne
Larsdatter (søster av Nils Larssøn Østgaarden paa Vasser). - Da Kristen
maatte skifte flere ganger, blev han ingen velholden mand. Av elve barn
vokste ni op (tre, tre, tre); 1. Helvig Kristensdatter, f. 1723, egtet Hans
Danielssøn, bor 1766 i Sponvika. 2. Rønnaug, gift m. Johan Møller i
Sponvika. 3. Edeline, gift 1755 m. lods i Kjerringvik Hans Erikssøn Grøn
d. æ. - 4. Helvig Maria, gift m. Lars Tørgalssøn i
Fredrikshald. 5. Nils, se nedenfor. 6. Kristoffer Kristenssøn, bodde
1766 i Sponvika. - 7. Hans Kristenssøn, f. 1744, g. m. Kristine Hansdatter
(død 1792, 38 aar); bodde her i Oslebakke, men flyttet væk. 8. Henrik,
f. 1747. 9. Elen Maria, f. 1751, egtet 1771 Engvald Pederssøn fra Sande.
Nils Kristenssøn Weier 1766-79. Født
1738, døde 1779. Skipper og gjestgiver. Eide paa slutten brig
Imanuel som takseres for 800 rdl. - Gift 1766 m. Anna Katarina
Persdatter fra Sandefjord. Fire barn: 1. Elisabet Matea, døde 10 aar
gl. 2. Inger Maria, egtet Anun Schrøder, se nedenfor. 3. Kristen, se
nedenfor. 4. Maren, egtet Anders Andersen, se nedenfor.
Nils Weier's enke beholdt gaarden til 1800,
da hun delte den mellem barna. Hun fortsatte ogsaa med gjestgiveriet og som
skibsreder; 1797 sælger hun til Anders Lorentzen i Tønsberg skibet
Eneste Søster for 4100 rdl., det maalte 71 k. lester. - Enken levde
til 1815, da 78 aar.
Bruk 1.
Kristen Nilssøn Weier 1800-1816. Født
1776, døde 1816. Gift 1813 m. Anne Maria Nilsdatter, født 1790 i
Krika. Deres eneste barn, Elisabet Matea, døde 14 aar gl.
Anders Nilssøn 1817-67. Han var søn av
Nils Aakessøn Krika og født 1786. Gift 1. 1817 m. Kristens enke Anne Maria
Hansdatter, døde 1853; gift 2. 1834 m. Anne Maria Hansdatter fra Nordre
Fen, døde 1863. Anders Nilssøn levde til 1867. Barn (to og fem);
1. Kristiana, døde 22 aar gl. 2. Nilia, f. 1822, egtet vist 51 Olaves
Abrahamsen Melsomvik. - 3. Maria Elisabet, f. 1834, egtet 58 Anders Nilsen
(svensk); fik et jordstykke her. 4. Nikoline Matea, f. 36. 5. Helne Matea,
døde 27 aar gl. 6. Anders Kristian, se nedenfor. 7. Andreas Matias, f. 48.
Anders Kristian Andersen, f. 1842, fik
jordveien. Gift 71 m. Gjertine Johannesdatter.
Bruk 2.
Anders Andersen 1800-1845, svigersøn
av forrige, gift 1800 m. Maren Nilsdatter Weier. Anders var skibsbygmester
og født ved lag 1775 paa Ugland i Fjære sogn ved Grimstad. Han levde til
1854, hustruen til 1851. De hadde ni barn: 1. Maria Elisabet, blev bare 10
aar. 2. Ingeborg Matea, f. 1803. 3. Nils Weier Andersen, se
nedenfor. 4. Anders Frivold Andersen, f. 1809, g. m. Helene Dortea
Jonsdatter fra Røre i Borre; bodde paa Grimestad, Tjømø. 5. Kristoffer
Weier Andersen, f. 1811, egtet 40 Anne Maria Bocheli, bodde ogsaa paa
Grimestad, Tjømø. 6. Maria Elisabet, døde 1849, 35 aar. 7. Maren Katrine,
døde 1857, 40 aar. 8. Berte Kristine, levde ugift hos broren
Andreas. 9. Andreas Matias Andersen, f. 1823, levde ugift, hadde hus og
tomt.
Nils Weier Andersen 1845-61. Født
1806, døde 1861. Gift 1841 m. Kristen Ormelets enke Maren Doreta
Torsteinsdatter, født i Nykirke (forældrene flyttet til Rød, Tjømø). Nils
seilte som skipper, bodde de første aarene efter giftermaalet paa
Ormelet. Barn: Nokard Monard Weier, Karen Kirstine, Harda Laurine.
Enken skjøter 1861 jordveien til sin
svigersøn Gabel Arnt Gulliksen fra Haug, Tjømø, gift med hendes datter fra
første egteskap Teodora Kristensdatter. Det varte dog flere aar før de
flyttet hit fra Haug.
Bruk 3.
Anun Nikolaisen Schrøder 1799-1834,
svigersøn av ovennævnte Nils Kristensen. Gift 1799 m. Inger Maria
Nilsdatter f. 1773. Anun var født ca. 1768 i Liene i Landvig ved Grimstad,
og i yngre aar hadde han været omgangsskoleholder. Hustruen døde 1835, Anun
1840. Tre barn vokste vist op: 1. Anne Elisabet, f. 1801, egtet 1824 Paal
Markussen Vestgaarden. 2. Nikoline Matea, blev boende her, se part
a. 3. Nils Nikolai, om ham se part b.
Part a. Tarald Olsen 1830-41,
svigersøn, var fra Egeland i Undal; gift 1830 m. Nikoline Matea Schrøder,
f. 1810. - To døtre: 1. Cesilia Taraldsdatter, egtet 53 Markus Torsen
Krika. 2. Inger Maria, f. 35.
Hans Mikkelsen fra Brøholt, egtet 1842
enken efter Tarald, og de bodde her længe utover.
Part b. Nils Nikolai Schrøder
fik utlagt parten 1834, levde længe her. Født 1816, gift 1841 m. Aase Maria
Hansdatter fra Nordre Fen, f. 1814.