36. Stavnum.

     Navnet. Paa gammelnorsk Stafneimar, sammensætning av heimr med stafn. Det er vel aasen her som de syntes stak frem som en stavn. - Skriftformer: i Rødeboken: Stamfnæimom; 1593 Stannum, 1604 Staffnum, 1668 likesaa, 1723 Stafnumb.
     Deling. Stavnum var delt i to gaarder allerede 1396. De blev tilsammen regnet for 7 markebol og tilhørte begge dengang Oslo bispestol.

1. Søndre Stavnum.

     Skattet for fuldgaard. Maa 1396 være regnet for 3 1/2 markebol. 1612 var skylden 3 smørpund og 10 linspund malt; fra 1668: 3 smørpund og 15 linspund malt.
     Eiere. Rødeboken sier at 1396 eide Oslo bispestol begge Stavnumgaarder. Men senere i middelalderen har muligens bispestolen avhændet gaardene til Olavsklosteret i Tunsberg, som 1612 sies at være eier. Mest sandsynlig er det dog feilagtig naar de gamle jordebøker betegner Stavnumgaardene som forhenværende klostergods. Erik Urup som i reformationstiden fik Olavsklosterets gods i forlening av kongen, fik samtidig ogsaa endel bispestolgods, og han rørte det sammen saa altsammen blev kaldt klostergods. Vi kan derfor tryggest gaa ut fra at Oslo bispestol eide Stavnumgaardene helt til reformationen, da de blev beslaglagt av kongen. Saa var de krongods til 1646, da kongen pantsatte dem til Ambjørn Larssøn i Tunsberg. De blev ikke indløst, men tilhørte byborgere indtil 1693, da en velstaaende bygdemand kjøpte dem for 300 rdl. Han tok selv i bruk nordre gaard, men bygslet bort søndre og den fik først i 1750-aarene selveiende brukere.

Hvad de fødde; høiavling; saadde.
Hester kuer ungfæ sauer høilass saadde.
1657 4 12 7 11 - -
1668 3 11 4 8 52 15 tøndesaa akerjord, 6 tøndesaa brak.
1723 3 15 - 9 50 14 tdr. havre, 3/8 td. blandkorn, 1/4 t. hvete.
1803 3 16 - - - 16 tønder.
1820 3 19 - - - 19 tønder.
1835 3 20 - 11 - 24 t. havre, 5/8 hvete, 5/8 rug, 1 1/4 byg, 10 t. pot.
1865 5 32 - 15 - 26 t. havre, 2 15/16 hv., 3 1/2 rug, 6 3/8 byg, 1/16 erter, 24 t. pot.
      Andre oplysninger. 1668. Granskog til smaalast samt ringe bøkeskog til brændsel. Alt tjenlig rydningsland er opdyrket, men mangler humlehage. - 1723. Skog litt til husfornødenhet, ikke nok til brænde. Temmelig god jord. Hus, gjerder, aker og eng i god stand. Middelmaadig havn. Bekkekvern, kan bare brukes i flom. - 1803. Skog til brænde og gjerdefang. Har havnegang. Likesaa kvernefos, men ingen nytte av den. - 1820. God havnegang. Skog til behov og litt til salg. Et ubetydelig vandfald.

Brukere.

     Halvor het brukeren 1593 og fremover til 1611. - Markus ca. 1612-40. I hans tid ser vi gaarden blir delt; sønnen Ola Markussøn faar en part med, og da faren falder væk, fortsætter Ola sammen med Søren, kanske bror. Ola's hustru hette Sissel.
     1664 opføres tre brukere: Ola Hanssøn, 30 aar; Hans Olssøn, 32 (vel søn efter Ola Markussøn); endelig Jan Anderssøn (om ham mere nedenfor). - Litt senere var det nok en tid bare to bønder her, ellers var tre det vanlige. De bygslet gaarden av byborgere, men fra 1693 av Ivar Nordre Stavnum. Her er nogen flere oplysninger om disse brukere.
     Jan Anderssøn ca. 1662-1721, levde altsaa to mandsaldrer her, og presten sier han var 101 aar, da han døde 1721, men det stemmer ikke med alderen fra 1664. Jan var gift mindst to ganger, kanske flere, og av hans ældste barn nævnes: 1. Torger som hadde rømt til utlandet for at undgaa militærtjeneste. 2. Ola Janssøn (se nedenfor). 3. Hans Janssøn paa Søndre Fen, var visst ogsaa herfra. - Jan's sidste hustru hette Marte Persdatter, og de hadde to døtre: 1. Mari Jansdatter, g. 1733 m. Jakob Halvorssøn, bodde her. 2. Kari, g. 1738 m. Lars Hanssøn Søndre Rørkoll. - Jan's enke Marte egtet Ola Abrahamssøn, bli omtalt nedenfor.
     Ola Janssøn 1698-1716 søn av Jan Anderssøn, drev en part; døde ca. 1716, kanske i ufreden. Gift m. Marte Persdatter. Barn: 1. Gullik Olssøn, bodde Søndre Borge. 2. Frans Olssøn, f. 1714, kom antagelig til Nordre Rove i Shd. 3. Mari, ugift. 4. Pernille, egtet Kristoffer Olssøn Nordre Bergan i Shd. 5. Anne, egtet 1732 Ola Janssøn Hvataaker og bodde der.
     Ola Hanssøn, nævnt 1664, hadde med hustru Lisbet Nilsdatter tre barn. 1. Hans Olssøn, kom til Vestre Kile. 2. Nils Olssøn, se nedenfor. 3. Lisbet, gift m. Henrik Østre Hvaal.
     Nils Olssøn brukte en part her fra 1698 til ca. 1716, men vi vet ellers ingenting om ham.

Søndre Stavnum i tiden 1720-75.

Første del.
     Matias Ellevssøn 1720-66, bygslet halve gaarden av Ivar Nordre Stavnum som han visst var skyldt til. 1753 kjøpte han jordveien for 450 rdl. av løitnant Heis, én av Ivar's arvinger. Mattis drev endel med gaardhandel, eide saaledes en tid Lund og Ormestad. Han døde 1768, 76 aar. Gift 1723 m. Kari Nilsdatter, døde 1763, 64 aar; var datter av Nils Kristofferssøn Søndre Fen. To døtre vokste op: 1. Mari, egtet lensmand Johannes Stiessøn Wulf. 2. Anne, levde ugift.
     Før sin død solgte Mattis gaarden til Heis som kanske truet med odelssøksmaal, for 1260 rdl.
     Anders Jenssøn 1766-72, betalte Heis 1600 rdl. Han bodde paa Nordre Stavnum, se der.
     Anders Guttormssøn fra 1772, ga 1400 rdl. Han var fra Rusletvet, eide tilslut 3/8, blev boende her til ved lag 1790, da han flytter til Aaleborgen i Sem. Bruket hans kom til Ola Mikkelssøn. Anders's barn sies 1836 at være: Guttorm Aaleborgen, Nils Fadum, Grete Laave (enke), Anna Maria (g. m. Mattis Jørgensen). Olea, g. m. Hans Mikkelsen Stavnum.
Anden del.
     Kristen Perssøn 1720- til ca. 40, bygslet 1/4. Han egtet 1718 enken efter før omtalte Ola Janssøn, og efter hendes død 1738 Barbra Larsdatter. Flyttet saavidt jeg kan se til Orerød i Shd.
     Ola Abrahamssøn 1723-41, giftet sig med enken efter gamle Jan Anderssøn, hadde bygsel paa 1/4. Ola var fra Østre Tue i Shd. hvor faren bodde, men slegten var oprindelig fra Kjæraas i Andebu. Ola eide part i Tue. Døde 1741. To barn: Jan Olssøn og Mari (egtet Ola Paalssøn), om begge se Tue.
     Jakob Halvorssøn 1733-62, hadde i førstningen ikke selv bygsel, men senere fik han halve gaarden, og den kjøpte han 1755 av løitnant Heis for 450 rdl. og blev selveier. Jakob var fra Gjerla, hørte til en god æt der, kom hit fordi han 1733 egtet Mari, datter av gamle Jan Anderssøn. Jakob døde 1762, 52 aar. Hustruen levde længer. Fire barn: 1. Per Jakobssøn, se nedenfor. 2. Ivar Jakobssøn, likesaa. 3. Mari, egtet Erik Aakessøn Torp, Shd. 4. Marte, egtet vistnok 1779 Per Nilssøn Haslestad.
     Per Jakobssøn, søn av forrige. Kjøpte 1761 halvten av farens jordvei. Gift 1763 m. Margrete Sofia Kristoffersdatter fra Aarholt. Per hadde vondt for at klare sig, maatte sælge, flyttet til Arendal, og her døde hustruen 1792. To sønner: 1. Jakob Perssøn, f. 1765, kom til Tokenes. 2. Ivar Perssøn, f. 1772.
     Ola Jakobssøn 1764-81, bror av forrige, overtok 1/4 efter faren. Ola var født 1742, var som soldat utkommandert til Holsten; døde 1781. Da han faldt væk saa tidlig, stod hans bo noksaa skralt. Gift 1769 m. Susanna Ursula Larsdatter fra Ormestad i Shd. - Tre barn: 1. Lars Olssøn, bodde Søndre Stavnum, se nedenfor. 2. Hans Olssøn, f. 1780, egtet en enke paa Vestre Kile, se der. 3. Anne Maria, f. 1770, egtet 1796 Hans Andorssøn Rusletvet (se Storevar).
     Ola's enke Susanna egtet 1784 sersjant Per Henrikssøn Hvataaker og flyttet dit. Per døde snart, og Susanna kom med sin tredje mand Ola Rasmussøn tilbake til Stavnum hvor de eide jord baade paa søndre og nordre gaard.
     I mandsalderen 1770-1800 foregik adskillig omveltning i eiendomsforholdene paa Søndre Stavnum. Nogen av brukerne, saaledes Per Jakobssøn, kunde ikke holde sig oppe, stykket derfor op sin part og solgte til fremmede. Drangedølen Gunnar Erikssøn Hamøen eide 1/4 i aarene 1781-84, og to brødre fra Hystad i Shd. eide hver sin jordvei her i nogen aar.
     Litt efter litt, og særlig i 1790-aarene tok gaarden til at ordne sig i de brukene som fik nogenlunde stabilitet utover i 1800-aarene.

Godt og vel halve gaarden fra omkr. 1790.

Bruk 1. (1/4 av gaarden).
     Ola Rasmussen hadde parten. Hertil hørte ogsaa noget av Nordre Stavnum.
     Lars Olssøn 1803-45, stedsøn av forrige, f. 1778, levde til 1855; var søn av Ola Jakobssøn og Susanna Larsdatter. Lars egtet 1811 Kari Hansdatter Vølen, død 1821, 34 aar. Tre barn: 1. Ola Larsen, f. 1813, egtet 1853 Maren Haakonsdatter fra Tønsberg, bodde paa Østre Kile. 2. Susanna, f. 1815, egtet 44 Tolv Vestre Kile. 3. Inger Olea, f. 1817, levde ugift.
     Bruket gik over til Nils Abrahamssøn (fra Vaggestad, halvbror til Ola Abrahamssøn, se bruk 2). Han kom til at drive en større jordvei her paa ca. 160 maal indmark, og herav var bruk 1 en del.
Bruk 2. (3/8 av gaarden).
     Ola Mikkelssøn 1792-1835, var fra Østre Vaggestad i Shd., f. ca. 1761, døde 1837. Ola som var sersjant egtet 1786 Mari Persdatter Løkje, f. 1767, død 1829. Ola og Mari drev først nogen aar hjemgaarden paa Vaggestad, kom hit 1792, kjøpte 3/8 av gaarden. - Tre døtre: 1. Maren Andrea, f. 1789, egtet 1810 Haavald Abrahamsen Vestre Vaggestad, (hun døde ung, hadde to barn: a) Ola Abrahamsen, kom til Stavnum, se nedenfor; b) Hella Regine, egtet Rasmus Olsen Skjersnes). 2. Anne Maria, f. 1796, egtet 1815 Per Olsen Nordre Stavnum. 3. Berte Kirstine, f. 1807, egtet 1830 Hans Hansen Nordre Stavnum.
     Ola Abrahamsen 1835-70, dattersøn av forrige, søn av Abraham Vestre Vaggestad og hustru Maren Andrea Olsdatter, datter av Ola Mikkelsen. Ola kjøpte til bruk 3, fik da henved 270 maal indmark; solgte 1865 fra en liten bete til Hans Ingebretsen. Skjøter endelig 1870 hovedbølet til sine halvbrødre Nils Stavnum og Haavald Vaggestad for 4700 spd. Disse solgte 1873 til Hartvig Monrad Stangeby for 5200 spd., og han skjøter 1875 eiendommen til Per Osmundsen for 7100 spd.
     Ola Abrahamsen hadde 1840 egtet Karen Halvorsdatter, datter av Halvor Ingebretsen Stangeby paa Vestre Kleppan. Stor barneflok: Maren Andrea, f. 1840; Abraham, f. 42; Anne Maria, f. 46; Halvor, f. 48; Engebret, f. 51; Amalie Bredine, f. 55; Oluf Martin, f. 57; Otto Karl, f. 61; Ellev, f. 65.

Anden del av Søndre Stavnum fra omkring 1780.

     Hans Mikkelssøn 1782-1812. Han kom hit fra Rove hvor han hadde bodd en tid, men tilhørte den gamle Fekja-slegt. Født 1742, døde 1812. Eide 3/8 av gaarden og stod sig bra. Gift 3 ganger: 1. 1767 m. Anne Torkilsdatter Søndre Fen, død 1789; 2. 1791 m. Anne Tjøstolvsdatter (enke efter Lars Jenssøn Solberg), døde 1805; 3. 1808 m. Olea Andersdatter, datter av ovenfor omtalte Anders Guttormssøn. - Hans hadde seks barn med første hustru, ingen med anden, én datter med tredje (døde liten). De seks barna var: 1. Mari, f. 1768, egtet 1798 Guttorm Kristofferssøn Fekja. 2. Maria, f. 1772, egtet 1800 Jørgen Perssøn Haslestad. 3. Mikkel Hanssøn, se nedenfor. 4. Hans Hanssøn, likesaa. 5. Berte Maria, f. 1781, egtet 1804 Nils Madssøn Fekja. 6. Kristine, f. 1784, egtet 1809 Mikkel Helgessøn Øde-Brøholt.
Bruk 3. (1/8)
     Hans Hanssøn 1797-1818, søn av Hans Mikkelssøn. Født 1778, døde 1818. Gift 1804 m. Anne Olsdatter, datter av Ola Rasmussøn Nordre Stavnum. Hans kjøpte 1797 denne parten av faren, solgte den 1806, fik den igjen 1812; hadde den til underbruk til en større jordvei paa Nordre Stavnum som han kjøpte av svigerfaren 1804, og her bodde han. Hans døde 1818, hustruen 1819. Av seks barn levde visst tre op: 1. Hans Hanssøn, se Nordre Stavnum. 2. Anne Dortea, f. 1811, egtet 1833 Matias Nilsen Fekja. 3. Ola Hansen, f. 1815, omtales ikke nærmere.
     Jordparten laa længe til Nordre Stavnum, kom 1856 til Ola Abrahamsen (se bruk 2).
Bruk 4. (1/4)
     Mikkel Hanssøn 1797-1809, ældste søn av Hans Mikkelssøn. Født 1774, døde 1809 (var soldat og vistnok med i ufreden). Eide fra først av bare 1/8, paa slutten 1/4. Gift 1802 m. Eli Persdatter. - Tre sønner: 1. Hans Mikkelssøn, se nedenfor. 2. Per Mikkelssøn, blev kjendt bruker paa Fekja. 3. Anders Mikkelssøn, f. 1808, levde til 1831.
     Enken Eli egtet 1810 Kristian Haakonsen, og de hadde jordveien til ved lag 1825, da de flyttet til Rusletvet.
     Hans Mikkelsen 1825-54. Født 1802, døde 1854. Gift 1852 m. Maren Andrea Olsdatter fra Brøholt. Hustruen døde før Hans. De hadde datteren Matilde Elise, f. 1852. - Jordveien takseres 1854 for 4000 spd. Han eide ogsaa 1/6 i brig Rata, værd 1000 spd.
     Bruket kom, efter frasalg av 1/3 til Nils Abrahamsen, ved skjøte 1857 til Ola Hansen Brønnum (f. 1826 og søn av Hans Gulliksen Brønnum). Ola blev boende her.

2. Nordre Stavnum.

     Skyld som Søndre Stavnum, likesaa eiendomshistorie.

Hvad de fødde; høiavling; saadde.
Hester kuer ungfæ sauer høilass saadde.
1657 3 9 5 9 - -
1668 2 9 4 9 50 12 tøndesaa akerjord, 4 tøndesaa brak.
1723 3 15 - 8 50 14 tdr. havre, 3/8 td. blandkorn, 1/4 td. hvete.
1803 3 16 - - - 16 tønder.
1820 3 15 - - - 15 tønder.
1835 5 24 - 14 - 24 t. havre, 1/2 hv., 7/8 rug, 1 3/8 byg, 14 1/2 t. poteter.
1865 5 29 - 21 - 26 7/8 t. havre, 3 5/8 hv., 1 1/4 rug, 3 7/8 byg, 30 1/2 poteter.
      Andre oplysninger. 1668. Granskog til litt sagtømmer og litt bøkeskog til ved. Engen er igjengrodd, maa ryddes. Har nylig plantet humlehage. Liten bekkekvern sammen med Søndre Stavnum med malning bare til husbehov. - 1723. Skog til husbehov og smaalast; kan sælge endel bøk- og bjerkeved. Temmelig god jord; noget mere jord kan ogsaa ryddes. Hus, gjerder, aker og eng alt i god stand. Noksaa bra havn. Kvern sammen med Søndre Stavnum og egen sag. - 1803. Skog til brænde og gjerdefang. Har havnegang. Kvern. - 1820. God havnegang. Skog noget til salg. Et vandfald hvori staar en sag og kvern. Noget oprydningsjord. God jord.

Brukere.

     Aasvald 1593 og fremover til 1620. - Saa i nogen aar Halvor Halvorssøn fra søndre gaard. - Halvor Mikkelssøn 1639-ca. 80. Han ga 30 daler i førstebygsel, hadde 1664 to sønner, Hans og Anders, og den sidste var vist bruker i 1680-aarene.
     Ivar Franssøn 1693-1738. Født ved lag 1665, døde 1738, var søn av Frans Olssøn Aarholt. Ivar var i sin tid Stokke's mest velstaaende bonde; kjøpte 1693 begge Stavnum-gaarder av Isak Jørgenssøn Coldevin i Tunsberg for 300 rdl. (betalte dog 1721 130 rdl. i odelsløsning); eide ogsaa anden jord, saaledes en tid Nedre Gokstad og part i Fekja; laante bort penger bygden rundt mot pant; hadde tre, fire skuteparter i Tunsberg. Ved skifte efter Ivar 1738 blev nettoformuen 3738 rdl. Og da takseres Nordre Stavnum for 800, Søndre for 600 rdl.
     Gift to ganger: 1. m. Marte Kristoffersdatter Storevar, døde 1731, 64 aar; 2. 1731 m. Mari Jakobsdatter, f. 1707, datter av lensmand Jakob Olsen Vik (senere paa Aker). - Ingen barn med første, men to med sidste hustru: 1. Hans Ivarssøn, død som syvaars smaagut. 2. Marte Maria Ivarsdatter, f. 1734, egtet 1752 løitnant Heis, se nedenfor.
     Kristoffer Ingebretssøn Stangeby 1739-50, egtet enken Mari. Han var fra Stangeby paa Nøtterø og født 1699. Farløs i fireaars alder og arvet bare 5 daler. Han gik ikke tilsjøs som den meste ungdom paa Nøtterø, men blev underofficer. Opveksten faldt jo netop i den lange ufredstid 1710-20, og en hel del officersfamilier hadde slaat sig ned i bygdene rundt Tønsberg. Der stod glans av militærlivet, og om ikke Kristoffer Stangeby kunde bli officer, var det gildt ogsaa at være underofficer. I firtiaars alder var han naadd til at bli vaktmester, og nu maatte han tænke paa at finde et høvelig gifte. Han prøvde sin lykke hos Stokke's rikeste enke Mari Stavnum, og hun slog til. Med hende fik Kristoffer eiendomsret til begge Stavnum-gaarder. Hustruen Mari døde allerede 1743, og vaktmesteren saa sig om efter et nyt standsmæssig gifte. Han egtet 1744 Ingeborg Sofie Matiasdatter Berg fra Sand i Shd. Hun var nok ikke saa velstaaende som den første hustru, men endda mer ættegjæv. Gjennem faren skipper Matias Berg nedstammet hun fra familiene Berg og Lindberg, og gjennem sin mor Maren Hansdatter Vogn fra Fossnes nedstammet hun fra de adelige familier von Buchwaldt og von Ahnen.
     Vaktmester Stangeby blev ingen gammel mand; han døde allerede 1750, vel 50 aar. Av hans barn var da seks ilive, to efter første hustru, fire med sidste: 1. Ingeborg Maria, f. 1739, døde ung. 2. Hans, f. 1741, ogsaa død ung. 3. Maren Stangeby, f. 1745, egtet 67 Abraham Borgen i Arendal, se der. 4. Ingebret Stangeby, f. 1747, blev lensmand i Andebu, bodde paa Gurijordet i Arendal. 5. Ivar Stangeby, tvillingbror av forrige, døde allerede 1780, hadde 74 egtet Anne Sofie Kristoffersdatter Fossnes. 6. Kristian Stangeby, f. 1749. Han fik den merkeligste skjæbne av alle vakrmester Stangeby's barn, og hans liv danner hovedmotivet i en kjendt historisk roman (Trygve Andersen: «Fra kancelliraadens dage»). Kristian Stangeby studerte jus ved Kjøbenhavns universitet og utnævntes 1777 til sorenskriver i Nordre Hedemarken, et embede han beholdt til sin død 1807. Han var tildelt titelen kancelliraad. Var gift med Lovise Marie Zwergius, antagelig en dansk dame. Egteskapet var barnløst. Sorenskriver Stangeby blev en stor eiendomsbesidder paa Ringsaker og skal ha været meget rik. Som enearving indsatte han halvbroren sin prokurator Jens Friis (om ham se Sundby). De andre skyldfolkene i Stokke fikk ingenting; rimeligvis var han blit ærgerlig fordi han ingen arv hadde faatt efter moren som levde helt til ved lag 1800.
     Enken efter vaktmester Stangeby, Ingeborg Sofie Berg, giftet sig 1752 med en ny underofficer: sersjant Matias Andersen Lasken fra Sem. De kjøpte gaarden Sundby og flyttet dit. Ivar Franssøn's eneste gjenlevende barn Marte Maria skulde ha Stavnum.
     Fredrik Sigismund Heis 1753-64, løitnant, senere kaptein, hadde 1752 egtet odelsarvingen Marte Maria Ivarsdatter. De magtet ikke at holde oppe traditionen fra forgjængerne; solgte 1764 og flyttet til Vølen, se der.
     Anders Jenssøn 1764-79, skipper og spekulant. Anders var egentlig fra Østre Nes i Shd. og hadde jordvei der en tid. Han begyndte tidlig at bygge skuter paa spekulation, noget han fortsatte med ogsaa paa Stavnum og paa Sand da han flyttet dit. Han solgte nemlig Stavnum 1779 for 4300 rdl. (selv hadde han git 4900). Saa kjøpte han igjen Sand i Shd. for 800 daler. Om hans virksomhet her se Sandeherredsboken s. 466. Midt under travelheten seilte han sig bort høsten 1782 paa baatreis fra Larvik til Sand. Hans første hustru Helvig Mikkelsdatter var død paa Stavnum 1777, og efterpaa egtet han Else Maria Jakobsdatter fra Engø i Shd. (hun kom siden til Eikelund ved Vaarnes). Barn, fem og to: 1. Anne, egtet Simon Bruun (om ham se Bærevar). 2. Aase, egtet Hans Perssøn Storevar. 3. Jens Anderssøn, blev skipper, døde i England 1800; var g. 1784 m. Tonette Henriksdatter Storevar. 4. Ola. 5. Mikkel; begge kom vist til Shd. - 6. Hans Anderssøn, hadde 1813 længe opholdt sig utenlands. 7. Mari, 32 aar 1813 og ugift.
     Elling Nilsmundssøn 1779-98, en drangedøl som dels bodde her selv, men mest hadde sønner paa gaarden. De flyttet væk.
     Ola Rasmussøn kjøpte 1798 hele gaarden av drangedølene, men han stykket straks op Nordre Stavnum og solgte, saa det blev flere bruk. Ola var fra Sandeherred og født ved lag 1755. Faren Rasmus Halvorssøn som oprindelig var fra Klinestad, hadde bodd paa Svines, paa Haukerød o. fl. st. Sønnen Ola Rasmussøn egtet 1785 enken Dorte Syvertsdatter paa Østre Vaggestad og fik jordvei her. Efter Dortes død egtet han 1790 enken Susanna Ursula Larsdatter paa Hvataaker og bodde paa denne gaard indtil han 1798 kjøpte Stavnum og flyttet dit. Her døde hustruen 1808, 59 aar. Ola selv levde til 1836. Tre av hans barn vokste op, ett efter Dorte, to efter Susanna: 1. Anne Olsdatter, egtet 1804 Hans Hansen Stavnum. - 2. Per Olsen, se nedenfor. 3. Ragne Dortea, egtet 1820 Ola Hansen Østre Vaggestad.
Litt mere om Ola Rasmussøns hustru Susanna Ursula Larsdatter. Hun var kommet fra Ormestad i Sandeherred, var datter av Lars Hansen og Maren Jensdatter Maltau. Om Ormestad-ætten gaar ned til vor tid i bygdelagene paa Søndre Vestfold en tradition om at en sydlansk kvinde skal være giftet ind i ætten, og derfor er mange av ættens medlemmer svært mørke. Som vi ser har Susannas mor et fremmed familienavn, saa det godt kan sigtes til hende. - Susanna Ursula (eller Aarsle) var gift tre ganger: 1. m. Ola Jakobssøn Søndre Stavnum; 2. m. Per Hendrikssøn Hvataaker; 3. m. Ola Rasmussøn Nordre Stavnum. Hendes barn (tre, ett, to): Lars Olssøn Søndre Stavnum, Hans Olssøn Vestre Kile, Anne Maria, g. m. Hans Andorssøn Haukerød (se Storevar); - Olea Persdatter, g. m. Hans Tronssøn Vittersen, Tjølling; - Per Olsen Stavnum, Ragne Dortea, g. m. O. H. Vaggestad.

     Bruk 1. Per Olsen fik efterhvert efter faren 3/8 av gaarden. Han bodde her til forbi 1840, da han kjøpte jord paa Klaastad og slog sig ned i Bogen (nærmere omtale se der). Det allermeste av jorden sin paa Stavnum solgte han, beholdt bare en liten part. Hovedbølet kom (gjennem mellemmænd) 1857 ved auktionsskjøte til Theodor Gleditsch, født i Kristiania, g. m. Maren Sibille Larsdatter fra Trolsaas i Kodal.
     Bruk 2. (1/4 av g.). Lars Halvorsen 1803-1836, kjøpte parten av Ola Rasmussøn. Han hadde længe bodd paa Vestre Gjennestad hvor han 1775 hadde egtet enken Dorte, og efter hendes død 1791 Maria Larsdatter fra Løken. Lars døde 1836, 89 aar; hustruen 1837, 67 aar. De hadde fem barn: Halvor Larsen, f. 1793, døde 1867, sindssvag. 2. Sibille, f. 1795, egtet 1832 Hans Hansen Døvle. 3. Inger Marie, f. 1798, egtet 1833 Anders Hansen Døvle. 4. Lars Larsen, se nedenfor. 5. Per Larsen, likesaa.
     Part a. Per Larsen fik 1836 halvten av forældrenes jordvei. Han var født 1804 og egtet 1831 Anne Andreasdatter fra Grimestad. De hadde ett barn, sønnen Lars Persen, f. 1831, blev skipper, kom til at eie baade part a og b. Gift 1862 med Berte Helene Tolvsdatter fr Haughem i Sandeherred.
     Part b. Lars Larsen hadde fra 1836 parten som 1873 gik over til brorsønnen Lars Persen. Lars Larsen var g. m. Helene Maria Kristensdatter. Barnløse.
     Bruk 3. (1/4 av g.). Hans Hansen 1804-1818, søn av Hans Mikkelsen Søndre Stavnum. Da H. H. hadde jord ogssa paa Sø. Stavnum, blir han omtalt der.
     Hans Hansen 1820-59, søn av forrige, var bare 12 aar da han fik hjemmel paa jordveien. Gift 1830 m. Berte Kirstine Olsdattter, datter av Ola Mikkelsen Søndre Stavnum. Hustruen døde 1855, 48 aar og H. H. solgte snart jordveien og flyttet til Kleppan hvor han døde 1862. Av ni barn levde fire ved skiftet: 1. Marianne, f. 1837, egtet skipper Olaves Borgen i Tønsberg. 2. Maren Andrea, f. 1839. 3. Ola Vestin Hansen, f. 44, var ved farens død i Larvik. 4. Josefine, f. 46.
     Anders Matias Andersen 1859-71, kjøpte bruket (en mindre part var dog solgt fra til Gleditsch). Han var efter kirkeboken født 1831 paa Anholt og hadde 1860 egtet Teodora Regina Olsdatter fra Solli i Shd. To barn: Aksel og Inga Marie. - Enken egtet Johan Nilsen.
     Bruk 4 (1/8). Denne parten eide længe Lars Olsen, søn efter Ola Jakobsen og Susanna. Parten blev drevet sammen med en del av Søndre Stavnum, og brukerne blir omtalt der.

     Smaabruk. Under Stavnum-gaardene omtales i 1700-aarene to plasser: Løken og Stavnumlia. Av dem er Løken ældst.

Innhold