11. Vadum.

     Navnet. Rødeboken har side 206 blandt Stokke-gaarder, tilhørende Olavsklosteret i Tunsberg: i Fadheimi; det maa være feilskrift for: i Vadheimi, da Vadum ses senere netop at tilhøre Olavsklostret. Bisp Øisteins sekretær maa ha gaat surr i Fadum i Sem (som ogsaa tilhørte klostret) og Vadum i Stokke; klostrets egne folk kan ikke godt tænkes at ha forvekslet Vadum og Fadum; de har jo git rigtig besked om at den her gjældende gaard laa i Stokka sokn, mens de et andet sted har opført som liggende i Sem: i Fadheimi. Skriftform i nyere tid: Wadum, undertiden Wadumb. Nutidsuttalen er Va'om, og den gammelnorske form maa være Vaðheimr, av vað, vadested, og heimr, gaard.
     Skylden synes ca. 1400 at være 6 laupar smør og 1 skippund malt. I første part av 1600-tallet: 3 smørpund + 1/2 skippund tunge; fra 1668 av: 3 1/2 smørpund + 1/2 skippund tunge. Skattet som fuldgaard. Delingen i to matrikkelnumre er bare fra 1838, men opdelingen i bruk begyndte ca. 1780.
     Eiere. Gaarden opføres i nyere tid som gammelt Olavskloster-gods, og rimeligvis eide klostret gaarden allerede ca. 1400, (se ovenfor). Ved reformationen blev Vadum krongods; solgtes 1649 til adelsmanden Vincent Bildt som la gaarden under Melsom; blev solgt sammen med Melsom-godset av Bildt's enke 1664 til Nils Toller hvis enke ca. 1695 avhændet Vadum til Peder Wulf, som nogen aar tidligere hadde kjøpt Melsom. Efter Peder Wulfs død 1711 kom Vadum til sønnen Sti Wulf, saa til hans søn lensmand Johannes Stiessøn Wulf som ca. 1770 solgte Vadum til Melsoms eier Nikolai Adler Paulssøn, og han skjøter 1778 gaarden til Søren Rasmussøn som ogsaa hadde kjøpt Melsom av ham. Søren delte op Vadum i fire like parter, solgte tre av dem og la den fjerde under Melsom hvor den grodde fast. Om senere eiere se nedenfor.

Hvad de fødde; høiavling; saadde.
Hester kuer ungfæ sauer høilass saadde.
1657 2 7 5 10 - -
1668 2 10 3 9 46 11 tøndesaa akerjord, 4 tøndesaa brak.
1723 2 10 - 7 40 10 tdr. havre, 1/2 td. blandkorn, 1/8 td. hvete.
1803 3 8 - - - 8 tønder.
1820 2 9 - - - 9 tønder.
1835 4 8 - 6 - 8 1/4 t. havre, 1/8 hvete, 1/4 rug, 1 byg, 10 t. pot.
1865 3 11 - 5 - 10 3/4 t. hvr., 1 3/8 hv., 1 3/8 rug, 1 7/8 byg, 10 1/2 t. p.
      Andre oplysninger. 1668. Skog til brænde og gjerdefang. Ikke mere rydningsland. Har humlehage. - 1723. Skog bare til brænde eller gjerdefang. Middelmaadig tildels vaatlændt jord. Hus, gjerder, aker og eng i slet stand. Liten fæhavn. Kvernfos, men intet kvernbruk. - 1803. Slet ingen skog. Skarp jord og havnegang. - 1820. Utilstrækkelig havnegang. Øvre Vadum har skog til gjerdefang. Nedre Vadum har ikke skog. Herpaa hviler ogsaa hefte av damsted til Melsom.

Brukere.

     Mikkel 1591; Lars 1593 og 1604. Rasmus ca. 1610-35, hadde nogen aar gaarden sammen med en Søren som drikker og slaas og bøter. Efter Rasmus først enken Kari; saa deltes gaarden mellem Torger Rasmussøn og Vellik Halvorssøn, og de levde begge længe utover. Da saa Peder Wulf paa Melsom blev eier, hadde han Vadum til underbruk, og heller ikke hans eftermænd Sti Wulf og Johannes Wulf satte ind brukere paa gaarden, men drev den som tillæg til andre gaarder, mest til Tufte. Vadum kom derfor til at mangle skikkelige hus, blev ogsaa vandrevet. I skifter takseres gaarden 1711 bare for 90 riksdaler, 1740 for 140. Men jordprisene fløi op ved lag 1770, og Søren Melsom ga 1778 700 rdl.
     Fra omkr. 1780 vil vi nu følge 3/4 av Vadum; resten kom under Melsom. Bruk 1 og 2 kaldes Nedre Vadum, bruk 3 Øvre Vadum.
Bruk 1 (1/4 av Vadum).
     Jens Vestre Gile kjøpte parten 1779 for 198 rdl. ; tænkte vist at ha den under Gile, men døde aaret efter, og da han hadde laant kjøpesummen av Hans Rørkoll, fik han jordparten som han 1789 for 200 overdro til Jens's svigersøn Johannes Jespersøn. Johannes solgte straks til to og tjente 80 daler. Disse to, Lars Strand og Mads Rakkevik, tjente tilsammen 110 rdl., og nu kom det en som slo sig til her.
     Anders Olssøn 1792-ca. 1820, hadde paa slutten bare halve bruket. Han var fra Brekke og født ved lag 1755; døde 1827. Gift 1783 m. Anne Maria Larsdatter fra Hesby i Sem, døde 1828. Tre barn vokste op: 1. Lars, se nedenfor. 2. Ingeborg Maria, f. 1786, egtet 1821 enkemand Ola Hansen Fresti i Sem. 3. Berte Maria, f. 1791, gift a) 1821 m. Ola Hansen Hesby; b) 1824 m. Markus Andersen fra Kongell.
     Lars Andersen 1811-53. Født 1783, levde forbi 1865. Gift 1. 1812 m. Nilia Mikkelsdatter fra Raastad, døde 1812, 26 aar; gift 2. 1815 m. Marte Sørensdatter, døde 1861, 81 aar. Barn, ett og to: 1. Ingeborg Larsdatter, f. 1812, egtet 1836 Nils Hansen som sies at være fra Raastad; bodde paa Tangen. 2. Nilia Andrea, f. 1815, egtet 36 Lars Hansen Haslestad. 3. Anne Maria, f. 1817, egtet 40 Martin Jørgensen fra Holtan (hadde hus paa Haslestad).
     Svigersønnen Lars Haslestad kjøpte jordveien 1853, solgte 1857 til
     Lars Kristian Matissen fra Balsborge, gift m. Anne Nilsdatter. Lars som var skomaker, maatte 1869 la bruket gaa fra sig.-Ved auktionsskjøte 69 blev P. G. Gundersen i Melsomvik eier for 870 spd., og han solgte igjen 77 jorveien til R. Konow for 6800 kr. Parten fulgte saa Melsom
Bruk 2 (1/4 av Vadum).
     Søren Melsom solgte 1780 denne fjerdepart for 190 rdl. til Kristen Jonssøn Brekke og Hans Kristenssøn Sjuerød.
     Gullik Jonssøn 1791-1815, kjøpte først parten av broren Kristen for 95 rdl., saa litt senere Hans Sjuerøds part for 220 (han hadde vel bygd her). Gullik var fra Brekke og født 1771; gift ca. 1802 m. Mari Persdatter. Han døde 1815; hadde da solgt fra Kjelderen (1/8 av bruket). Fire barn: 1. Jon Gulliksen, se nedenfor. 2. Per Gulliksen, f. 1805, egtet 1828 Karen Jakobsdatter fra Kjær i Borre, døde 1833 ; egtet saa 34 Dorte Katrine Amundsdatter fra Anholt; bodde i Aasen. 3. Sørine Maria Gulliksdatter, f. 1809, gift a) 1830 m. Hans Mikkelsen, se Kjelderen; b) 47 m. Nils Olsen fra Sandeherred. 4. Anders Gulliksen, døde 22 aar gl.
     Jon Gulliksen 1817-78, fik som unggut jordveien utlagt ved skiftet efter faren. Gift m. Anne Maria Persdatter, født i Borre. De var barnløse. Jon solgte 1847 fra en mindre part til Per Andersen fra Nøtterø (g. m. Margreta Sofia Kristoffersdatter). Resten solgte han 1878 til skipper Rikard R. Olsen (fra Skjersnes). Bruket døptes 1892 om til Fjeldvang.

     Kjelderen (nedre) blev utskilt fra dette bruk som selveierpart ved lag 1810. Tidligere var Nedre Kjelderen plass under Vadum, og det hadde længe bodd folk her.- Even Larssøn Kjelderen døde 1737, 75 aar; hadde selv "for lang tid siden" sat op huset sit, staar det, betalte 4 daler aaret i avgift for plassen. Even var fra Kamfjord i Sandeherred og gift m. Margreta Nilsdatter fra Vestre Hvaal. Barn: 1. Lars Evenssøn, bodde en tid paa Vestre Gile. 2. Nils Evenssøn, paa Stubberød 3. Gunhild egtet 1724 Søren Horperød, Nøtterø. 4. Kirsten. egtet 38 Frans Torssøn. bodde paa Kjølø, siden paa Sem, Nøtterø. 5. Boel. g. m. Søren Holtan. 6. Anne g. m. Torger Hanssøn.
     Senere i 1700-tallet kan nævnes Hans Kristenssøn (g. m. Anne Katrine Jensdatter); sønnen Kristen Hanssøn træffes omkr. 1801 i Melsomvik.
     Nils Jespersenn som hadde eid jord paa Sjuestok, fik kjøpt Kjelderen av Gullik Jonsen ca. 1810. Han døde 1820. Efterpaa blev Hans Mikkelsen eier (svoger av ovennævnte Jon Gulliksen). Han solgte 1836 til Matias Jensen, søn av Jens Kristensen i Melsomvik og født 1806; for tilsjøs, døde 1855; gift 34 m. Andrea Maria Guttormsdatter fra Haugan, f. 1811. -Barn: 1. Hans Jakob Matiassen, f. 36, egtet 64 Anne Helene Hansdatter Sjuerød, bodde der. 2. Gjert Laurits, f. 39. 3. Matias Arnt, f. 42, egtet 71 Maren Lose Andersdatter Haugan. 4. Anders Jørgen, f. 48, egtet 69 Grete Nystrøm fra Sandefjord. 5. Josefine Samuline, f. 53.
     Sønnen Hans Jakob fik jordveien 1864.

Bruk 3, Øvre Vadum (1/4 av hele Vadum).
     Søren Melsom solgte parten 1770 til Matias Kristenssøn Raaberg. Pris 198 rdl. - 1789 ga Andreas Olssøn Rørkøll 250, skjønt Matias beholdt bruksretten til halvten. Andreas solgte 1794 og fik 415 rdl.
     Ola Olssøn 1794-1823. Født 1762 paa Brekke, døde 1838; eide ogsaa halve Brekke, drev partene sammen. Gift 1786 m. Kristine Maria Nilsdatter, født paa Brekke 1755, døde 1843. - Barn: 1. Nils Olsen, f. 1790. 2. Else Maria, f. 1793, egtet 1820 Jens Hansen Svines i Sandeherred, bodde paa Øvre Torrestad. 3. Ola Olsen, se nedenfor.
     Ola Olsen d. y. 1823-55. Født 1798, døde 1855. Ved skiftet efter ham takseres partene i Vadum og Brekke for 3000 spd. Gift 3 ganger: 1. 1822 m. Anne Hansdatter, døde 1828, 38 aar; 2. 1831 m. enken Tale Maria Mattisdatter fra Bærefjeld, døde 1842, 42 aar; 3. 1844 m. Nilia Katrine Nilsdatter Unnerstvet, f. 1823. - Ola hadde mange barn, av dem vokste seks op (et, to, tre): 1. Hans Kristian, f. 1827, overtok Brekke-parten; døde paa sjøen 1856; ugift. - 2. Olava, f. 36, egtet 61 Anders Mikkelsen Borge, se Langlo. 3. Kristian, f. 38. 4. Nils, f. 46. 5. Ola, f. 51. Karen Maria, f. 53.
     Enken Nilia giftet sig paany 1851 m. Kristen Kristoffersen fra Gulbrandsrød, og de beholdt jordveien utover, (men ikke Brekke-parten).

     Smaabruk. Vi har allerede omtalt Nedre Kjelderen; desuten nævnes av og til Aasen, Pina og Dammen.
     I Dammen bodde 1805-26 et par velstandsfolk, Johan Kristoffersen Liebe, g. m. Karen Jakobsdatter fra Borre, en søster av kjøbmand Kristen Jakobsen som vi har fortalt om under Brunstad. Johan kjøpte 1805 et hus i Dammen av Knut Mørch i Melsomvik, og det var vist smaat stel længe utover, men saa arvet hustruen et betydelig beløp efter broren Kristen. Manden var vel en daarlig kar til at styre med midler, og da de ikke hadde barn, søkte Karen om skilsmisse. Den blev ogsaa indvilget, men manden døde like efter. Skiftet viste en bruttosum av 1853 spd., netto 1312 spd, sjeldne tal i smaahus. Enken Karen bodde siden tilhuse paa Holtan og døde der 1837, 68 aar.

Innhold