Navnet.
Skrives 1593 Wøllenn, 1604 og 05 Wøllen, 1668 og 1723 likesaa. Senere Vølen.
Det synes at henvise til det oldnorske volr
(kjep, stok) eller vordr (vakt, vægter) uten at det er mulig at si noget
nærmere om betydningen. Vall som saa hyppig findes i stedsnavn kan det vel
ikke være, da dette her i amtet nu lyder Vaal.
Vølen findes ogsaa i Trøgstad og mulig har
man samme navn i Volen i Aremark.
Deling.
Det var to Vølen-gaarder omkring 1600.
1. Søndre Vølen.
Tredingsgaard.
Skyld 1661: 4 1/2 pund smør. 1668: 4 pund.
Eiere.
Søren Gjennestad eier 1617-18 2 pund 6 mærker smør i Søndre Vølen. 1628 har
Senneche, Willum Mortenssøns 1/2 pund smør. Men fra 1633 eier Lucy
Hansdatter (Iffvers) 4 pund som hun hadde faat i pant av Gunder Lange. Hans
Baad's arvinger staar i 1649 opført som eiere av 3 pund 6 mærker smør, og
Tunsberg prestebol og Willum Mortenssøn 1 /2 smørpund. Siden er det flere
eiere. For eks. 1661 Wibolt Hanssøn i Tunsberg 3 pund 6 mærker med bygsel,
Vor Frue kirkes prestebol 18 mærker og Lauritz Claussøn i Tunsberg 12
mærker smør. Efter 1661 og utover til 1700 er det mange forskjellige eiere.
| Hvad de fødde; høiavling;
saadde. |
|
Hester |
kuer |
ungfæ |
sauer |
høilass |
saadde. |
| 1657 |
2 |
5 |
5 |
7 |
- |
- |
| 1668 |
2 |
7 |
3 |
6 |
34 |
9 tøndesaa akerjord, 3 tøndesaa brak. |
| 1723 |
1 |
8 |
- |
4 |
30 |
6 t. havre, 1/4 t. blandkorn. |
| 1803 |
1 |
5 |
- |
- |
- |
5 tønder. |
| 1820 |
1 |
5 |
- |
- |
- |
5 tønder. |
| 1835 |
1 |
6 |
- |
6 |
- |
8 t. havre, 1/4 rug, 1/2 byg, 5 t. poteter. |
| 1865 |
Se Nordre Vølen |
Andre oplysninger.
1668. Skog til ved og gjerdefang. Intet rydningsland. Har humlehage.
- 1723. Slet ingen skog. Skarp sandjord. Gode hus, men slet aker og
eng. Liten og ringe fæhavn.
- 1803. Ingen skog; jordbund og havn meget skarp.
- 1820. Maatelig havn. Skog til gjerdefang. Lider betydelig av dæmningen
fra Melsom-bruket.
Brukere.
De var i lange tider leilændinger. - Peder
heter brukeren 1620-31. - Kristen 1631-35. Efterpaa omtales enken. -
Guttorm nævnes 1639-40 og efter ham Hans til 1654. Peder fra 1657 og utover
til 1660.
Saa 1661 kommer Halvor Kristofferssøn,
f. 1632. Han blir sittende her som bruker til ca. 1670 da han efterfølges
av Truls Hanssøn Friis i 1676. Denne Truls eier 3 pund 6 mærker smør og han
bruker det selv. Han blir dog ikke sittende længer end til 1680.
Fra 1680 og utover til 1685 nævnes Lars
Mortenssøn som bruker av gaarden paa vegne av M. Effuert Spero. Efter ham
kommer 1686 en Lars som er postbonde og han nævnes ogsaa 1689.
1699 staar Søndre Vølen opført som øde.
Gaardens historie fra ca. 1710.
Conrad Hach 1712-19, løitnant, kjøpte
gaarden av Jens Madsen Wiel og hans svoger Nils Røyem. Han var gift med
Ingeborg Syversdatter. Om deres barn vet vi ingenting. Allerede 1719 sælger
løitnant Hach gaarden til borgermester Jens Thommesen Coegius i Tunsberg,
men denne sælger igjen aaret efter til Andreas Hanssøn Duus.
Andreas Hanssøn Duus 1720-64,
løitnant, senere oberst, betalte Hach 150 rdl. for gaarden. Gift to
ganger. 1. 1720 m. madame Anne Peters, død 1737. (Vistnok en gammel enke
som maa ha bragt ham midler). 2. 1741 m. Annichen Sofia Stockfleth. Hun
overlevde manden og flyttet som enke til Tønsberg. Duus var forholdsvis
velstaaende, skjønt han litet og ingenting arvet efter sine forældre. Han
eide Søndre Vølen og bygslet Nordre Vølen; desuten hadde han penger ute paa
rente. I 1743 opgir han selv sin formue til 1350 rdl., men han eide nok
mer. Vi træffer ofte i pantebøkene paa hans navn - han agerte en liten
hypotekbank. 1764 solgte han til Anders Jenssøn Ness (se Nordre
Stavnum). Han solgte igjen samme aar til
Friderich Sigismund Heiss 1764-72,
løitnant, senere kaptein. Gift 1752 m. Marte Maria Ivarsdatter, datter av
Ivar Franssøn Stavnum. Kaptein Heiss bodde paa Nordre Stavnum fra 1753-64,
men magtet ikke at holde oppe traditionen fra forgjængerne, og han solgte
da og flyttet hit. Av otte barn vokste syv op: 1. Matias Ivarus,
f. 1753. 2. Johan Fredrik, f. 1755. 3. Margrete Magdalene, f. 1757. 4. Hans
Simon, f. 1761. 5. Kristian Otto, f. 1764. 6. Ulrika, f. 1765. 7. Nicolai
Wulfgang, f. 1768.
Cornelius Lindberg 1772-95, først
løitnant, siden kaptein. Han betalte 2500 rdl. for gaarden samt en
u. l. husmandsplass Nygaard. Født 1728, død 1796, 68 aar gl. Gift
m. Johanne Duus. Før de kom til Vølen bodde de i Reinsgata. De hadde to
barn: 1. Anne Helvig, f. 1760. 2. Petronelle Kirstine, f. 1764.
Hans Mikkelssøn 1795-1832, var fra
Askim i Andebu. Hans betalte 2500 rdl. for gaarden med u. l. plass
Nygaard. Født 1758, død 1832. Han var forlikskommissær og en anset mand i
bygden. Gift to ganger. 1. 1785 m. Olea Hansdatter Sommerstad i
Andebu. 2. 1821 m. Olea Hansdatter Østre Kile, f. 1770. Hans hadde ni barn,
alle vistnok med første hustru: 1. Kari, f. 1788, egtet Lars Olssøn
Stavnum. 2. Mikkel, bodde ved farens død paa Askim i Andebu. Han fik 1799
bygselbrev av faren paa gaarden, men flyttet vist snart til Askim. 3. Hans,
f. 1792. 4. Ingeborg Marie, f. 1798, g. 1822 m. Ingebret Ingebretsen Undrum
i Sem. 5. Kristoffer, se Nordre Vølen. 6. Anders, se nedenfor. 7. Abraham,
f. 1807. 8. Karen, f. 1810. 9. Helene Marie, f. 1812.
1796 faar Hans Mikkelsen bygselbrev paa
Nordre Vølen.
Anders Hansen 1833-55, fik gaarden
efter faren. Født 1805, egtet 1826 Karen Johanne Jakobsdatter Vennerød. De
hadde syv barn: 1. Hans, se nedenfor. 2. Jakob, f. 1832. 3. Matias,
f. 1834, g. 1861 m. Elen Lovise Nilsdatter Sjuestok. 4. Anne Martine,
f. 1837, egtet 1859 matros Tor Jørgen Johnsen Oterbæk paa Nøtterø. 5. Karen
Anne, f. 1840, egtet 1860 Matias Hansen Hundestuen. 6. Rikard,
f. 1842. 7. Karoline Marie, f. 1846, egtet 1864 Olaus Andersen Døvle i
Stokke.
Hans Andersen, søn av ovennævnte,
kjøpte gaarden av faren 1856 for 2000 spd. Født 1829, død 1881. G. 1849
m. Martine Jakobsdatter Raastad, f. 1829. Fire barn: 1. Karoline Auguasta,
f. 1849. 2. Anders, f. 1856. 3. Maren Helene, f. 1858. 4. Abraham, f. 1861.
Efter mandens død drev enken gaarden endel
aar, indtil hun 1902 sælger til Jakob Hansen Vølens bo for kr. 14000,00.
2. Nordre Vølen
Skyld.
1661: 4 pund smør. 1668 uforandret.
Eiere.
Fra 1614 og utover til 1638 er det mange forskjellige lodseiere. De største
av dem er: Mattis Skjerven, Lardal, 2 pund smør, Oluf og Peder Ryg, Vaale,
hver 1 pund, og Søren Gjennestad 1 pund. 1649-61 eier jomfru Ida Lange 4
pund smør.
Borgermester Ivar Madssøn finder vi saa fra
1673-80 som eier. Ved hans død ser vi at paa skiftet efter ham er Nordre
Vølen utlagt Vor Frue kirke i Tunsberg. Men fra 1723-87 staar
Laurentiuskirken og de fattige i Tunsberg opført som eiere. Fra 1803 er
Nordre Vølen selveiergods.
Som vi ser har gaarden i lang tid været paa
forskjellige hænder, dels byborgergods og dels kirkegods.
| Hvad de fødde; høiavling;
saadde. |
|
Hester |
kuer |
ungfæ |
sauer |
høilass |
saadde. |
| 1657 |
2 |
4 |
5 |
6 |
- |
- |
| 1668 |
2 |
7 |
4 |
6 |
36 |
10 tøndesaa akerjord, 4 tøndesaa brak. |
| 1723 |
2 |
9 |
- |
4 |
30 |
6 t. havre, 1/8 t. blandkorn. |
| 1803 |
1 |
5 |
- |
- |
- |
5 tønder. |
| 1820 |
1 |
5 |
- |
- |
- |
5 tønder. |
| 1835 |
1 |
6 |
- |
6 |
- |
8 t. havre, 1/4 rug, 1/2 byg, 5 t. poteter. |
| 18651 |
11 |
17 |
- |
12 |
- |
19 t. havre, 2 hvete, 1 3/4 rug, 2 1/2 byg, 18
t. poteter. |
1Med 1/2 Stein (?).
Andre oplysninger.
1668. Skog bare til ved og gjerder. Ikke mer jord at rydde. Har humlehage.
- 1723. Ingen skog. Skarplændt sandjord. Ligger under Søndre Vølen.
- 1803. Slet ingen skog. Skarp jordbund og havn.
- 1820. Maatelig havn. Skog til gjerdefang. Lider betydelig av dæmningen
fra Melsom-bruket.
Brukere.
Hans Sørenssøn heter brukeren 1711-19. - 1720
bruker løitnant Andreas Duus gaarden under Søndre Vølen.
Saa maa vi helt frem til 1779 før vi kjender
nogen bruker. Da faar kaptein Cornelius Lindberg bygselbrev paa gaarden av
Vor Frue kirke i Tunsberg. (Om Lindberg se Søndre Vølen.) Han blir sittende
her helt til 1796.
Hans Mikkelsen (se S. Vølen) bygsler da
gaarden av Peder Brandal Scheen, verge for Vor Frue kirke i Tunsberg. Men i
1803 kjøper han den for 750 rdl. av sogneprest i Tunsberg Frantz Phillip
Hopstoch og byfoged Carl Adolph Dahl.
Endnu i 1820 sitter han her som bruker. Men
1826 overlater han gaarden til sønnen Kristoffer Hansen.
Kristoffer Hansen 1826-28. Født 1803,
død 1828, 25 aar gl. Gift 1823 m. Helene Marie Hansdatter Ramsum,
f. 1803. De hadde to barn: 1. Inger Olea, f. 1825, egtet 1848 Thor Henrik
Larsen, Manum i Sem. 2. Hans Mathias, se nedenfor.
Hans Mathias Kristoffersen blev ved
skifte 1828 efter faren Kristoffer Hansen utlagt gaarden for 1200 spd. Født
1827 og gift 1860 m. Maren Andrea Korneliusdatter Lund. Vi kjender fire av
deres barn: 1. Helene Marie, f. 1861. 2. Andrine Martine,
f. 1864. 3. Kristian, f. 1868. 4. Kristoffer, f. 1869.
Omkring 1870 falder Hans Mathias bort, og
enken faar i 1874 uskiftebevilling. 1891 faar sønnen Kristoffer skjøte paa
gaarden for kr. 13000,00.