60. Troltorød.

     Navnet. O. Rygh og A. Kjær sier: Dette underlige, enestaaende navn synes at være dobbelt sammensat. Det kan enten være et oprindelig gaardnavn Torød (Þórðarruð), der har faat forleddet Troll-, efter en eller enden overtro om stedet, til adskillelse fra det andet Torød her i bygden. Eller gaarden kan ha faat navn efter en mand av navnet Þórðr, der har været kaldt Troll-Þórðr, eller mulig efter en kvinde Þóra, der har været kaldt Troll-Þóra. Skriftformer ca. 1505 Throelturud, 1593 Trolltterød, 1611 Throlterødt, 1668 Trolterud, 1723 Troltoerøed.
     Skylden var før 1660-aarene 3 smørpund, en urimelig høi skyld. 1668 blev Troltorød bestemt til ødegaard paa 8 linspund tunge (lik ca. 1 1/4 smørpund).
     Eiere. Gaarden møter os i 1600-tallet som krongods, og avgiften hørte med til lønnen for lagmanden i Tunsberg. Vi vet ikke naar og hvorledes gaarden blev kronens, men det maa vist ha skedd før reformationen, for Troltorød nævnes i et brev paa Akershus fra 1505. - Troltorød blev grevskapsgods ca. 1680, og greven solgte det til brukeren 1750. Siden selveiergods.

Hvad de fødde; høiavling; saadde.
	Hester	kuer	ungfæ	sauer	høilass	saadde.
1657	1	3	2	5	-	-
1668	1	4	2	4	20	4 tøndesaa akerjord, 1 tøndesaa brak.
1723	1	4	-	3	12	4 tønder havre, 1/8 t. blandkorn, 1/16 t. hvete
1803	1	3	-	-	-	3 t. havre.
1820	1	4	-	-	-	2 3/4 tønde.
1845	1	7	-	8	-	7 1/4 t. havre, 1 t. byg, 1/8 t. hvete, 9 1/2 t. p.
1865	1	6	-	1	-	5 t. havre, 1 byg, 3/4 rug, 3/4 hvete, 8 1/2 t. p.

      Andre oplysninger. - 1668. Skog bare til brænde og gjerder. Intet rydningsland. Har humlehage. - 1723. Skog til gjerdefang og ved. Havnegang hjemme. - 1803. Skog til ved og gjerder. Tilstrækkelig havnegang. - 1820. Ikke skog til behov; maatelig havnegang.

Brukere.

     Brukeren 1593 hetter Knut, levde ogsaa 1605. - Ola ca. 1610-45. - Anders Anderssøn ca. 1648-78, var 1664 en mand paa 70. Efterpaa enken Anne.
     Lars Olssøn ca. 1690-1700, var fra Brataas og en ældre mand. Paa høsttinget 1700 spør futen efter ham; han hadde latt sig hverve til kongens tjeneste, sier han, men efterpaa i al stilhet rømt sin vei, og han skyldte landskyld for tre fire aar. Futen vilde nu ha greie paa om han efterlot sig noget. Tingalmuen svarte: han efterlater sig alene en nøken kvinde som nu er kommet fra gaarden og søker sin føde dels ved arbeide, dels ved betleri. - Presten indfører samme aar Lars paa dødslisten, 62 aar gl.
     Troltorød stod saa øde to tre aar. Futen bydde gaarden frem til bygsel paa tinget, lovte gode vilkaar, men ingen vilde ta den. I den tiden skulde nok brukerne i grannelaget stelle litt med gaarden og høste den. De skilte sig daarlig fra hvervet, for 1702 blev otte bønder, hele nabokressen, stevnet ind og beskyldt for at ha faret ilde baade med jordvei og hus, og i skogen hadde de hugget vildt. De negtet ikke netop sine synder, undskyldte sig bare med at det var flere endda som hadde forsynt sig av skogen.
     Jakob Gunnarssøn 1702-50, slap fæstepenger mot at skaffe hus. Uvisst hvorfra han var, men han holdt bryllup paa Nøtterø 1702 med Mari Persdatter, og han var da hen mot 30 aar. Han skal ha tjent 13 aar som soldat. Hustruen døde 1742, 80 aar, og Jakob egtet da enken Mari Ivarsdatter fra Elgestad. Bare ett barn synes at ha levd op, sønnen Gunnar Jakobssøn som fra 1722 av hadde halve gaarden med faren, men ved lag 1736 flyttet til Hovland og blev en kjendt bruker der. Fra 1745 hadde gamle Jakob til medbruker en svigersøn av nævnte Gunnar, Syvert Jakobssøn fra Skjerve. Men 1750 blev Troltorød solgt ved auktion, og de daværende brukere vilde vist ikke kjøpe eiendommen, maatte derfor flytte væk: Syvert til Skjerve, gamle Jakob rimeligvis til sønnen paa Hovland.
     Kristen Olssøn 1751-58, første selveier her i nyere tid. Han var fra Kjærgrav og g. m. Mari Hansdatter fra Sevik. Kristen ga 220 rdl. for Troltorød; solgte 55 fra Ollerød for 40; solgte 58 hovedbølet for 270 til Søren Brunstad i Stokke som beholdt eiendommen bare fire maaneder.
     Anders Kristenssøn 1759-70, ga 280 rdl., maatte desuten 1766 betale greven 145 i odelsløsning. Han ver fra Adal i Borre. Døde 1770, 56 aar. Gift m. Ingeborg Hansdatter. De hadde fire barn: 1. Kristen Anderssøn, se nedenfor. 2. Hans Anderssøn, egtet 81 Karen Ivarsdatter Anildrød, bodde paa Troltorødeie. 3. Jon Anderssøn, egtet 79 Ingeborg Torgersdatter Lofterød; bodde først i Gurerød, senere paa Lofterød. 4. Pernille, f. 64, egtet Andreas Torgerssøn Lofterød, bodde der. - Anders's enke Ingeborg egtet 72 Anders Arvessøn paa Nedre Skjerve, flyttet dit.
     Kristen Anderssøn 1776-1812, søn av forrige. Gift 76 m. Maria Olsdatter fra Nordre Holmen, f. 54. Anders delte 1806 gaarden med svigersønnen, ga saa 1812 sønnen restparten. Hustruen døde 1828, Kristen 1829, 79 aar. De hadde elve barn, men de fleste døde smaa, bare tre vokste op: 1. Berte, egtet Henrik Hansen, se nedenfor. 2. Anders, se nedenfor. 3. Ola, f. 96, bodde paa Brataas.

Bruk 1.

     Anders Kristensen 1812-38. Født her 1789; blev borte 1838. Gift to ganger: 1. 1819 m. Helene Maria Gulliksdatter fra Øvre Skjerve, f. 1793, døde 1828; gift 2. 1833 m. Karen Anne Andreasdatter, f. 1785 i Sem, overlevde manden til 1872. - Med første hustru fem barn, herav kom tre over barneaarene: 1. Nils Arnt, f. 1821, fik ved skiftet efter faren 1838 utlagt jordveien, men døde aaret efter. 2. Andreas, fik bruket, se nedenfor. 3. Rebekka, f. 1825, egtet 49 Peter Arnt Andersen Lofterød.
     Andreas Andersen fik 1840 bruket efter broren. Født 1823, gift 56 m. Anne Severine Andersdatter, f. 1835 paa Skjerpe.

Bruk 2.

     Henrik Hansen 1806-46, svigersøn av forrige, gift 1805 m. Berte Kristensdatter, født her 1778. Henrik var fra Ollerød og f. 1780. Han døde 1846, Berte 1860. Tre barn levde op: 1. Margreta, f. 1805, egtet 45 Lars Andreassen og bodde paa Troltorødeie. 2. Hans Arnt, se nedenfor. 3. Nils Henrik, f. 1816, kjøpte jordvei paa Hengerød, se der.
     Hans Arnt Henriksen, f. 1816, blev smed; fik 1846 skjøte paa bruket. Gift 48 m. enken efter Hans Kristian Lofterød, Mari Larsdatter, f. 1815 paa Hengerød.

Smaabruk.

     Ollerød, uttales Aallerød, kan derfor ikke komme av mandsnavnet Ola (Olav). Det skrives 1755 Aalerød, siden mest Ollerød. Det er neppe noget gammelt navn, og O. Rygh gjetter paa at stedet er opkaldt efter gaarden Ollerød i Undrumsdal; navnet der uttales Øllerød og synes laget av et kvindenavn (maaske Allaug). Navnet paa Nøtterø kan vel ogsaa komme av navnet olle, opkom.- Ollerød blev skyldsat 1784 til 1/2 linspund tunge.
     Jens Jakobssøn 1755-63, kjøpte plassen for 40 riksdaler av manden paa Troltorød. Om han er første mand her, vet vi ikke, men han satte op nye hus, staar det. Jens døde 1763, 39 aar. Ukjendt æt. Gift 1750 m. Kirsti Mattisdatter. Av deres fem barn omtales senere sønnen Mattis, g. m. Gunhild Sørensdatter, og datteren Maria, g. m. Lars Hanssøn. Men begge flytter væk. Jens's enke Kirsti giftet sig igjen med Jakob Haavalsrød.
     Hans Gunnarssøn 1786-1813, slo til sig Ollerød ved auktion for 163 daler. Han var fra Vestre Kjølø og født 1752; gift 1780 m. Anne Olsdatter Bjønnes, f. 1760. Begge døde 1813. Av elve barn vokste seks op: 1. Henrik, blev bruker paa Troltorød. 2. Anne Maria, f. 87, døde ugift paa Føienland 1834. 3. Maren, f. 89, egtet 1811 den svenskfødte Gustav Sørensen Husø. 4. Karen, f. 95, egtet 1819 Kristoffer Anildrød. 5. Ola, f. 98, blev skomaker, gift fra Østre Nøtterø, bodde paa Føieneie. 6. Nils, f. 1802.
     - Ollerød kom atter under hammeren, blev 1813 kjøpt av Nils Arnesen Meum, og Meum-folket hadde i tyve aar plassen til underbruk. Enken efter Nils solgte stedet 1833 for 80 spd. til Jakob Haraldsen Stangeby som 1867 skjøter det til Hans Arnt Troltorød for 300 spd.
     Myra og Enga under Troltorød omtales ofte i tiden omkring 1800; her bodde længe Torger Larssøn som siden flyttet til Skjerve, stamfar til ætten Torgersen; likesaa svogeren Rasmus Arvesen, gift m. Helvig Olsdatter. Rasmus og Helvig blev boende her al sin dag. De hadde tre døtre: 1. Inger Maria, g. m. Kristen Olsen Anildrødaasen. 2. Ingeborg som egtet Kristoffer Mattissen Buerstad. 3. Oline, egtet 1829 Gunnar Halvorsen fra Mellem-Kjølø, og de bodde her efterpaa. Oline levde til 1849, Gunnar til 1853 (barn: Helvig, Hans Kristian, Rebekka, Gustav Olaves).
     Ingebret Johannessen kjøpte 1856 en liten part av Troltorød, Sørli, og bodde der. Han var fra Fon sogn og snekker, men tok tilsjøs og omkom paa ishavstur 1871; gift m. Inger Andrea Johansdatter fra Lofterød.